- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
933

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raphanus - Rapheleng, Franz - Raphia - Raphiolepis - Raphoe - Raphøne - rapid - Rapidan - Rapidstaal - Rapir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skulperne er stærkt leddelte; Frøene sidder
kun i een Rk.; Leddene falder fra hverandre
(»Knopper«). Kiddike er temmelig alm. i
Danmark, især Jylland, og Norge (sydlige Egne);
den blomstrer i Juni—Juli, lidt senere end
Agerkaal og Agersennep, hvormed den ofte
forveksles. Ligesom disse Planter forekommer den
som Ukrudt i Sæden, kendt allerede langt
tilbage i Oldtiden, og spredes med Udsæden; den
er næppe saa farlig som de to nævnte, bl. a.
fordi den er mindre hyppig, og bekæmpes i
øvrigt som disse.
A. M.

Sommerræddike ell. Radis fordrer en
mild, muldrig Jord og ved Sommerkultur tillige
lidt Halvskygge. Man saar Frøet saa tidlig, som
Jorden er bekvem, og efter Slutningen af Maj
maa der saas hver 14. Dag for at kunne levere
stadig Forsyning af gode Radiser. Der
anvendes i Alm. Bredsaaning, men i den varme
Sommertid maa Frøet helst rillesaas, og inden
Saaningen gennemvandes Rillen grundig, hvad der
sikrer en regelmæssig Spiring. Ofte saas R. ikke
paa særskilte Bede, men mellem Løg, Kaal o. l.,
som bruger længere Tid til deres Udvikling. Af
Sorter har man baade runde, ovale og lange
Former, de sidste foretrækkes til Sommerkultur.
Drivning af Radiser foregaar paa Varmebed og
som oftest som Bikultur sammen med
Gulerødder. Første Udsæd foretages midt i Januar;
man giver Gulerødderne en Afstand af 15 cm
mellem Rækkerne og saar da en Rk. Radiser
mellem hver. Frøet saas tyndt, og 4—5 Dage
efter vil det spire, senere udtyndes Planterne
til 2 cm’s Afstand. Varmegraden holdes paa
6—10°, som forhøjes et Par Grader, naar
Planterne har skiftet Blade. Der maa gives saa
rigelig Luft, som Vejret tillader; 6—7 Uger efter
Saaningen kan man begynde at trække de første
Radiser. Til Afløsning af det første Hold saas
sidst i Febr, og disse vil være tjenlige til Brug
midt i Apr. I Marts saas paa aaben, halvvarm
Bænk. Vinterræddike saas sidst i Juni
ell. først i Juli, 4 Rk. paa langs af 120 cm brede
Bede, og Frøet dækkes med 3 cm Jord,
Planterne udtyndes til 18 cm indbyrdes Afstand. Om
Efteraaret optages de og indslaas i Sand i
Urtekælderen. Efteraarsræddiker saas i
Aug. og giver brugeligt Produkt fra midt i
Septbr til midt i Oktbr.
(L. H.). P. F.

Rapheleng [’ra.fə£eŋk] (Rapheling),
Franz, fransk-nederlandsk Bogtrykker og
Orientalist (1539—97), lærte først Handelen i
Nürnberg, men gik derpaa til Paris, hvor han
studerede østerlandske og klassiske Sprog. Han
blev senere en kort Tid Lærer i Græsk ved
Univ. i Cambridge, men forlod snart England
for at blive Korrektør ved Plantin’s ansete
Trykkeri i Antwerpen. 1565 blev han gift med
Plantin’s Datter og derved Medejer af
Forretningen. Han indlagde sig her store
Fortjenester ved Trykningen af vanskelige Værker.
Særlig skyldes den store Korrekthed af Biblia
Polyglotta
(1559—72, i 8 Bd) og af andre
Bøger, der udgik fra Plantin’s Trykkeri,
væsentligst R. 1586 blev det ham overdraget at
bestyre Husets Filial i Leyden. Her blev han
tillige Prof. i Hebraisk og Arabisk ved Univ.

R. har bl. a. udgivet en hebraisk Grammatik,
og et »kaldaisk og arabisk Leksikon«; det sidste
oplevede 13. Oplag. Trykkeriet i Leyden
lededes efter hans Død af Sønnerne Franz og
Justus R., der begge var dygtige Orientalister.
V. S.

Raphia [-fl-], P. de B., Slægt af Palmerne
(Panserfrugtede), store Træer med en
kort og tyk Stamme og en Krone af mægtige,
fjersnitdelte Blade, ved Grunden af hvilke de
meterlange og stærkt forgrenede Kolber bryder
frem. Blomsterne er enbo; Hanblomsterne
sidder paa samme Grene som Hunblomsterne (se
Fig. under Palmerne). Frugten er et Bær
af Størrelse som et Gaase- ell. Hønseæg og
pansret af store og brune Skæl; Frøhviden er
ruminat. 6 Arter i tropiske (fugtigvarme) Dele
af Afrika; enkelte Former ogsaa uden for
Afrika. Den mest kendte Art er R. vinifera P. de
B.. der lever i Vestafrika, men af hvilken Var.
tædigera Mart. (Jupatipalme) og
nicaraguensis Oerst. vokser ved Amazon-Flodens
Udløb og Mellemamerikas Kyster. Bladene af
Jupatipalmen bliver 15 m lange og er vistnok
de største Blade, der overhovedet gives;
Stilkenes svampede Indermasse benyttes til
Stoppemateriale, og deres faste Hudvæv til Kurve,
Jalousier m. m. Huden og de underliggende
Bastfibre af R.-Arter giver den kendte
Raphiabast, ligesom Bladene overhovedet
finder en udstrakt Benyttelse til Tækning, forsk.
Slags Fletværk o. s. v. R. vinifera giver
Palmevin (Bourdon) og den i Østafrika levende
R. Ruffia Mart. Sago.
A. M.

Raphiolepis [-fi-] Lindl., Slægt af
Kernefrugtfamilien, nær Pyrus, stedsegrønne Buske
med hele og læderagtige Blade og hvide eller
røde Blomster i Klase. Blomsterne har et langt,
rørformet og affaldende Underbæger og 2
Frugtblade, hvert med 2 Æg. Frugten er et
saftigt Bær. 4—5 Arter i det subtropiske Asien.
R. indica (L.) Lindl. (Sydkina) og R. japonica
Sieb. & Zucc. (Japan og Korea) dyrkes i
Koldhuse som Prydplanter.
A. M.

R. dyrkes i Koldhus og formeres ved
Stiklinger af halvmodent Træ.
(L. H). P. F.

Raphoe [rä’fu.], By i den nordlige Del af
Fristaten Irland (Irish Free State), Donegal
County, 20 km SV. f. Londonderry. Skønt lille
er R. dog Stiftsby, men den smukke ny
Katedral findes i Letterkenny 8 km mod NØ.
G. G.

Raphøne (norsk), se Agerhøns.

rapid (lat.), hurtig, snar.

Rapidan [räpi’dän], Flod i den nordamer.
Stat Virginia, udspringer i de blaa Bjerge og
udmunder efter et 135 km langt Løb oven for
Fredericksburg i Rappahannock.
G. Ht.

Rapidstaal, se Hurtigstaal under
hærde, S. 97.

Rapir. En lang Kaarde med Kurvebøjlefæste
og flad Klinge, c. 2 cm bred foroven og løbende
spids ud forneden. Disse Klinger havde
undertiden en Længde af c. 1 m og var egnede baade
til Hug og Stød (Fægtning) i Modsætning til
Stødkaarden, der kun var egnet til Stod og
var meget stiv. R. maatte fattes paa en
ejendommelig Maade af Haanden, for at man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0965.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free