- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
924

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ransagning - Ransart - Ransel - Ransnævninger - Ransome Jern - Ranson - Ranters - Rantzau (Slot i Holsten) - Rantzau (holstensk uradelig Slægt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med al den Skaansel og Varsomhed, som
Øjemedet tillader.
(P. J. J.). A. Gl.

Ransart [rã’sa.r], By i det sydlige Belgien,
Prov. Hainaut, 7 km NØ. f. Charleroy, er
Jernbaneknudepunkt, har Kulminer, Glasværker og
(1920) 9501 Indb.
G. G.

Ransel (Søv.), en firkantet Kasse,
overtrukket med malet Sejldug, der tillige danner et
Laag, som snøres sammen paa Midten med en
Line. R. bruges til Opbevaring af Mandskabets
Tøj i Orlogsskibe; de anbringes paa Hylder —
Ranselhylder — i Opholdsrummene.
C. B-h.

Ransnævninger kaldtes i den gamle jyske
Ret en særlig Slags Nævninger (s. d.), hvis
Opgave det navnlig var at afgøre Sager om
Ran og Tyveri. De udpegedes ikke for den
enkelte Sag, men dannede et staaende
Kollegium, som traadte til i alle i deres
Funktionstid forefaldende Sager af den nævnte Art.
Der var 8 R. i hvert Herred, hvilke efter
Jydske Lov valgtes af Befolkningen for et Aar
ad Gangen og blev tagne i Ed af
Ombudsmanden, der selv kunde udtage dem, hvis
Bønderne ikke traf deres Valg i rette Tid. Efter
Reformationen iagttoges disse Regler ikke altid,
især ikke Reglerne om Udtagelsen, der ofte
foregik paa anden Maade end nævnt, f. Eks.
ved Herredsfogden ell. Sandemændene. R. svor
i de Sager, der henvistes til dem, paa
Herredstinget, og deres Afgørelse kunde opr.
omstødes af Herredsmændene, i Stedet for hvilke
senere traadte Biskoppen og de bedste
Bygdemænd og efter Reformationen Landstinget. R.
ophævedes ved D. L.
P. J. J.

Ransome Jern [’ränsoum-], koldt vredet
Kvadratjern til Betonarmering. Vridningen
medfører en højere Flydespænding og en
bedre Fastsidden i Betonen.
E. Su.

Ranson (Søv.) bruges i Stedet for Ration.
Enhver Mand om Bord faar udleveret en daglig
ell. ugentlig R. af de forsk. Levnedsmidler.
Fade til Iblødlægning af salte Provisioner eller
til Drikkevand kaldes R. Fade.
C. B-h.

Ranters [’räntəz] (eng.) bet. de begejstrede
og er Navnet paa forsk. fanatiske religiøse
Kredse i England i 17. Aarh. Ogsaa et
sværmerisk Parti, som holdt sine Gudstjenester under
høje Raab, og som var udgaaet fra
Metodisterne i Yorkshire 1820, kaldtes R.
A. Th. J.

Rantzau [’rantsa^u], Slot i Holsten N. Ø. f.
Plön, ligger smukt paa en Ø i Krückaue ved
Barmstedt. Det tilhørende Gods er Stamgods
for den mægtige Adelsslægt Rantzau. 1721 blev
det af Frederik IV indlemmet i
Hertugdømmet Holsten og kom derefter paa andre
Hænder.
O. K.

Rantzau [’ran(t)sa^u], vidtforgrenet holstensk
uradelig Slægt, der kom til at spille en fremtræd.
Rolle baade i sit Hjemland og i Kongeriget.
Vaaben: Skjoldet delt af Sølv og rødt, paa
Hjelmen et Sølv og et rødt Vesselhorn.
Stamtavlen begynder 1140 med Otto R. Til den
ældre Hovedlinie hørte Hans R., kendt i
Danmarks Historie ved sin Deltagelse i de
Forhandlinger med Lybek, der førte til Forliget
1503. Hans Hovedfoesiddelse var Nienhus
(Neuhaus) i det nordøstlige Holsten. Sønnen,
holstensk Raad Jesper R. til Schmool
(c. 1495—1562), var en af Christian III’s mest
betroede Mænd. En anden Søn, Balthasar R.
(1498—1547), blev 1536 Biskop i Lybek. En
tredie Søn, Breide R. til Bollingstedt
(1506—62), var en Tid Statholder i Hertugdømmerne.
En fjerde Søn, Melchior R. (d. 1539),
Landmarskalk i Hertugdømmerne, sluttede 1533 den
Traktat med Nederlandene, som befæstede
Christian III’s Trone, og ansaas efter
Reformationen som Kongens vigtigste Raadgiver og det
forhenværende katolske Bispepartis farligste
Modstander. Overpræsident i Altona,
Geheimeraad og Blaa Ridder Hans R. til Ascheberg
(1693—1769) — Fader til Rigsgreve Schack
Carl R.
(s. d.) — foretog betydningsfulde
Forbedringer paa sit Gods, Forbilleder for de
senere Landboreformer. Han blev 18. Marts
1727 optaget i Rigsgrevestanden tillige med sine
Brødre, Generalmajor Christian R. til
Rastorf (1683—1729) og Geheimeraad Ditlev
R.
til Oppendorf (1696—1780). Blandt den ældre
Linies Medlemmer skal endelig nævnes
Rigsgreve Andreas Conrad Peter R. til
Breitenburg (1773—1845), der 1826 ledsagede
Prins Frederik (VII) paa dennes
Udenlandsrejse, og som 1831 blev Geheimestatsminister.
Han vandt et Navn som offervillig Mæcen og
er kendt for sit Forhold til Thorvaldsen og til
H. C. Andersen. Han tilskyndede den
førstnævnte til at skænke Staden Kbhvn sine
Samlinger og udvirkede en Rejseunderstøttelse for
Digteren, der omtaler ham i »Mit Livs
Æventyr«, som Vennen med det ædle, fortræffelige
Hjerte. — Til den yngre Hovedlinie hører
Feltherrerne Daniel R. (s. d.), der var ugift,
og Johan R. (s. d.). Sidstnævnte var Fader
til Geheimeraad Henrik R. (s. d.) og til
Poul R. til Bothkamp (1527—79). Den første
af disse Brødre var Fader til Frands R.
(1555—1612), der faldt i Træfningen paa
Skjellinge Hede, og fra hvem den nedennævnte
danske Linie af Slægten nedstammer, til
Statholder i Kbhvn, Rigsraad Breide R. til
Rantzansholm (1556—1618), der benyttedes i flere
diplomatiske Sendelser, og som tog meget virksom
og tapper Del i Kalmarkrigen, hvorfor han
udnævntes til Ridder af den væbnede Arm, og
endelig til Statholder i Hertugdømmerne,
Feltmarskalk Gert R. til Breitenburg (1558—1627).
Sidstnævnte var som Lensmand paa Kronborg
stærkt optaget af Slottets Bygning. Under
Kalmarkrigen blev betydelige Poster betroede
ham, der vel udviste personligt Mod, men som
dog gentagne Gange havde Uheld med sig. Det
lykkedes ham at tilbageerobre Øland 1612;
ogsaa han fik den væbnede Arm. Rigsraaden
B. R. var Fader til Frands R. til
Rantzausholm (1604—32), der blev Statholder i Kbhvn,
Rigsraad og — et halvt Aar før sin Død —
Rigshofmester, hvilket Embede havde staaet
ubesat i over 30 Aar. Han blev 1627 forlovet
med Christian IV’s og Kirstine Munk’s ældste,
kun niaarige Datter, Anna Cathrine. Hans
glimrende Karriere blev brat afbrudt, idet han
en mørk Novemberaften, efter et Gilde hos
Kongen paa Rosenborg, styrtede i Voldgraven
og druknede. Statholderen G. R. var Fader til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0956.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free