- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
927

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Henrik - Rantzau, Johan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tidsrum. Han sluttede sig ligesom Faderen bestemt
til det danske Kongehus, og det skyldtes
væsentlig hans Aarvaagenhed, at Hertug Adolf’s
Plan om for egen Regning at erobre
Ditmarsken 1559 blev forpurret og Hertugen nødt til
at tage Kong
Frederik II og
Hertug Hans
med i
Foretagendet; R.
gjorde selv
Felttoget med som
Krigsraad hos
Faderen. Som
Statholder
ledede han den
lokale Styrelse af
den kgl. Del og
desuden
Fællesregeringen, naar
denne tilfaldt
Kongen. Han
var meget
virksom for
Landenes
økonomiske Opkomst, og hans Statholderperiode var
i den Henseende en lykkelig Tid for
Hertugdømmerne. Hans Virksomhed
indskrænkede sig dog ingenlunde alene til
Hertugdømmernes Styrelse. I en Række af Aar var
han meget optaget af Spørgsmaalet om
Frederik II’s Giftermaal, særlig arbejdede han ivrig
for en Udsoning mellem det danske Kongehus
og Christian II’s Slægt ved et Giftermaal
mellem Frederik II og Christian II’s Datterdatter,
Prinsesse Renata af Lothringen; til andre
Tider arbejdede han ogsaa ivrig for et Ægteskab
med Elisabeth af England ell. Marie Stuart af
Skotland. Formedelst sit store Kendskab til
udenlandske Forhold var han naturligvis ogsaa
en meget brugt Mand ved diplomatiske
Forhandlinger med Udlandet; han deltog i de
fleste Fredsmøder under Syvaarskrigen,
deriblandt i Mødet i Stettin 1570, hvor Freden
endelig sluttedes. Efter Frederik II’s Død kom
der en meget brydsom Tid for R. Efter at
Enkedronning Sofie 1590 havde overtaget
Formynderstyrelsen i Hertugdømmerne, kom det
snart til en heftig Kamp mellem hende og den
myndige Statholder. Han var en bestemt
Modstander af hendes Plan om en Deling af de
kgl. Amter mellem hendes 3 Sønner og søgte
til hendes store Forbitrelse Støtte hos hendes
Fjender, de danske Regeringsraader. Kampen
fik en yderligere Tilsætning af Bitterhed, da
Familien R.’s svorne Fjende, Hans Blome,
Amtmand i Haderslev, blev Enkedronningens
fortrolige Raadgiver. Kampen endte for saa vidt
med Sejr for R., som det 1593 lykkedes ham
med det danske Rigsraads Hjælp at faa
Christian IV erklæret for myndig og derved
Moderen fortrængt: men da Christian IV 1595 igen
nærmede sig Moderen, gik det tilbage med R.’s
Indflydelse. Han fik paa flere Maader den unge
selvbevidste Konges Uvillie at føle, og det var
næppe helt frivilligt, at han Jan. 1598 søgte sin
Afsked.

Det er dog maaske ikke saa meget R.’s
Statsmandsvirksomhed, der har gjort hans Navn
berømt, som den fremskudte Stilling, han
indtog i Datidens litterære og kunstneriske Liv,
og som skaffede ham Tilnavnet »den Lærde«.
Han havde under sit Ophold ved Kejserhoffet
i de sp. Nederlande gjort Bekendtskab med den
der herskende Renaissance og Humanisme, og
han satte sig siden den Opgave at omplante
dette Liv paa nordisk Grund. Hertil bidrog
ikke alene hans levende aandelige Interesser,
men ogsaa hans store Forfængelighed; han selv
skulde være Midtpunktet i dette Liv, og
Digtere og Videnskabsmænd skulde forherlige ham
som den lærde Stormand og gavmilde Mæcen.
Ved sit Giftermaal og ved Arven efter
Faderen var han kommet i Besiddelse af store
Rigdomme, der yderligere forøgedes stærkt
under hans dygtige Administration. Han ejede til
sidst 18 store Godser. Paa flere af disse rejste
han pragtfulde Slotte, og disse prydede han i
rigt Maal med Statuer og Malerier, der dels
behandlede mytologiske og antikke Emner, dels
Emner fra Datiden, særlig saadanne, der
kunde tjene til Forherligelse af ham selv og hans
Slægt. Paa Breitenburg samlede han et stort
Bibliotek paa over 6000 Bd, deriblandt flere
vigtige Haandskrifter, og han laante med
gavmild Haand ud af sine Skatte. Ved
Breitenburg’s Erobring af Wallenstein’s Tropper 1627
blev dette rige Bibliotek splittet og er vistnok
for største Delen gaaet til Grunde. Han satte
en stor Stolthed i sin pyntelige latinske
Brevstil og førte en udstrakt Korrespondance med
Fyrster og Stormænd over hele Europa og
ganske særlig med Videnskabsmænd og
Digtere, der i deres Dedikationer og Breve
overvældede ham med Smiger, ofte af den
usmageligste Natur, og til Gengæld lønnedes med
klingende Mønt. En hel Række af disse Breve, de
saakaldte Trøstebreve i Anledning af hans
Børns Død, udgav han sammen med sine egne
Svar derpaa. Selv optraadte han ogsaa som
Forfatter; han udgav Værker om Astrologi, som
han var en ivrig Dyrker af, Krigskunst og
forskellige andre Emner. Disse Værker skyldes dog
vistnok for en stor Del den Stab af Litterater,
som han stadig var omgivet af. Større
personlig Andel havde han derimod i nogle hist. og
geogr. Værker, saaledes Mindeskriftet over
Faderen, et Værk om Ditmarskerkrigen 1559, som
han udgav under Pseudonymet Cilicius
Cimber, og en Beskrivelse af den cimbriske Halvø,
der dog først udgaves 1739.
L. L.

H. Rantzau.
H. Rantzau.


Rantzau [’ran(t)så^u], Johan, dansk
Feltherre, f. 12. Novbr 1492 paa Steinburg i Holsten,
d. 12. Decbr 1565. 13 Aar gl blev han af Moderen,
som var blevet Enke, sendt til Opdragelse ved
et Akademi i Tyskland, hun ønskede at gøre en
Lærd af ham; men uden hendes Vidende
forlod han Akademiet og tog Tjeneste i den tyske
Kejsers Hær. Siden flakkede han vide om,
gæstede England, Spanien og Italien, og naaede
endog til det hellige Land, hvor han blev slaaet
til Ridder i Jerusalem. Efter sin Hjemkomst
blev han Hofmester for Hertug Christian, den
senere Kong Christian III, ledsagede denne
paa en Rejse i Tyskland og var 1521 med ham
ved Rigsdagen i Worms under Luther’s Strid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0959.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free