- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
925

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau (holstensk uradelig Slægt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en af Slægtens mest fremtrædende Mænd,
Rigsgreve Christian R. (1614—63). Under
Svenskekrigen 1643—45 var han
Generalkrigskommissær og ledede med Held Angrebet paa det
af en sv. Styrke besatte Riberhus, kort efter
lykkedes det ham ogsaa at besætte
Haderslevhus. Begge Slottene blev dog atter erobrede af
Svenskerne. Kort efter Frederik III’s
Tronbestigelse udnævntes han til Statholder i
Hertugdømmerne og blev Ridder ved Kroningen. Efter
at han havde tilkøbt sig Amtet Barmstedt i det
pinnebergske af Hertugen af Gottorp, blev han
1650 optaget i tysk-romersk rigsgrevelig Stand,
idet det nævnte Amt oprettedes til et
umiddelbart Rigsgrevskab. Han udnævntes senere til
Overstatholder, blev efter Enevældens
Indførelse Assessor i alle de ny Kollegier og endelig
1661 Præsident i Statskollegiet, hvorved han
stod som Rigets højeste Embedsmand. Sønnen,
Statholder i Hertugdømmerne, Geheimeraad
Ditlev R. (1644—97), sin Tids største og
rigeste Jorddrot i Danmark, blev 25. Maj 1671
optaget i den danske Grevestand. Han overtog
Grevskabet R. efter Faderens Død og oprettede
1674 Grevskabet Løvenholm i Jylland. Hans
ældste, ugifte Søn, Vicestatholder i
Hertugdømmerne og Hvid Ridder, Grev Christian
Ditlev R.
(1670—1721), som arvede begge
Grevskaber, svigtede sit Løfte om enten at
ægte Ulrik Frederik Gyldenløve’s Datter eller
ogsaa at betale en Skadeserstatning paa 30000
Specier, hvorfor Kongen sekvestrerede
Løvenholm. Paa Grevskabet R. var han saa forhadt,
at Bønderne 1705 gjorde Oprør. Hjemvendt fra
et femaarigt Ophold i preuss. Fæstninger i
Anledning af Gæld til Kong Frederik Wilhelm,
faldt han paa en Sneppejagt for
Snigmorderhaand. Broderen, Grev Wilhelm Adolph
R.
(1688—1734), blev beskyldt for Tilskyndelse
til Mordet. For at undgaa at blive stillet for en
dansk Domstol, gav han sig under Kejserens
Beskyttelse og nedlagde derfor Elefantordenen
og sin Geheimeraadstitel. Han blev imidlertid
lokket over paa dansk Grund, fængslet og dømt
til livsvarigt Fængsel, som han udstod paa
Akershus, hvor han sad til sin Død. Han var
barnløs. Baade Grevskabet Løvenholm og
Rigsgrevskabet R. inddroges under Kronen.
Ovennævnte P. R. til Bothkamp var Farfader til
den navnkundige Marskalk af Frankrig
Josias R. (1609—50), en af de eventyrligste
Skikkelser fra Trediveaarskrigens Tid. Han
kæmpede i svensk, kejserlig og fransk Tjeneste
paa talrige Valpladser, saaredes efter Sigende
60 Gange og mistede et Ben, en Arm og et Øje.
Ved Pariserhoffet gjorde han saa stor Opsigt
p. Gr. a. sin elegante Belevenhed og blonde
Skønhed, at Rygtet endog vilde vide, at han
var Dronningens Elsker. Som Kriger synes han
snarere at have vist ubændigt og hensynsløst
Mod end virkelig Feltherrekunst. Han skildres
i øvrigt som troløs og heftig, udsvævende og i
høj Grad ødsel.

Den nulevende danske Linies Stamfader,
ovenn. Frands R. (d. 1612), var Fader til
Frederik R. til Krapperup i Skaane og Asdal i
Jylland (1590—1645), der deltog i
Trediveaarskrigen, og som Aaret før sin Død spillede en
militær Rolle ved Forsvaret af Landskrona
Slot, til Johan R. til Estvadgaard og til den
barnløse Rigsraad, sidst Stiftamtmand i Aarhus,
Geheimeraad, Kammerherre Henrik R. til
Rosenvold og Møgelkjær (1599—1674), der i sin
Ungdom gjorde en Rejse til Orienten, beskrevet
i hans 1669 udkomne »Denkwürtige
Reisebeschreibung«. Den førstnævntes Søn,
Geheimeraad, Kammerherre og Hvid Ridder Otto R.
til Rosenvold (1632—1719), en Tid Gesandt i
Paris og en af Landets største Godsejere, blev
ved Patent af 25. Maj 1671 optaget i den
danske Grevestand med følgende Vaaben: firdelt
med et af rødt og Sølv delt, grevekronet
Hjerteskjold, 1. og 4. Felt to krydslagte
Guld-Løvepoter i rødt, 2. og 3. tre røde Kugler (1, 2) i
Guld, paa Skjoldet en Grevekrone. Han blev
Fader til den ugifte Generalmajor, Grev
Frederik R. (1677—1726) og til
Geheimekonferensraad og Blaa Ridder, Grev Christian
R.
(1683—1771). Sidstnævnte udnævntes 1730 til
Præses i Land- og Søetatens
Generalkommissariat og et Aar efter til Vicestatholder i
Norge, hvor han vandt megen Popularitet. Han
afskedigedes fra denne Stilling 1739, men kom
atter i Tjeneste 1740, som Stiftamtmand paa
Fyn. Levende videnskabelig interesseret og
udrustet med betydelige Kundskaber var han Ejer
af et stort Bibliotek, af hvis Skatte han bl. a.
betænkte Universitetsbiblioteket med en Række
vigtige haandskrevne Kilder til Danmarks
Historie. Han oprettede — 10. Septbr 1756 — det
grevelige R.’ske Forlods, med Hovedsædet
Rosenvold (s. d.). Blandt hans Sønner skal
nævnes Assessor i Højesteret, Stiftamtmand over
Island og Færøerne, Geheimeraad og Hvid
Ridder, Grev Otto Manderup R. (1719—68),
der var Medlem af Videnskabernes Selskab,
Stiftamtmand i Viborg, Kammerherre, Grev
Christian R. (1730—65), Kammerherre og
Hvid Ridder, Grev Carl Adolph R.
(1742—1814) og General af Kavaleriet, Grev
Frederik Siegfred R. (1744—1822), der under
Stridighederne med England 1801 var
kommanderende General paa Fyn, og som opførte
den stolte Hovedbygning paa Krængerup, hvis
Niavn han forandrede til Frederikslund. —
Ovenn. J. R. til Estvadgaard var Farfader til
Generalløjtnant og Hvid Ridder Johan R. til
Ørslevkloster, Bidstrup, Frydendal og
Bramminge (1650—1708), en fremragende, tapper og
dygtig Rytterfører, der kæmpede med
Berømmelse i den sp. Arvefølgekrig. Hans barnløse
Søn, Generalløjtnant Christian R.-Friis
(1682—1731), fik, efter at have arvet Stamhuset
Hevringholm efter sin mødrene Slægt, ved
Patent af 3. Maj 1728 Ret til at føre de
Skaktavl-Friis’ers Navn og Vaaben i Forbindelse med
sit eget. Generalløjtnant Johan R.’s yngre
Broder, General til Hest og Hvid Ridder Jørgen
R.
(c. 1652—1713), indlagde sig ligeledes megen
Hæder i den sp. Arvefølgekrig og kæmpede
siden som Næstkommanderende i Skaane, hvor
han 1710 blev saaret ved Helsingborg.
Estvadgaard-Linien uddøde med hans Brodersøn,
kejserlig Løjtnant Frands R. til
Rantzausgave (1695—1768).
P. B. G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0957.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free