- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
938

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rask, Rasmus Kristian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at tage Eksamen. Derimod drev han med
største Iver sproglige Studier, skønt han stedse
maatte kæmpe med meget trange Kaar og var
henvist til at leve af slet betalte Informationer.
En trofast Støtte fandt han hos Fynboen Prof.
R. Nyerup, der ogsaa vidste at drage Nytte af
R.’s sjældne Kundskaber i Islandsk ved den
Oversættelse af Snorre’s Edda, han udgav 1808.
1811 udkom R.’s første selvstændige Arbejde
»Vejledning til det islandske ell. gamle nordiske
Sprog«. Islandsk var overhovedet Midtpunktet i
hans Studier, og ved Omgang med Islændere
erhvervede han sig ogsaa betydelig praktisk
Færdighed i dette Sprog. Efter at han 1812
sammen med Nyerup med offentlig
Understøttelse havde foretaget en Rejse til Sverige,
navnlig til Sthlm, bragte det flg. Aar ham
Opfyldelse af et længe næret Ønske, idet han fik
Lejlighed til at komme til Island. Han tilbragte
her 2 Aar 1813—15, i Løbet af hvilken Tid han
berejste de forsk. Dele af Landet og til
Fuldkommenhed tilegnede sig Sproget. Her
afsluttede han 1814 Besvarelsen af en af
Videnskabernes Selskab udsat Prisopgave, paa hvilken han
i et Par Aar havde arbejdet, og som derefter
vandt Selskabets Pris. Først 1818 udkom dette
epokegørende Arbejde under Titelen
»Undersøgelse om det gamle nordiske eller islandske
Sprogs Oprindelse«, det allervigtigste
grundlæggende Værk for den sammenlignende
Sprogvidenskab. Efter først i en Indledning at
have fremsat de alm. Principper for
sprogsammenlignende og sproghistorisk Forskning og
herved navnlig fremhævet Bet. af Sprogenes
grammatiske Bygning i Modsætning til det
blotte Ordforraad, undersøger han Forholdet
mellem Islandsk og en Rk. andre Sprog og
bestemmer ad Sammenligningens Vej deres
Slægtskab, idet han særlig i Græsk ser det Sprog,
der nærmest kan repræsentere det fælles
Stamsprog. I Enkeltheder indeholder Værket en
Masse ny vigtige Iagttagelser. R. er f. Eks. den
første, der udtømmende efterviser de
betydningsfulde Lydforhold i de germ. Sprog, man
senere har betegnet som Lydforskydning (s. d.).

Da denne Bog udkom, havde han allerede,
med Understøttelse fra forsk. Sider, offentlig og
privat, tiltraadt en Rejse, der skulde komme
til at vare i 6 1/2 Aar. I Oktbr 1816 rejste han
til Sthlm, hvor han opholdt sig over 1 Aar
under ihærdigt Arbejde. Han udgav her bl. a.
sin »Angelsaksisk Sproglære« (1817) og
»Anvisning till Isländskan« (1818), en sv.
Omarbejdelse af Vejledningen fra 1811; endvidere
sammen med sin Ven Afzelius baade Snorre’s og
Sæmund’s Edda. Febr 1818 rejste han i Isbaad
til Finland, hvor han ikke blot selv studerede
Finsk, men ogsaa yderligere forstod at vække
finske Videnskabsmænds Interesse for dette
Sprog og dets Folkedigtning. Derpaa opholdt
han sig 1 1/4 Aar i Petrograd. Her er det, ved
Siden af Russisk, navnlig forsk. orientalske
Sprog, han studerer. Tillige søgte han at virke
for at fremme Kendskabet til nordisk
Litteratur, og gennem sin Forbindelse med
Rigskansleren Grev Rumjæntsov opnaaede han, at denne
paatog sig at bekoste Udgivelsen af en stor
finsk Ordbog, som det paa R.’s Forslag
overdroges den finske Sprogforsker G. Renvall at
udarbejde. Den udkom 1826. Rejseplanen havde
opr. ikke gaaet videre end til at undersøge, om
der i Sydrusland fandtes Levninger af vore
Forfædre ell. i det mindste af Goterne, hvad
der naturligvis intet fandtes af; men den var
nu bleven udvidet til ogsaa at omfatte de
persisk-indiske Oldsprog, Religioner o. l. og
deres Slægtskab med de europæiske. I
Overensstemmelse med denne udvidede Rejseplan,
til hvis Gennemførelse hans Velyndere i
Danmark skaffede ham forøget, om end ikke meget
rigelig Understøttelse for de flg. Aar, rejste
han fra Petrograd (Juli 1819) over Moskva og
under mange Besværligheder gennem
Sydrusland og Kaukasus til Tiflis, hvor han blev i 4
Maaneder (Novbr 1819—Marts 1820), og derfra
gennem hele Persien, hvor han jævnlig var syg
dels p. Gr. a. Heden, dels som Følge af et Slag
af en Hest. Fra Bushehr sejlede han til
Bombay, hvor han (Septbr—Novbr 1820) navnlig
studerede Parsernes hellige Sprog Zend og
Pehlevi. Det lykkedes ham her med store
Anstrengelser at erhverve en sjælden Samling af
Haandskrifter paa disse to Sprog, hvortil
Regeringen havde anvist ham en særlig Sum, og
som nu findes paa Kbhvn’s Universitetsbibliotek.
Herfra rejste han under mange Lidelser og
stadig plaget af Sygdom tværs igennem Landet
til Kalkutta, derfra til Madras, hvor han
nogenlunde kom til Kræfter, og hvor han fuldendte
en vigtig Afh. om Zendsproget og studerede
Tamulisk o. a. sydindiske Sprog, hvilke han
erkendte som en særlig Æt, grundforskellig fra
Sanskrit. Over Trankebar kom han endelig til
Kolombo paa Ceylon (Novbr 1821). Her i den
sydlige Buddhismes Hovedsæde syslede han dels
med Pali, Buddhisternes hellige Sprog, dels
med Singalesisk og erhvervede sig en sjælden
Samling af Haandskrifter paa Palmeblade i
disse Sprog. Atter plaget af Sygelighed
tiltraadte han 30. Marts 1822 Tilbagerejsen paa et
engelsk Skib; men nogle Dage efter led det
Skibbrud. Over Land rejste han tilbage til
Kolombo, hvor han nu atter maatte opholde
sig i c. 4 Maaneder uden at kunne finde nogen
Skibslejlighed; han benyttede bl. a. denne Tid
til her (paa Dansk) at lade trykke sin
»Singalesisk Skriftlære« med hans System til
Omskrivning af de indiske Alfabeter med lat.
Bogstaver. Især som Følge af Skibbruddet var han
imidlertid kommen i stor Pengeforlegenhed;
kun ved større Understøttelser fra de danske
kongelige Kasser i Indien lykkedes det ham
over Trankebar at naa tilbage til Kalkutta og
derfra at komme med et dansk Skib (1. Decbr
1822), med hvilket han 5. Maj 1823 ankom til
Kbhvn. Som Vederlag for den sidstnævnte
Understøttelse afgav han efter sin Hjemkomst de
paa Ceylon erhvervede Haandskrifter til det
kgl. Bibliotek.

Med Spænding imødesaa den lærde Verden
Resultaterne af hans Rejse, og stor var derfor
Skuffelsen, da det første Arbejde, han udgav
efter sin Hjemkomst, var en »Spansk
Sproglære« (1824). Overhovedet synes han i en Rk.
af Aar næsten at have mistet Interessen for
»det asiatiske«, som han ganske vist heller ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0970.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free