- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
916

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randon, Jacques Louis César Alexandre - Randsfjorden - Randslør - Randsten - Randsværk - Randtræer - Randver - Randøje - Rane Jonsøn - Ranen - Ranenburg - Ranfjorden - Ranft, Albert Adam - Rang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krigsminister. Da det ikke formentes, at han
ved sin Virksomhed holdt den fr. Hær paa
Højde med Nutidens Fordringer, afløstes han
1867 af Marskal Niel. Han deltog p. Gr. a.
Sygdom ikke i Krigen 1870—71. (Litt.: Mémoires
du Maréchal R.
[Paris 1875—77]).
(B. P. B.). E. C.

Randsfjorden, en 136 km2 stor Indsø, 134
m o. H., Opland Fylke, der gennemstrømmes
af Drammensvasdragets østlige Hovedgren
Randselven, oven for R. kaldet Elna. R. er
73 km lang, men gennemgaaende temmelig
smal. Dens største Dybde angives til 108 m.
I det sydlige Parti omgives R. af Hadeland, i
det nordlige af Land, af hvilke særlig det
førstnævnte er en frugtbar og velstaaende
Landsdel. Paa Østsiden skilles R. ved Fjeld- og
Aasstrækninger fra Mjøsen, paa Vestsiden fra
Sperillen. R. anses for en vakker om end noget
ensformig Indsø. Den befares af Dampskibe og
berøres saavel paa sin østlige Bred, Røikenvik,
som i sin nordre og søndre Ende af Jernbaner.
(P. N.). M. H.

Randslør, Fejl ved fotografiske Plader og
Papirer, der har været opbevaret i længere
Tid. R. stammer fra indtrængende Luftarter,
ofte Svovlforbindelser, ell. indtrængende Lys.
C. E. A.

Randsten er c. 10 cm tykke udkløvede
Granitsten, som tidligere brugtes som Indfatning
for makadamiserede Kørebaner (se
Landeveje). Betegnelsen bruges ogsaa for Kant- ell.
Bordurstene til Indfatning af Fortove (se
Gader).
A. L-n.

Randsværk, en af Gudbrandsdalens største
Sætergrender, ligger smukt paa Vejen fra
Vaage til Gjende c. 15 km S. f. Vaage Vand og
omtr. lige langt V. f. Hedalen Kirke.
M. H.

Randtræer kaldes de Træer, som ved deres
Plads i Afdelingens Udkant ell. op til en
Aabning i Bevoksningen har bibeholdt deres nedre
Grene paa den ene Side; p. Gr. a. deres
knastede, uregelmæssigt byggede Ved er R.
meget mindre værd end andre Træer af samme
Størrelse; derfor søger man saavidt muligt at
forhindre Udviklingen af R.
C. V. P.

Randver, Søn af Sagnkongen Jarmunrik
(s. d.).

Randøje, se Sommerfugle.

Rane Jonsøn, dansk Stormand, d. 1294.
R. J. var beslægtet med Hvideætten og ejede
meget Gods paa Sjælland (Gjorslev); han var
Væbner og Kammermester hos Kong Erik
Klipping. I Mordnatten 22.—23. Novbr 1286 var han
til Stede hos Kongen i Finderup Lade; men det
var den alm. Mening i Landet, at R. J. selv
hørte til de Sammensvorne og »værged sin
Herre som en Skalk«, som der staar i Folkevisen
om Mordet. Det flg. Aar dømtes R. J. fredløs
paa Danehof i Nyborg med de andre
»Kongemordere«; han flygtede med disse til Norge og
hærgede herfra paa Danmark; men 1294 blev
han fanget og lagt paa Stejle ved Roskilde.
Næst Marsk Stig er R. J. den af de
Sammensvorne, som Folkedigtningen mest har syslet
med; Sagnene henlægger hans Tilfangetagelse
til flere forsk. Steder, og to Folkeviser har R. J.
til Helt; den ene beretter helt eventyrlig om
hans dristige Bejlen som fredløs Mand til
»Markgrevens Datter«, den anden om hans
sørgelige Endeligt. (Litt.: Sv. Grundtvig,
»Danm. gl. Folkeviser«, III, 409—32).
J. O.

Ranen, gammel Skrivemaade Raðund, er
opr. Navnet paa Egnen omkr. den indre Del
af Ranfjorden, nordre Helgelands sydligste og
største Fjord. Det egl. R. svarer saaledes
nærmest til det Omraade, den nu indtages af de to
Præstegæld Hemnes og Mo, hvilke ogsaa indtil
1843 var forenede til et Præstegæld under
Navnet R. Præstegæld. Nu benyttes dog hyppig
Benævnelsen R. om hele Egnen omkr.
Ranfjorden. Denne c. 55 km lange Fjord, der særlig i
sin østlige Del anses for ganske vakker, har i
det indre Parti flere Forgreninger, bl. hvilke
specielt bør mærkes Sørfjorden i Hemnes, som
optager Røsvandets Afløb Røssaaen. I
Nærheden af Mo Kirke ved Ranfjordens østligste
Bugt falder Ranelven ell. Dunderlandselven (se
Mo, Herred) i Ranfjorden.
M. H.

Ranenburg [’ranjinburk], egl. Oranienburg,
By i Storrusland, Guv. Rjazan, ligger 151 km
S. f. Rjazan og har Tobaks- og
Manufakturindustri samt Handel med Korn, Kvæg,
Honning og Hamp. (1920) 5234 Indfo.
N. H. J.

Ranfjorden, se Ranen.

Ranft, Albert Adam, sv. Skuespiller og
Teaterdirektør, f. i Sthlm 23. Novbr 1858,
debuterede opr. hos August Lindberg, rejste i de
sv. Provinsbyer, blev Teaterleder i stor Stil i
Sthlm og overtog i Efteraaret 1908 endog
Ledelsen af Kungl. Teatern (Operaen), som han
søgte at føre ind i mere moderne Former, uden
at dette dog lykkedes den ellers saa erfarne
Teatermand. Efter to Sæsoners Forløb opgav
han sin Virksomhed som Operaleder. R.
er Direktør for Svenska Teater, Oskarsteatret,
Vasateatret og Södra Teatret i Sthlm. Desuden
sender han ofte Turneer rundt i de sv.
Provinsbyer. Oskarsteatrets Operette-Ensemble
gæstererede paa Kasino i Kbhvn Maj 1909. Senere
har R. med sit Farceensemble opført nogle
Forestillinger paa Scala-Teatret i Kbhvn, hvor
han selv spillede Hovedrollerne.

R. forbinder en enestaaende Energi med
kløgtig Forretningssans og aarvaagen
Forstaaelse af Øjeblikkets Teaterkonjunkturer. Støttet
af dygtige Instruktører øver han stadig stor
Indflydelse paa sv. Teaterliv.
C. B-s.

Rang, den Orden, hvori den ene Person gaar
forud for den anden ved Adgangen til Hoffet,
ved offentlige Festligheder o. l.

Ihvorvel den danske Grl.’s § 90 har
afskaffet »enhver i Lovgivningen til Adel, Titel
og R. knyttet Forret«, har den dog ikke
ophævet selve disse Begreber ell. forbudt deres
fortsatte Uddeling af Statsoverhovedet, og hvad
særlig R.- og Titelvæsen angaar, da gælder
endnu de for Danmark og Norge indtil 1814
fælles Rangforordninger af 14. Oktbr
1746 og 12. Aug. 1808, for Danmarks Vedk.
yderligere forøgede ved den kgl. Resol. af 20.
Maj 1874 m. fl. I Henhold til disse er Landets
Embedsmænd og Titelindehavere indordnede i
9 Rangklasser, der hver især atter
omfatter et større ell. mindre Antal
Rangnumre, og hvert Nummer som oftest igen en Rk.
sidestillede Tjeneste- og Titelmænd, saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0948.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free