- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
919

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rangkrone - Ranglesten - Rangliste - Rangnummer - Rangpur - Rangskat - Rangskib - Rangsperson - Rangstrup, Nørre- - Rangstrup, Sønder- - Rangström, Ture

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Rangkrone, Betegnelse for den over
Vaabenskjoldet anbragte Krone, der viser forskellig
fyrstelig ell. adelig Rang. Her i Landet
hjemlede Grevernes og Friherrernes Privilegier R.
for den højere Adel, idet det i Forordningen
om Klædedragt etc. af 13. Marts 1683 desuden
tillodes Geheimeraader, høje Generalspersoner
og Riddere af Elefanten at føre Kroner paa
Skjoldet. Bestemmelser ang. R.’s Udseende blev
givet i et kgl. Reglement af 25. Apr. 1693, der
angiver, hvorledes de skal fremstilles paa de
til Ophængning i Ridderkapellet paa
Frederiksborg bestemte Skjolde. Der blev nu ogsaa
nævnt en R. for den menige Adels Vedk. Ni-,
syv- og femtakkede Kroner betegner henh.
Grever, Friherrer (Baroner) og menig Adel. I
Udlandet kendes en lang Række forsk. R.
(Litt.: P. B. Grandjean, »Dansk
Heraldik« [Kbhvn 1919]; M. Gritzner,
»Handbuch der heraldischen Terminologie« [J.
Siebmacher’s Wappenbuch, Einleitungsband B]
[Nürnberg 1890]).
P. B. G.

Ranglesten, smaa, kuglerunde Flintesten, i
hvis Indre der findes en løs Kerne, som i de
fleste Tilfælde er dannet af Rester af en
Kiselsvamp. R. findes navnlig ved Møns Klint.
J. P. R.

Rangliste, se Rang.

Rangnummer, se Rang.

Rangpur, Distrikt i Divisionen Radshshahi,
Bengalen, Forindien, 3479 km2, (1911) 2385330
Indb., overvejende Muhammedanere, 803784
Hinduer.
M. V.

Rangskat, se Rang.

Rangskib, tidligere Benævnelse paa et
Linieskib.

Rangsperson, se Rang.

Rangstrup, Nørre-, Herred i Midten af
Sønderjylland, det sydvestligste i Haderslev
Amt, grænser mod N. til Frøs Herred, mod
NØ. til Gram Herred, mod SØ. og S. til
Aabenraa Amt (Sønder-Rangstrup Herred), og mod
V. til Tønder Amt (Lø og Hvidding Herreder).
Dets største Udstrækning er i S.—N. 17 km og
i Ø.—V. 20 km, dets Areal 246,9 km2. 1. Febr
1921 fandtes her 1093 Gaarde og Huse med
6219 Indb. (1910: 6221, 1860: 5051), altsaa 25 pr
km2, saa at Herredet hører til Landets svagt
befolkede Egne.

Overfladen er for en stor Del højtliggende
(over 50 m), idet det saakaldte
»Rangstrup-Højland« opfylder en betydelig Del af Herredet;
navnlig mod S., hvor Bakkerne S. f. Rangstrup
By naar en Højde af over 80 m (højeste Punkt
83 m), men lavere mod N., hvor Grænsen gaar
gennem den brede Gelsaa Dal, og mod V., hvor
Skallebæk til Dels danner Grænsen; i øvrigt
gennemstrømmes Plateauet af fl. Tilløb til Gelsaa
og Brede Aa. I Herredet findes en Del,
gennemgaaende dog mindre, Hedestrækninger, saavel
som Moser og Kær; derimod er det skovfattigt.
Jordbunden har i det hele Midtlandets
Karakter, meget forsk., men gennemgaaende mere
ell. mindire sandet; langs Vandløbene er der
betydelige og ofte meget gode Enge.

Af hele Areaalet var 1920 21704 ha Ager, Eng,
Græsgang, Have o. l., 362 ha Tørvemose, 666 ha
Skov og Plantage, 1091 ha Hede, 659 ha Vej,
Jernbane, Byggepladser o. l. og 60 ha
Vandareal. Kreaturholdet bestod 1922 af 2204 Heste,
13693 Hornkvæg, 934 Faar og 8233 Svin.

Herredet omfatter 5 Sogne (Toftlund, Tislund,
Bevtoft, Branderup og Agerskov) under
Tørninglen Provsti (Ribe Stift). Det hører til 91.
Retskreds, Nørre-Rangstrup og Hvidding
Herreder, og til 67. Politikreds med Tingsted,
Dommer og Politimester i Toftlund. Gennem
Herredet gaar Privatbanen Haderslev—Over
Jerstal—Skærbæk.
M. S.

Rangstrup, Sønder-, Herred i
Sønderjylland, det nordligste i Aabenraa Amt, grænser
mod SØ. til Rise Herred, mod Ø. til Lille Bælt
(Genner Bugt), mod N. til Haderslev Amt
(Haderslev, Gram og Nørre-Rangstrup Herreder),
mod V. og S. til Tønder Amt (Lø og Slogs
Herreder). Det lille, men meget langstrakte Herred
har en Længde (VSV.—ØNØ.) af 30 km, medens
Bredden kun er mellem 3 og 10 km. Hele Arealet
er 169,6 km2, og 1. Febr 1921 fandtes her 693
Gaarde og Huse med 4112 Indb. (1910: 4116,
1860: 3725), altsaa 24 pr km2, saa at Herredet
hører til Landets svagt befolkede Egne.

Overfladeforholdene er meget vekslende. Den
vestlige Ende er lavtliggende, men i Midten gaar
Rangstrup-Højlandet ind i Herredet med
Højder indtil 75 m; herefter følger en udpræget
Lavning, som afgrænser det østlige Sogn (Ø.
Løgum), der atter er højtliggende baade mod
V. (Stenhøj 87 m) og særlig mod Ø., hvor det
ene af Sønderjyllands to højeste Punkter,
Knivsbjerg (s. d.) naar en Højde af 97 m. En Del
Vandløb, navnlig til Gelsaa og Vidaa, løber
saavel paa Grænserne som gennem Herredet, og
langs disse findes betydelige Engstrækninger.
Skønt Herredet strækker sig helt til Lille Bælt,
indeholder det kun meget lidt af Østkystens
frugtbare Landskab, som her næsten helt er
afbrudt. Den allerstørste Del har Midtlandets
Karakter med let og sandet Agerjord isprængt
med Mose- og Kærstrækninger foruden Engene.
Af Heder forekommer der en Del, medens Skov
er ret sparsomt repræsenteret.

Af hele Arealet var 1920 14814 ha Ager, Eng,
Grusgang, Have o. l., 452 ha Tørvemose, 446
ha Skov og Plantage, 697 ha Hede og 45 ha
Vandareal, medens 498 ha medgik til Veje,
Jernbaner, Byggepladser m. m. Kreaturholdet
bestod 1922 af 1535 Heste, 9316 Hornkvæg, 1052
Faar og 6865 Svin.

Herredet omfatter kun 4 Sogne (Bedsted,
Hellevad, Egvad og Ø. Løgum) under Aabenraa
Provsti (Haderslev Stift). Det hører til 92.
Retskreds: Aabenraa Købstad, S.-R. og Rise
Herreder, en Del af Lundtoft Herred samt Varnæs
Birk og til 68. Politikreds med Tingsted,
Dommer og Politimester i Aabenraa.

Gennem Herredets østlige Del gaar Statsbanen
Fredericia—Paddeborg og gennem hele dets
Længde Privatbanen
Aabenraa—Hovslund—Løgumkloster.
M. S.

Rangström, Ture, sv. Komponist, en af de
førende bl. de unge, f. i Sthlm 30. Novbr 1884,
Student 1903, uddannede sig derefter dels som
Sanger (hos Julius Hey, Berlin), dels som
Komponist (hos Johan Lindegren, Sthlm, og Hans
Pfitzner, Berlin) og optraadte i Sthlm, dels som
Sanglærer, dels som Kritiker i »Sthlms

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0951.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free