Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 932 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rapallo - Rapallotraktaten - Rapanui - Rape - Rapert - Rapgræs - Raphael - Raphael, Axel Ferdinand - Raphael, Clara - Raphania - Raphanus

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rapallo, By i det nordvestlige Italien, Prov.
Genova, ligger 9 km ØNØ. f. Genua ved
R.-Bugten. (1911) 11800 Indb. R. ligger ved
Banelinien Genua—Spezia og paa et særdeles
smukt Sted af Rivieraen, hvorfor den har et
stort Fremmedbesøg. Havnen driver en Del
Skibsfart. I Nærheden ligger Valfartskirken
Madonna di Montallegro.
C. A.

Rapallotraktaten. I Rapallo ved den ital.
Riviera er i nyere Tid fl. Traktater blevet
afsluttet. 12. Novbr 1920 under skreves to
italiensk-jugoslaviske Traktater, af hvilke den
ene bl. a. fastsatte Grænsen mellem Italien og
Jugoslavien, medens den anden er rettet mod
Plabsburgernes Tilbagevenden i Ungarn og
Østerrig. Under Genua-Konferencen afsluttede
Tyskland og Sovjetrusland den 16. Apr. 1922
den saakaldte R., der senere er udvidet til at
omfatte de øvrige Lande i Sovjetrepublikkernes
Forbund. Ifølge Traktaten giver Parterne
gensidig Afkald paa Erstatning for
Krigsomkostninger og Krigsskade, hvorhos Tyskland
frafalder Krav om Erstatning p. Gr. a. den russ.
Nationaliseringslovgivning, for saa vidt Rusland
ikke i denne Henseende behandler nogen tredie
Stat bedre.
G. R.

Rapanui, se
Paaskeøen.

Rape, en Slags
simpel, groft kornet
Snustobak.

Rapert, se
Affutage.

Rapgræs (Poa L.),
Græsslægt af
Svingelgruppen, en- ell.
fleraarige Topgræsser
med 2—6-blomstrede
Smaaaks og
kølformede, stakløse Korn,
der ved Grunden
oftest er forsynede med
krusede Uldhaar.
Omtrent 100 Arter,
fortrinsvis
hjemmehørende i tempererede
og kolde Egne. I
Danmark findes 8
Arter, i Norge 18. Et
Par Arter er af
økonomisk Bet., nemlig
Eng-R. (R. pratensis
L.), vedvarende, med
kort Skedehinde og vidt krybende
underjordiske, mod Spidsen fladtrykte Udløbere, der
ofte forveksles med Udløberne af Kvik, og
hvorved den kan blive et meget besværligt Ukrud
paa dyrket Jord. Til Besaaning af Enge og
vedvarende Græsarealer paa nogenlunde fugtig
Bund er det et værdifuldt Græs, hvorimod det
ingen Sinde bør benyttes til Besaaning af
Græsmarker af kort Varighed. Alm. R. (P. trivalis
L.), ligeledes vedvarende, med lang
Skedehinde og overjordiske Udløbere (nedliggende,
rodslaaende Skud), finder lgn. Anvendelse som det
foregaaende, men ynder endnu fugtigere
Voksesteder. Begge Arter er yderst alm. ved Vej-
og Grøftekanter og paa Enge. Lund-R. (P.
nemoralis L.) danner løse Tuer, har kort
Skedehinde og lang, tynd, Top; et meget alm. Græs
i Skove; anvendes en Del til Græsplanter under
Træer, da det godt taaler Skygge. Enaarig
R. (P. annua L.) er i Reglen enaarig, kun 5—15
cm høj og danner smaa løse Tuer. Det
blomstrer næsten hele Aaret og træffes overalt
paa Veje, Gange, Stenbro saavel som paa
dyrket Jord. Det har ingen Anvendelse. En
sjældent forekommende Art er Løgrodet R. (P.
bulbosa L.), hvis Straa ved Grunden er
løgformet opsvulmede, og som ofte har
topspirende (vivipare) Smaaaks.
K. H-n.

Eng-Rapgræs.

Raphael [’rafaæl], se Rafael.

Raphael [’ra.faæl], Axel Ferdinand, sv.
Socialøkonom, f. 4. Oktbr 1850, d. 30. Novbr
1921. 1875 erhvervede han Doktorgraden ved
Afhandlingen »Bidrag till historien om Gustaf
III’s planer på Polen«, tog 1884 desuden juridisk
Embedseksamen. Senere levede han i Sthlm
som Publicist. Af hans socialøkonomiske Skr,
der udmærker sig ved moderne reformvenlig
Opfatning, vidtstrakt Sagkundskab og klar,
prægnant Fremstilling, er særlig at anføre
»Arbetsgifvare och arbetare. Förlikningsmetoder
vid deras intressetvister« (1888) og hans
vægtige Bidrag om »Industrien« og »Den
industriella arbetarefrågan« i »Det ökonomiska
samhållslifvet« (1897—1902) og »Blockad, bojkott
och svarta listor« (1908). Som Sekretær (siden
1894) i den svenske Forfatterforening har han
ivrig virket for Sveriges Tilslutning til
Bern-Konventionen om litterær Ejendomsret.
Sv. N.

Raphael [’ra’faæl], Clara, se Fibiger, M.

Raphania, se Ergotisme.

Raphanus [-fa-] L., Slægt af Korsblomstrede
(Ledfrugtede), en- ell. fleraarige Urter med
lyredannede Blade. Bægerbladene er oprette,
og Kronbladene hvide, lyst violette eller gule,
mest med purpurfarvede Aarer. Skulperne er
ikke opspringende, cylindriske, svampede og
mere ell. mindre stærkt indsnørede mellem
Frøene; de ender med et cylindrisk eller konisk
Næh. I Frøene ligger Kimroden langs Ryggen
af det ene af de i Tværsnit V-formede
Kimblade. Omtr. 10 Arter, de fleste i
Middelhavslandene. R. sativus L. (Radis, Ræddike)
har fjerdelte Blade, hvis Endeafsnit er det
største, og er overalt baaret af stive Haar;
Blomsterne er lyst violette, og de udvendig
læderagtige, indvendig svampede Skulper kun svagt
indsnørede; Frøene sidder i to Rækker.
Plantens Hjemsted er ukendt; den dyrkes nu meget
alm. som Køkkenurt, idet dens Knolde, der
bestaar dels af den opsvulmede Pælerod, dels af
det lige ovenfor værende (hypokotyle) og
ligeledes opsvulmede Stængelstykke, spises. Flere
Varieteter forekommer; de kan henføres til
radicula (Radis), griseus
(Sommerræddike) og niger (Vinterræddike); se
i øvrigt ndf. Af en Form oleiferus i Kina giver
Frøene Olie. R. caudatus L. (Java) udmærker
sig ved de næsten meterlange Skulper, som
spises grønne ell. syltede som Pickles; den dyrkes
i Kina og Indien. R. Raphanistrum L.
(Kiddike, norsk Aker-Reddik) bliver 30—50 cm
høj og er især forneden haaret af stive Haar.
Dens Blomster har bleggule Kronblade, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>