Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 928 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Johan - Rantzau, Schack Carl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Katolikkerne. Han var fra den Stund af
ivrig Protestant. Efter Christian II’s Flugt
raadede han ivrig Hertug Frederik til at modtage
den tilbudte danske Krone og førte den Hær,
som vandt Kronen for Frederik I. Da Søren
Norby senere
vakte et
Bondeoprør i Skaane,
slog R. de i Tal
langt overlegne
Bondehære ved
Lund og
Bunktofte nær
Landskrona og tvang
snart efter
Søren Nordby selv
til at dagtinge
i denne By.
Under Grevens
Fejde førte han
den udvalgte
Konge Christian
III’s Hær, kuede
først med
blodig Strenghed
Bonderejsningen i Jylland og stormede 18. December 1534
Aalborg, siden førte han sin Hær fra Als over
til Helnæs paa Fyn, slog og nedsablede de
fynske Bønder ved Favrskov Banker nær Assens
og gav sig til at belejre denne By. Da Greven
af Hoya rykkede frem med en
Undsætningshær, slog R. ham fuldstændig paa Øxnebjerg,
7 1/2 km fra Assens, 11. Juni 1535. Dækket af
den svensk-dansk-preussiske Flaade under
Peder Skram (s. d.) førtes Hæren nu over til
Sjælland. J. R. selv vendte som Statholder i
Hertugdømmerne tilbage til disse for at sikre
dem mod Angreb S. fra og synes først ved
Slutn. af Kbhvn’s Belejring at være vendt
tilbage til Hæren. Han deltog i det natlige Møde
11. Aug. 1536, da Biskoppernes Fængsling
vedtoges. Senere overdroges det ham at fængsle
de jyske Bisper. Efter Krigen trak han sig
tilbage til sine Godser i Holsten og byggede den
faste Borg, Breitenburg, nær Itzehoe. Han
fraraadede bestemt Kongen det ukloge Skridt at
dele Hertugdømmerne med sine Halvbrødre, og
da Kongen efter Delingen krævede, at han
skulde aflægge særlig Ed til ham, nægtede han
dette, nedlagde sin Statholderstilling og
opsagde Kongen sin Stilling som Raad. Kongen
fratog derefter J. R. de fleste af hans Len. Paa
sine gamle Dage fik han endelig Lejlighed til
at øve en Daad, som altid havde været hans
inderlige Ønske, den at hævne sin Slægts og
hele den holstenske Adels forsmædelige
Nederlag under Ditmarskerkrigen 1500. 22. Maj 1559
rykkede han i Spidsen for en dansk-holstensk
Hær over Ditmarskens Grænse, skuffede snildt
Ditmarskerne m. H. t. det virkelige
Angrebspunkt og stormede 3. Juni efter en haard Kamp
Meldorf. Idet han ved bestandige Skinangreb
holdt Ditmarskerne i Uvished om sine egentlige
Planer, naaede han uden synderlig Møje frem
til Heide, slog Ditmarskerne 13. Juni i aaben
Mark foran Byen og stormede denne i Løbet af
den paafølgende Nat, skønt hans Folk var saa
udmattede, at de næsten ikke var til at drive
frem. Mod Ditmarskerbønderne viste han en
højmodig Skaansel, som hverken Jyderne ell.
Fynboerne havde kendt under Grevens Fejde.
20. Juni, altsaa efter ikke en Maaneds Felttog,
var Ditmarsken kuet og rejste sig aldrig mere.
Sine sidste 6 Aar levede R. i Ro i Holsten.
(Litt.: Axel Larsen, »Dansk-norske
Heltehistorier«, I [Kbhvn 1893]).
(A. L.). L. L.

J. Rantzau.

Rantzau [’ran(t)så^u], Schack Carl, Greve
dansk General og Statsminister, f. 11. Marts 1717,
d. 21. Jan. 1789, sædvanlig kaldet
R.-Ascheberg efter et holstensk Gods (i Nærheden af
Plön), der ejedes af hans Fader, Rigsgreve
Hans R., kendt som Foregangsmand paa
Landboreformernes Omraade. Ganske ung traadte
R. ind i den danske Hær, blev i en Alder af 17
Aar Fændrik i Grenaderkorpset, var 1750
avanceret til Oberst og Regimentshef og havde 1742
og 1747 deltaget i Felttogene i Finland og
Nederlandene. 21. Juli 1756 afskedigedes han af
dansk Krigstjeneste, hvorpaa han forlod
Danmark, færdedes rundt om i Europa og søgte —
forgæves — Ansættelse i den russiske Hær.
Den Forbindelse, han knyttede med
toneangivende Personer i Petrograd, førte til, at
den danske Regering 1762, da Tsar Peter III
truede Danmark med Krig, sendte ham til
Petrograd i Haab om, at han med sit særdeles
vindende Væsen og sin smidige Optræden
kunde bidrage til at afværge Faren. Han nærede
nogle fantastiske Planer om et oldenburgsk
Familieforbund mellem Danmark-Norge-Sverige
og Rusland, der skulde være Forbundets
Leder, men til Gengæld gaa ind paa Bernstorff’s
Forslag til en endelig Afgørelse af det gamle
Mellemværende med den danske Krone. Alle
hans Anstrengelser var imidlertid forgæves, og
i Slutn. af Maj s. A. forlod han Petrograd uden
andet Resultat end at have paadraget sig den
russ. Regerings Fjendskab. Han slog sig ned i
Altona, hvor han sluttede sig til den
derværende Kreds af Mænd, især Officerer, der var
opfyldt af Samtidens radikale Anskuelser om
Religion, Moral og Politik. Bl. disse var
Struensee, som han kom til at staa meget nær, og
med hvem han drøftede Mulighederne for en
Reformtid i Danmark. 1767, da St Germain
anden Gang kom i Spidsen for det danske
Hærvæsen, kaldtes han af denne til Stillingen som
kommanderende General i Norge, men vendte
i Slutn. af Aaret ved St Germain’s Fald tilbage
til Holsten. Struensee kaldte ham Juli 1770 til
Kbhvn, hvor han blev ansat som 3. Deputeret
i Generalitets- og Kommissariatskollegiet; efter
Bernstorff’s Fald (15. Septbr s. A.) blev han
Medlem af Konseillet og efter dettes
Ophævelse (Decbr s. A.) af Geheime-Konferensen,
der opløstes efter et halvt Aars Forløb (Juli
1771). Trods sin store Begavelse og betydelige
Indsigt, særlig i Militærsager, kom han ikke
til at spille den ledende Rolle, han havde
ventet. Hertil bidrog ikke blot Struensee’s
Eneraadighed, men ogsaa hans egen urolige Natur,
der var alt andet end egnet til at bestride en
ledende Stilling med dens Krav om
vedholdende Arbejde og rolig Bedømmelse af
Forholdene. Tilsidesættelsen fremkaldte hos ham en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>