- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
920

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rangström, Ture - Rangun - Ranidæ - Ranieri, Antonio - Ranigandsh - Raninidæ - Ranit - Ranjit Singh - rank - Rank, Joseph - Ranke - Ranke, Johannes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dagblad«. Som Komponist gjorde han sig
bemærket ved sin tidligt udviklede Formsans og
Produktionsevne i en Rk. større og mindre
Orkesterværker, »Dityramb«, »En höstsång«, »Et
midsommarstycke«, »Ballad« for Piano og
Orkester, Kammermusik, en Rk. Sange og
Pianostykker m. fl. Værker af nyere Dato.
A. H.

Rangun (Dagon, eng. Rangoon), By i
Bagindien, Hovedstad i den indobritiske Prov.
Birma, ligger i Iravadis Delta ved Flodarmen
Hlaing (Rangoon River) og har (1921) 341962
Indb. R. har en udmærket Havn og driver stor
Handel. Indbyggerne er en broget Blanding af
Birmanere og Indvandrere af de forskelligste
Nationaliteter. R. er Sæde for Provinsens
Hovedkommissær, for en Brigadegeneral, for en
anglikansk og en rom. Biskop. I Byen findes
foruden moderne offentlige Bygninger fl. store
Pagoder. Der udføres især Ris, Teaktræ,
Bomuld, Kautsjuk o. s. v. Indførselen bestaar mest
af Industrivarer.
M. V.

Ranidæ, se Frøer.

Ranieri [ra’mæri], Antonio, ital. Forf., f.
8. Septbr 1809 i Neapel, d. smst. 9. Jan. 1888.
Hans Navn er mest knyttet til Giacomo
Leopardi’s, idet han og hans fortræffelige Søster
Paolina fra 1830 plejede den store, ulykkelige
Digter med megen Omhu og Opofrelse til hans
Død; R. udgav hans Værker og 1845 en Bog om
hans Levned og Skr. Men saa udsendte han
(1880) sine personlige Erindringer om Samlivet
med Digteren Sette anni di sodalizio con G.
Leopardi
, en lidet elskværdig og næppe
sandfærdig Bog, som gav et efter de flestes Mening
ganske skævt Billede af Leopardi, og hvis hele
Tone man forklarede af begyndende Sindssyge
hos dens Forfatter. R. har dog ogsaa paa egen
Haand skaffet sig en Plads i den ital.
Litteraturs Historie: efter at han som ung havde rejst
meget udenlands og bl. a. studeret i Göttingen
og Berlin, udgav han 1839 Romanen Ginevra o
l’orfana della Nunziata
; den Skildring, han heri
gav af de skandaløse Forhold i en neapolitansk
Opdragelsesanstalt, vakte Forargelse, og han
dømtes til 1 1/2 Maaneds Fængsel; ny Forfølgelser
fra klerikal Side blev ham til Del for hans I
primi cinque secoli della storia d’Italia
, da
Teodosio a Carlomagno (1841). Endnu kan nævnes
den filosofiske Roman Il frate Rocco (1842).
Efter 1860 blev R. Professor ved Neapels Univ.
samt deputeret; Viktor Emanuel II vilde gøre
ham til Senator og dekorere ham, men R. vilde
intet modtage heraf. Hans Værker udkom i 3
Bd (Milano 1862—64); desuden Scritti varii
(1879).
(E. G.). E. M-r.

Ranigandsh [ra.ni’ga.ndз], lille By i
Forindien, Divisionen Bardvan under Prov.
Bengalen, har betydelige Lejer af Kul, der dog er
meget askerige. Minerne drives, dels af smaa
Besiddere, dels af europæiske Selskaber.
M. V.

Raninidæ, se Krabber.

Ranit, se Hydronefelit.

Ranjit Singh, en Konge i Pandshab, f. 1780
som Søn af en af de derværende Smaafyrster.
Faderen døde, da han var 12 Aar gl, og
allerede 1797 ryddede han sin Moder af Vejen ved
Gift for selv at faa Magten. Ved stor Snildhed
lykkedes det ham at samle alle de krigerske
Stammer af Sikh’ernes Sekt og at
grundlægge et despotisk Kongerige med Lahore som
Hovedstad (1800—39). Med Englænderne
forstod han bestandig at holde Fred; han maatte
iflg. Traktaten af 1809 ikke overskride den
østlige Arm af Indus-Floden (Sutlej), men udvidede
derimod sit Rige over hele Pandshab, Kashmir
m. m. Sin Hær organiserede han efterhaanden
ved Hjælp af europæiske Officerer paa
europæisk Vis og deltog ivrig i Kampen mod
Afghanerne. Efter hans Død (1839) forfaldt hans Rige
hurtig og kom ved Aarh.’s Midte fuldstændig i
Englændernes Magt. (Litt.: se Indien, S.
282).
D. A.

rank (Søv.). Et Skib siges at være r., naar
det har ringe Tværskibs Stabilitet, saa det er
tilbøjeligt til at krænge over ved ringe
Paavirkning og til at kæntre. Et Skib kan være r.
i Følge dets Konstruktion ell. som Følge af
Maaden, hvorpaa det en lastet. Ved r. Skibe
skal den tunge Del af Lasten lægges nederst
for at sænke Skibets Tyngdepunkt. Et ikke r.
Skib kan gøres r. ved at lægge tung Last
foroven i Skibet, hvorved dets Tyngdepunkt hæves.
Et r. Skib har store, men langsomme
Bevægelser i Søen. Den modsatte Egenskab hos et Skib
betegnes ved »stiv«.
C. B-h.

Rank, Joseph, tysk-bøhm. Forf., f. i
Friedrichsthal i Böhmerwald 10. Juni 1816, d.
i Hietzing ved Wien 27. Marts 1893. Han
studerede først Filosofi, senere Jura i Wien, blev
1848 valgt til Medlem af
Frankfurter-Parlamentet, levede derpaa i det flg. Decennium i forsk.
tyske Byer som Frankfurt a. M., Weimar og
Nürnberg og kom 1861 tilbage til Wien, hvor
han indtil 1879 var Sekretær ved de kejserlige
Hofteatre og endvidere indtil 1882 redigerede
»Die Heimat« sammen med Anzengruber. Som
Forf. debuterede han med den smukke
Hjemstavnsfortælling »Aus dem Böhmerwalde« (1842),
i hvilken han livfuldt skildrede Mennesker og
Samfundsforhold i sin Fødeegn. Han blev
Böhmerwalds Digter. Debuten efterfulgtes af
Fortællinger som »Florian« (1853) og »Das
Hoferkätchen« (1854), fremdeles af Romaner som
»Achtspännig«, »Im Klosterhof« og »Der
Seelenfänger«. S. A., R. døde, udk. »Erinnerungen aus
meinem Leben. Ausgew. Werke« (7 Bd
1859—60). (Litt.: Karl Pröll, »J. R., der Dichter
des Böhmerwaldes« [1892]).
C. B-s.

Ranke (bot.) betegner dels de overjordiske
og rod slaaende Udløbere, som findes hos mange
Planter, f. Eks. Jordbær-Arterne, Krybende
Ranunkel og Strand-Sødgræs, dels en Slyngtraad
(cirrus) hos visse Lianer (se Lianer).
A. M.

Ranke, Johannes, tysk Fysiolog og
Antropolog, f. i Thurnau (Øvrefranken) 23. Aug.
1836, d. i München 27. Juli 1916. R. studerede
i München, Tübingen og Berlin og tog
Doktorgraden 1861, tog derefter fat paa Fysiologien
dels hjemme, dels i Paris og blev 1863
Privatdocent heri. Han forlod atter dette Fag for at
studere Antropologi, hvori han, 1869, blev
ekstracrd. Prof. Senere oprettedes, 1886, det
første tyske ordinære Professorat i Antropologi
for ham i München. 1889 skænkede han sine
store præhistoriske Samlinger til den bayerske
Stat. Som Fysiolog har han skrevet meget:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0952.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free