Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan - Rantzau, Schack Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Katolikkerne. Han var fra den Stund af
ivrig Protestant. Efter Christian II’s Flugt
raadede han ivrig Hertug Frederik til at modtage
den tilbudte danske Krone og førte den Hær,
som vandt Kronen for Frederik I. Da Søren
Norby senere
vakte et
Bondeoprør i Skaane,
slog R. de i Tal
langt overlegne
Bondehære ved
Lund og
Bunktofte nær
Landskrona og tvang
snart efter
Søren Nordby selv
til at dagtinge
i denne By.
Under Grevens
Fejde førte han
den udvalgte
Konge Christian
III’s Hær, kuede
først med
blodig Strenghed
Bonderejsningen i Jylland og stormede 18. December 1534
Aalborg, siden førte han sin Hær fra Als over
til Helnæs paa Fyn, slog og nedsablede de
fynske Bønder ved Favrskov Banker nær Assens
og gav sig til at belejre denne By. Da Greven
af Hoya rykkede frem med en
Undsætningshær, slog R. ham fuldstændig paa Øxnebjerg,
7 1/2 km fra Assens, 11. Juni 1535. Dækket af
den svensk-dansk-preussiske Flaade under
Peder Skram (s. d.) førtes Hæren nu over til
Sjælland. J. R. selv vendte som Statholder i
Hertugdømmerne tilbage til disse for at sikre
dem mod Angreb S. fra og synes først ved
Slutn. af Kbhvn’s Belejring at være vendt
tilbage til Hæren. Han deltog i det natlige Møde
11. Aug. 1536, da Biskoppernes Fængsling
vedtoges. Senere overdroges det ham at fængsle
de jyske Bisper. Efter Krigen trak han sig
tilbage til sine Godser i Holsten og byggede den
faste Borg, Breitenburg, nær Itzehoe. Han
fraraadede bestemt Kongen det ukloge Skridt at
dele Hertugdømmerne med sine Halvbrødre, og
da Kongen efter Delingen krævede, at han
skulde aflægge særlig Ed til ham, nægtede han
dette, nedlagde sin Statholderstilling og
opsagde Kongen sin Stilling som Raad. Kongen
fratog derefter J. R. de fleste af hans Len. Paa
sine gamle Dage fik han endelig Lejlighed til
at øve en Daad, som altid havde været hans
inderlige Ønske, den at hævne sin Slægts og
hele den holstenske Adels forsmædelige
Nederlag under Ditmarskerkrigen 1500. 22. Maj 1559
rykkede han i Spidsen for en dansk-holstensk
Hær over Ditmarskens Grænse, skuffede snildt
Ditmarskerne m. H. t. det virkelige
Angrebspunkt og stormede 3. Juni efter en haard Kamp
Meldorf. Idet han ved bestandige Skinangreb
holdt Ditmarskerne i Uvished om sine egentlige
Planer, naaede han uden synderlig Møje frem
til Heide, slog Ditmarskerne 13. Juni i aaben
Mark foran Byen og stormede denne i Løbet af
den paafølgende Nat, skønt hans Folk var saa
udmattede, at de næsten ikke var til at drive
frem. Mod Ditmarskerbønderne viste han en
højmodig Skaansel, som hverken Jyderne ell.
Fynboerne havde kendt under Grevens Fejde.
20. Juni, altsaa efter ikke en Maaneds Felttog,
var Ditmarsken kuet og rejste sig aldrig mere.
Sine sidste 6 Aar levede R. i Ro i Holsten.
(Litt.: Axel Larsen, »Dansk-norske
Heltehistorier«, I [Kbhvn 1893]).
(A. L.). L. L.
J. Rantzau. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>