- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
934

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rapir - Rapisardi, Mario - Rapolano - Rapolla - Rapontika - Rapoport, Salomo Jehuda - Rapp, G. - Rapp, Jean - Rappahannock - Rappe - Rappe, Axel Emil - Rappe, Signe - Rappel - Rappelskrivelse - Rapperswil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de styre og beherske den meget lange Klinge.
Den fremstod i Slum. af 15. Aarh, og var i Brug
til Midten af 17. Aarh. Se i øvrigt Sværd.
C. H.

Rapisardi, Mario, ital. Digter, f. i Catania
25. Febr 1844, d. 1912. Han var Prof. i sin
Fødeby og har særlig gjort sig kendt ved flere
stort anlagte hist. filos. Digte, som Palingenesi
(1868), Lucifero (1878), Trilogien Giobbe (1885)
og Atlantide (1894). Lucifero vakte Anstød, og før
R. havde udgivet den af ham bebudede Job,
udkom Parodier paa hans Manér, dels af L.
Capuana, dels af O. Guerrini (Giobbe, serena
concezione di Marco Balossardi
). Han har
desuden skrevet Digtsamlinger Ricordanze (1872;
3. Opl. 1881); Manfredi, Drama paa Vers;
Catullo e Lesbia, en Samling Overs. og Afh.;
Giustizia. Digtsamling med socialistisk Tendens;
Poesie religiose (1887), Elegie (1889),
Empedocle e altri versi (1892). Man skylder ham
ogsaa gode Overs., bl. a. af Lukrets, Catul og
af Shelley’s Prometheus Unbound (1892). Hans
samlede Værker udkom i 6 Bd i Catania
1891—97. (Litt.: B. Crace i Critica, III [Neapel
1905]).
(E. G.). E. M-r.

Rapolano, By i Mellemitalien, Prov. Siena,
ligger 23 km ØSØ. f. Siena og har Stenbrud,
Fajanceindustri samt Olivendyrkning. (1911)
5120 Indb. I Nærheden findes varme
Svovlkilder og Badeanstalter.
C. A.

Rapolla [ra’pol.a], By i Syditalien, Provins
Potenza, ligger ved den nordøstlige Fod af
Monte Vulture og har en Domkirke, der er
bygget af Normannerne og delvis ødelagt ved
Jordskælv 1694 og 1851. (1911) 3025 Indb.
C. A.

Rapontika, se Oenothera.

Rapoport, Salomo Jehuda, jød. Lærd,
f. i Lemberg 1790, d. 1867 i Prag, drev Studier
i Jødernes Historie, navnlig biografiske, og
regnes sammen med Nachman Krochmal, Jost,
Zunz o. a. bl. den nyere jødiske Videnskabs
Grundlæggere.
J. P.

Rapp, G., se Harmonister.

Rapp [rap], Jean, Greve, fr. General, f.
1772, d. 1821, stammede fra fattige Forældre.
1788 traadte han ind som Frivillig i et fransk
Rytterregiment, deltog i Revolutionskrigene og
Toget til Ægypten. Efter Slaget ved Marengo,
hvor R. var Adjutant hos Desaix, blev han
Oberst og Adjutant hos Napoleon. Han
udmærkede sig særlig ved Austerlitz, blev
Divisionsgeneral 1805 og senere Guvernør i Danzig. 1809
var han med i Slaget ved Aspern og var den,
der kort efter Krigen under en Revu ved
Schönbrunm reddede Napoleons Liv ved at
paagribe Snigmorderen Stapss. Efter Krigen
virkede han paa ny i Danzig. Inden Udbrudet af
Krigen 1812 i Rusland gjorde han Kejseren
indtrængende Forestillinger om at opgive
Felttoget, men forgæves. Dog deltog R. i Krigen og
udmærkede sig ved Smolensk og Moskva, hvor
han fik sit 23. Saar. Under Tilbagetoget
sendtes han i Forvejen til Danzig, hvor han
forsvarede sig med stor Tapperhed i et helt Aar; han
overgav først i Jan. 1814 Byen, der da var
ganske blottet for Hjælpemidler, dog kun mod fri
Afmarch til Frankrig. Ved Bourbonernes
Genindsættelse sluttede R. sig til disse; men efter
Napoleon’s Tilbagekomst fra Elba gik han atter
over til ham og fik Kommandoen over den Hær,
som skulde dække Rhinen. Efter nogle Aars
Ophold i Schweiz indtog han 1818 sin gl. Plads
i Hæren og beholdt Pairsværdigheden, som
Napoleon havde skænket ham under de 100 Dage.
R. har ogsaa sat sig et litterært Minde, bl. a.
ved sine Memoirer (Paris 1823).
(A. T. L.). E. C.

Rappahannock [räpə’hänək], Flod i U. S.
A., Virginia, har en Længde paa 200 km, hvoraf
140 km er sejlbare, og udmunder i
Chesapeake-Bugten igennem et 75 km langt og 3—5 km
bredt Æstuarium. Under Borgerkrigen dannede
R. flere Gange den omstridte Skillelinie mellem
de to Hære.
G. Ht.

Rappe, i Schweiz, d. s. s. Centime = 0,72
Øre.

Rappe, Axel Emil, Friherre, svensk
General (1838—1918), blev Officer 1859 og
avancerede gennem Graderne til Generalmajor (1885)
og Chef for Generalstaben. Han deltog med den
fr. Hær i Krigen 1870—71 og udmærkede sig bl.
a. ved Vionville og Gravelotte, derefter i
Felttoget i Algier. 1892 blev R. Statsraad og
Krigsminister, og som saadan lykkedes det ham at
faa gennemført em fuldstændig ny Hærordning,
hvorefter han udnævntes til Generalløjtnant.
1899 afgik han fra Posten som Minister og
overtog atter Stillingen som Chef for Generalstaben.
Som saadan gjorde han sig meget fortjent,
navnlig af Personellets Uddannelse. 1903 blev
R. General, og 1905 tog han sin Afsked fra den
aktive Tjeneste. R. har skrevet flere fortrinlige,
militære Værker, bl. a. »Franske nordarméns
fälttåg 1870—71« (1874).
E. C.

Rappe, Signe, sv. Operasangerinde, f. i
Sthlm 24. Septbr 1879, Elev af Therese
Schnabel-Behr og Etelka Gerster, debuterede 1906 paa
Operaen i Mannheim som Pamina i
»Tryllefløjten« og gjorde kort efter med Salome (i Rich.
Strauss’ Opera) saa megen Lykke, at hun kunde
optræde som Gæst paa alle de store tyske
Scener. 1908—11 var R. ansat ved Operaen i Wien,
1912—13 i Sthlm. 1912 ægtede hun Direktør H.
Lundén-Welden og har siden den Tid kun
optraadt ved Koncerter.
S. L.

Rappel, Tilbagekaldelse, Hjemkaldelse,
navnlig af diplomatiske Repræsentanter. R. sker
derved, at den hjemkaldte Gesandt overrækker
Opholdslandets Statsoverhoved en af
Gesandtens egen Suveræn underskrevet
Rappelskrivelse (lettre de r.), der indeholder
Meddelelse om Tilbagekaldelsen, og som det i nogle
Lande er Praksis at besvare med et saakaldet
Rekreditiv (lettre de récréance), i hvilket
Statsoverhovedet i Opholdslandet anerkender
Modtagelsen af Rappelskrivelsen og i Reglen udtaler
sin Tilfredshed med Gesandtens Virksomhed.
Denne Fremgangsmaade anvendes, naar en
Gesandt rappelleres, fordi han bliver forflyttet
ell afskediget. Afrejser Gesandten derimod,
fordi den diplomatiske Forbindelse afbrydes, f.
Eks. p. Gr. a. Krig, forlanger han blot sit Pas
ell. faar det tilstillet uden Anmodning.
G. R.

Rappelskrivelse, se Rappel,

Rapperswil [’rapər∫vi.l],
Rapperschwyl, By i Schweiz, Kanton St Gallen, ligger
412 m o. H. paa en Halvø paa Nordsiden af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0966.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free