- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
935

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rapperswil - Rappoldi, Eduard - Rappoltsweiler - Rapport - Rapportør - Raps - Rapsbiller - Rapskager - Rapskniv - Rapsolie - Raptatores - Raptus - Rapunsel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Züricher-Søen. (1920) 4181 Indb. R. har et gl.
habsburgsk Slot, der nu rummer et polsk
Nationalmuseum, samt Silke- og Bomuldsindustri og
Flod- og Jernvejstrafik. En 930 m lang
Jernbanedæmning forbinder siden 1878 R. med Halvøen
Hurden paa Sydsiden a-f Søen. R., der er anlagt
i Beg. af 12. Aarh., løsrev sig 1458 fra Østerrig
og indlemmedes 1803 i St. Gallen. (Litt.:
Dierauer, »R. und sein übergang an die
Eidgenossenschaft« [St. Gallen 1892]).
(H. P. S.). O. K.

Rappoldi [ra’påldi], Eduard, østerr.
Violinist, f. 21. Febr 1839 i Wien, d. 16. Maj 1903
i Dresden, 1854—61 Medlem af Hofoperaens
Orkester i Wien, 1861—66 Koncertmester i
Rotterdam, 1866—70 Kapelmester i Lübeck,
Stettin og Prag. 1871—77 Lærer ved den kgl.
Højskole for Musik i Berlin, 1877—98 Koncertmester
i Dresden og Lærer ved Konservatoriet. R. har
udgivet nogle Kammermusikværker. Hans
Hustru Laura R.-Kahrer, f. 14. Jan. 1853 i
Mistelbach ved Wien, fortræffelig Pianistinde,
Elev af Wienerkonservatoriet. Begge har
gentagne Gange foretaget Koncertrejser (Kbhvn
1877 og 1878).
S. L.

Rappoltsweiler [’rapåltsva^ilər], se
Ribeauvillé.

Rapport (fr.), Meddelelse, Beretning,
Forbindelse med. I det militære Sprog betyder R. en
Beretning over stedfundne Begivenheder ell.
over et udført Hverv; den afgives som Regel
skriftlig, men kan ogsaa aflægges mundtlig.
(B. P. B.). E. C.

Rapportør (fr.), Meddeler, Anmelder,
Sladderhank.

Raps (Brássica Napus L.), en- ell. toaarig
Urt af Kaalslægten (se Kaal) med kraftig
Pælerod, indtil 1 m høj, stift opret, oventil
grenet, glat Stængel med glatte, blaaduggede Blade;
de nedre er stilkede og dybt indskaarne, de
øvre siddende, tilspidsede, med pilformet
omfattende Grund. Blomsterstanden
halvskærmformet, efterhaanden forlænget. De to korte
Støvdragere er udadhøjede. Blomsterne gule.
Frøene omtrent kuglerunde, mørkebrune, fint
prikkede. R. kendes ikke med Sikkerhed i vild
Tilstand; forvildet forekommer den derimod
ikke sjælden. Nogle Botanikere betragter den
som en Kulturform af Agerkaal. Det er en gl
Kulturplante, der dyrkes for de fedtrige Frøs
Skyld (Rapsolie). For Tiden er den ganske uden
Bet. i Danmark og Norge, men har tidligere
været dyrket i betydelig Udstrækning (i
Danmark dyrkedes 1866 c. 14000 ha, 1901 c. 150 ha).
Af R. dyrkes en etaarig Form, Sommer-R.
(B. N. annua Koch), der har været dyrket paa
lettere Jorder samt benyttet til Eftersaaning om
Foraaret paa udgaaede Pletter af den toaarige
Form, Vinter-R. (B. N. oleifera DC), der
altid har været af størst Bet. Af denne findes
kun lidet forsk. Kulturformer. R. kræver
frugtbar og velgødet Jord, nærmest Hvedejord, og
lykkes særlig godt paa Marskjorder, ligesom den
kan give store Afgrøder paa udtørret Søbund
og paa velkultiveret Lavmose. Den har i
Reglen været dyrket efter Helbrak, gødet med
rigelig Staldglødning. Den saas i August Maaneds
første Halvdel. Udsædmængden er sædvanlig
kun 12—14 kg Frø pr ha, ved Radsaaning noget
mindre. Den er moden i Løbet af Juli Maaned.
Høsten er ret vanskelig, fordi Frøet er meget
spildsomt. En Middelafgrøde paa gode
Rapsjorder er omtr. 2500 kg Frø pr ha. Stænglerne
(Halmen) er uden Værdi. Frøet anvendes til
Oliepresning. Presseresterne afgiver et
Foderstof, Rapskager. Den er under Væksten stærkt
udsat for ødelæggende Insektangreb.
K. H-n.

Rapsbiller, se Jordlopper.

Rapskager. Da der til Europa indføres
betydelige Mængder indisk Raps, og da denne
sædvanlig er i Stand til at udvikle betydelige
Mængder skarpe, sennepsagtige Stoffer, der kan
have stærkt giftige Virkninger, er det ved
Indkøb af Rapskager nødvendgt at sikre sig imod
Kager, slaaede af saadant Frø. Dog maa det
erindres, at en ringe Indblanding af indisk Frø
ell. Kagernes Evne til at udvikle en ringe
Mængde Sennepsolie ikke kan betegnes som
skadelig. Det Ferment, som bevirker
Udviklingen af Sennepsolien, kan ødelægges, naar
Frøene opvarmes stærkt; men da det Glykosid,
Sinigrin, hvoraf Sennepsolien udvikles, derved
ikke dræbes, og da der i Køernes
Fordøjelseskanal findes Fermenter, der paa lgn. Maade som
det, opr. i Frøene tilstedeværende kan
sønderdele Sinigrinet, vil ogsaa saaledes behandlede
Frø kunne have en skadelig Virkning, hvilket
maa erindres ved Undersøgelsen. Se i øvrigt
Fodermidler.
K. M.

Rapskniv, se Segl.

Rapsolie er den i en Mængde af 40—45 %
i Frøene af Raps og Rybs forekommende fede
Olie, der faas ved Udpresning af de knuste Frø.
Den hører til de ikke tørrende Olier, er
brunliggul med et svagt grønliggult Skær, temmelig
tykflydende og med en Vægtfylde ved 15° C. =
0,9139—0,9157. Naar den afkøles under
Frysepunktet, begynder den at udskille faste Bestanddele,
Stearin, ved en Temp., der varierer fra ÷ 1°
for ren R. til ÷ 8° for Olie af ren Sommerrybs,
og ved yderligere Afkøling stivner den til en
gulhvid, salveagtig Masse. Den frisk pressede
Olie maa sædvanlig raffineres, d. v. s. ved
Behandling med Svovlsyre befries for forsk.
slimede og farvede Stoffer, hvorved den faar en
lysere Farve. R. benyttes som Smøreolie, til
Fremstilling af Smørfarve, i Sæbefabrikation,
til Fremstilling af blæste Olier og Faktis.
K. M.

Raptatores, et Navn for Rovfuglenes
Orden, først brugt af Illiger i 1811, senere af
adskillige andre.
O. H.

Raptus (lat.), voldsomt Udbrud; Anfald af
Raseri e. l.

Rapunsel (Phyteuma L.), Slægt af
Klokkefamilien, fleraarige Urter med langstilkede
Blade og blaa, hvide ell. purpurfarvede
Blomster med en i 5 smalle Flige omtr. til Grunden
delt Krone; Fligene er efter Blomsternes
Udspringning sammenhængende i Spidsen ell.
tilbagerullede; 5 frie Støvdragere, der er brede
ved Grunden. 40 Arter i Middelhavsomraadet.
Aksbærende R. (Ph. spicatum L.) er 25—70
cm høj og næsten glat; den har forneden
langstilkede og æghjertedannede og foroven
siddende og lancetdannede Blade. Blomsterne sidder i
Aks og har gulhvide og i Spidsen grønlige
Kronblade. Den vokser i Skove og Krat og er i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0967.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free