- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
929

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rantzau, Schack Carl - Rantzausholm - Ranula - Ranum - Ranunculaceæ - Ranunculus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bitterhed, der yderligere øgedes, da Struensee
nægtede ham særlig Støtte til Ordning af hans
fortvivlede Pengeforhold. Saaledes blev han en
af Hovedmændene i Sammensværgelsen, der
førte til Katastrofen 17. Jan. 1772. R., der skal
have haft i Sinde at forraade Komplottet og
maatte tvinges til at være til Stede ved
Planens Udførelse, fik det Hverv at arrestere
Caroline Mathilde og optraadte ved denne
Lejlighed paa en i høj Grad taktløs Maade.
Bagefter overvældedes han, meget ufortjent, med
Lovtaler og Hædersbeviser, bl. a. blev han
General og Medlem af det nyoprettede
Gehejmestatsraad, men hans upaalidelige Karakter, det
Had, den nu raadende Statsmandskreds fra gl
Tid nærede imod ham, og først og fremmest
Ruslands bestemt udtalte Ønske om hans
Fjernelse fra Statsraadet bevirkede, at han
allerede 9. Juli s. A. afskedigedes fra alle sine
Embeder; som Plaster paa Saaret fik han en
urimelig høj Pension. R. forlod derefter
Danmark og bosatte sig, efter nogle Aars Ophold
i Avignon, i den lille By Ménerbes (32 km fra
Avignon), hvor han levede paa en stor Fod og
skal have været baade anset og afholdt af
Befolkningen; hans vel vedligeholdte Gravsted
findes endnu i Haven ved Byens gamle Slot.
(Litt.: »Danske Samlinger«, IV, S. 289 ff.
[Kbhvn 1869]; Hjort-Lorenzen, »Om Grev
R.-Ascheberg’s sidste Dage« [»Hist. Tidsskr.«,
VI, 3, Kbhvn 1892]; Thümmel, »Reise in die
mittägigen Provinzen von Frankreich«, Bd IV,
S. 64 [Leipzig 1791—1805]; L. Koch,
»Struensee’s Parti« [»Hist. Tidsskr.«, VI, 5, Kbhvn
1895]; Samme, »Kabinettet i Struensee’s Tid«
[»Hist. Tidsskr.«, VII, 3, Kbhvn 1902]; E.
Holm
, »Danmark-Norges Historie under
Christian VII« [Kbhvn 1902 ff.]; Arup, »R. A.«
(»Hist. Tidsskr.«, VIII, 4, Tillægshefte, Kbhvn
1913]).
(C. F.). C. A. T.

Rantzausholm [’ran(t)så^us-], se
Brahetrolleborg.

Ranula, se Frøsvulst.

Ranum, Sogn og Sogneby i det nordlige
Jylland, Slet Herred, Aalborg Amt. Sognet, der
Indtil 1917 sammen med Overlade Sogn
dannede Bjørnsholm Sogn, er 2238 ha og havde
1921 259 Gaarde og Huse med 1293 Indb. (1911:
1133, 1860: 626). Byen ligger c. 9 km S. f.
Løgstør, havde 1921 676 Indb., og der findes
Statsskolelærerseminarium (se ndf.), Kirke,
Præstebolig, Skole, Missionshus, Sparekasse,
Kontorsted for Andelsbanken, Missionshotel,
Afholdshotel, Kro, Fællesmejeri, Cementstøberi,
Elektricitetsværk, Handlende, Haandværkere,
Telefonstation og Postekspedition.
M. S.

Ved Reskript af 20. Decbr 1815 blev der paa
Foranledning af Pastor Ignatius Becher
oprettet et »Præstegaardsseminarium« i R., men det
blev atter nedlagt 1819. Ved kgl. Resolution af
5. Febr 1847 flyttedes det, siden 1812 i
Snedsted i Thy værende Seminarium til R. Det var
især bestemt for Aalborg og Viborg Stifter.
»Dette Seminarium har vistnok fornemmelig paa
Grund af ejendommelige Karaktertræk hos den
Befolkning, som nærmest har været henvist
dertil, vel ogsaa paa Grund af sin Beliggenhed
uden for de store Strømninger, bevaret et Præg
af Jævnhed og Soliditet«. I de seneste Aar har
Seminaret foruden mandlige tillige omfattet
enkelte kvindelige Elever. Et Særkende for R.
Seminarium er det idelige Personskifte: 9
Forstandere i et halvt Aarhundrede; af disse kan
særlig nævnes Ludvig Chr. Müller (d. 1851),
den hist. Fort A. Fabricius (1859—64), Provst
J. C. Sørensen (1878—91) og Professor N. A.
Larsen (1896—99). Dets nuværende Forstander
er Chr. Høirup, tidligere Skoleinspektør i
Skive. — Seminariet er et Eksternat, bestemt
for c. 90 Elever. Der undervises gennem tre
Aarsklasser af Forstanderen og 5 Lærere.
(Litt. Joakim Larsen, »Bidrag til den
danske Folkeskoles Historie 1784—1818« [Kbhvn
1893]; Samme, Bidrag til den danske
Folkeskoles Historie 1818—98« [Kbhvn 1899]; C. M.
C. Kvolsgaard
, »Seminariet i Snedsted og
Banum« [1898]).
(Fr. Th.). H. A. S.

Ranunculaceæ, se Ranunkelfamilien.

Ranunculus L. (Ranunkel, Smørblomst,
norsk Soleie), Urter med haanddelte eller
sjælden udelte Blade og enlige Blomster eller
faablomstrede Stande. Blomsterne har et af 5
(sjælden 3) bægeragtige Blade sammensat
Bloster; de 5 Honningblade er kronbladagtige,
oftest gule og af en stærk Glans; ved Grunden er
de forsynede med et Honninggemme af Form som
en Grube, der for det meste dækkes af et Skæl.
Nødderne er glatte, vortede ell. piggede. Over
200 Arter i alle Egne af Jorden, de fleste dog
i nordlig tempererede. I Danmark og Norge
findes en Del Arter, af hvilke de fleste er
fælles; i Norge lever nogle Højfjeldsranunkler, som
mangler i Danmark; her er der til Gengæld
visse sydligere Arter, som ej forekommer i
Norge. Udelte og linie- ell. lancetdannede
Blade findes hos R. lingua L. (Langbladet R.,
Langbladet S.), der er den største (indtil
2 m), og mest storblomstrede af danske Arter,
og som vokser ved Bredderne af Søer og Aaer
og i Tørvegrave (alm. i Danmark, sjælden i
Norge) og udbreder sig ved Udløbere, R.
flammula
L. (Kær-R., norsk Myrkryp-S.) og
R. reptans L. (Liden R., norsk Iglegras);
de to sidste er 15—30 cm høje og har
nedliggende ell. krybende Stængler og smaa
Blomster; hos R. flammula, som er alm. i
Danmark og Norge paa fugtige Enge, er
Nøddernes Næb ret, hos R. reptans, der findes hist
og her ved Fjord- og Søbredder i
Danmark og Norge, er Næbbet hagekrummet.
Hos alle de øvrige Arter er Bladene mere
eller mindre haanddelte. R. acer L.
(Almindelig Smørblomst, Bidende R., norsk
Eng-Soleie) er meget hyppig i begge
Lande paa Enge og Marker; den har indtil 70 cm
høje og haarede Stængler og middelstore
Blomster, der udvikles hele Sommeren, og hvis
Stilke er trinde. Blomsterstilkene hos R. repens L.
(Krybende R., norsk Kryp-Soleie,
Trauskagras) er furede; den har
overjordiske Udløbere og er alm. i begge Lande paa
Enge o. a. fugtige Steder. En Form med fyldte
Blomster (Knapurt, Guldknapper)
dyrkes i Haver. Ogsaa R. bulbosus L.
(Løgrodet R., norsk Knol-Soleie) har furet
Blomsterstilk; dens Jordstængel er knoldformet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0961.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free