- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
918

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rangárvellir - Rangerbanegaard - Rangerfløjte - Rangering - Rangforordning - Rangifer - Rangklasse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rangárvallasýsla; den strækker sig fra
Thjórsâ til Fúlilækur og har et Areal af 8965
km2 og (1923) 3745 Indb. Syslet danner et
Provsti med 6 Præstekald og 10 Kommuner
(hreppar). I daglig Tale inddeles Rangarvallasýsla i
6 Herreder: Holt, Land, R., Landeyjar,
Fljótshlið og Eyjafjöll. I Rangárvallasýsla er der
ingen Handelsplads, da der ingen Havne
findes. Indbyggerne maa derfor søge til
Eyrarbakki ell. Stokkseyri i Arnessýsla, to smaa Byer
med (1023) henh. 810 og 711 Indb.; her er der
heller ingen egl. Havn, men Handelsskibene
maa med Kættinger bindes fast til et Skær.
(Th. Th.). B. Th. M.

Rangerbanegaard [raŋ’sje’r-], se
Banegaard, S. 605—6.

Rangerfløjte [raŋ’sje’r-], den ene af de to
Dampfløjter, som Lokomotiver, der væsentlig er
bestemt til Rangerbrug, er forsynet med; R. har
i Reglen en højere og mindre kraftig Tone end
Togfløjten og benyttes under Rangering
paa Banegaarde, medens Togfløjten benyttes
under Kørsel paa Banelinierne. Lokomotiver,
der udelukkende er bestemt til Fremførsel af
Tog paa Linien, er i Reglen kun forsynet med
en Togfløjte. Fløjterne, der hyppigt anbringes
oven paa Førerhusets Tag, bestaar af
Underdelen med Dampventilen og den klokkeformede
Overdel, hvis nedadvendende Kant befinder sig
lige over den i Underdelen værende
ringformede Spalte, hvorigennem Dampen strømmer
ud, naar Ventilen aabnes ved et Træk, i det
i Førerhuset anbragte, let tilgængelige
Fløjtetræk. Fløjtens Tonfarve er afhængig af den
udstrømmende Damps Spænding og Mængde, af
Klokkens Form, Størrelse og Godstykkelse, samt
af Højdeafstanden mellem Spalten og Klokkens
Underkant.

Det første Lokomotiv, der 1833 blev udstyret
med en Slags Dampfløjte (Damptrompet),
var Leicester—Swannington-Banens Lokomotiv
»Samson«; Fløjten var lavet af en
Instrumentmager i Newcastle — efter Udkast af Banens
Driftsleder Ashlen Bagster, og dens
Fremkomst skyldtes et Driftsuheld,
foranlediget ved, at det af Lokomotivføreren afgivne
Signal med et lille Horn var blevet overhørt.
1835 fremkom den første Dampfløjte, der i
Grundformen svarede til de nutildags gængse;
den leveredes sammen med forannævnte Banes
Lokemotiv »Vulkan« af Firmaet Tayleur &
Co.
i Warrington. I tidligere Tid var Fløjten
sat i Forbindelse med Toglinen (se
Interkommunikationssignaler),
saaledes at den ogsaa kunde bringes til at lyde
ved de Rejsendes ell. Togpersonalets Træk i
denne Line, medens den nu hyppigst kun kan
betjenes af Lokomotivpersonalet.
G. K.

Rangering [raŋ’sje’reŋ], enhver Bevægelse
af et Jernbanekøretøj, som ikke henhører under
Toggangen, altsaa Flytning af Vogne fra et
Stationsspor til et andet, Lokomotivernes Løb til
og fra Remise o. s. v. — Medens Togene gaar
efter bestemte, i Forvejen bekendtgjorte Planer,
er Rangerbevægelserne frie, og medens Togene
køres af Lokomotivføreren, der vejledes af
de forekommende Signaler, er
Rangerbevægelserne underlagte stedlige Rangerledere, omend
Ordningen i fl. Henseender kan være noget
forsk. — saaledes ledes i England visse
regelmæssigt forekommende Bevægelser, som netop
Lokomotivernes Kørsel til og fra Remise, ofte
ved faste Signaler ligesom Toggangen paa en
Banestrækning. Paa Stationer, hvor den
normale Orden er suspenderet, f. Eks. fordi
Sikringsanlægget er ude af Brug, anvendes R. ofte
af Sikkerhedshensyn ved Togenes Ind- og
Udkørsel, saaledes at Togene rangeres ind og ud
af Stationen under Ledelse af en Stationsbetjent,
der i Forvejen har forvisset sig om
Sporskifternes rette Stilling og har Ansvaret for denne.
Og paa tilsvarende Maade anvendes R.
undertiden paa Strækningsstykker, der paa Grund
af Bygningsarbejder, som Følge af
Dæmningsskred ell. af andre Aarsager ikke er sikre at
befare og derfor maa passeres under
Ledsagelse af en stedlig Banevagt.

Paa de mindre Mellemstationer foregaar
der kun R. ved enkelte godsførende Tog,
der under Opholdet paa Stationen afsætter
Vogne paa Læssesporet ell. optager Vogne fra
dette. Denne R. foretages som Regel af selve
Togmaskinen, og for at den kan gennemføres
paa den kortest mulige Tid, er Vogne til
samme Station indsat i Vognrækken som en samlet
Gruppe, der kan udrangeres under eet. Paa
større Stationer rangerer Togene ikke direkte
til og fra Læssesporene, men mellem
Godspladsens Sidespor og Togsporene er der
indskudt en Gruppe passende beliggende
Depotspor, paa hvilke de paa Godspladsen
færdiglæssede Vogne hensættes til Optagelse i
Togene og ankommende Vogne udsættes til
senere Overførelse til Godspladsen. R. mellem
Depotsporene og Godspladsens Læsse- og
Varehusspor foretages ved Rangerheste ell. særlige
Rangerlokomotiver. — Mest omfattende er
R. paa Godstogenes Udgangsstationer, hvor
Vognene skal samles i en bestemt
Rækkefølge, ordnet efter Bestemmelsesstationerne
(se Jernbanedrift, Bd XII, S. 914—15).
Paa store Stationer, hvorfra der udgaar hyppige
Tog i forsk. Retninger, er der derfor indrettet
særlige Sporanlæg, Rangerbanegaarde,
alene for Togenes Oprangering. Vogne,
bestemte til Afgang fordeles her efter
Strækninger paa en Gruppe Spor, den saakaldte
Strækningsrist, hvor hver
Banestrækning har sit særlige Spor. Paa disse opsamles
Vogne til Tog i de forsk. Retninger,
efterhaanden som Vognene tilføres fra Godspladsen ell.
ankommer som Gennemgangsvogne i Tog, der
opløses paa Stationen. Vognene paa et
Strækningsspor fordeles efter Stationer paa en
tilsvarende Stationsrist og samles herfra
igen paa et fælles Afgangsspor
(Opstillingsspor), hvor Sammenkoblingen finder Sted. Paa
nyere Rangerbanegaarde ligger Sporene med
Fald, saaledes at Vogne kan løbe hen ad
Sporene ved deres egen Vægt, og R. til
Strækningsristen og Stationsristen lettes derved
overordentligt (se Banegaard, S. 605—6).
J. F.

Rangforordning, se Rang.

Rangifer, d. s. s. Rensdyr, se Hjorte.

Rangklasse, se Rang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0950.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free