- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
941

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rasmussen, Georg Anton - Rasmussen, Hans Jørgen - Rasmussen, Harald - Rasmussen, Jens Erik Carl - Rasmussen, Jens Lassen - Rasmussen, Jonas Severin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vestlandsfjorde: »Hardangerfjord« 1878
(Nationalmuseum, Sthlm), »Aften ved Balestrand«
1878 (Bergen Bys Billedgaleri), »Gudvangen«
(Museet i Königsberg). En Række Arbejder i
Bergens Billedgaleri. Han tilhørte den ældre
romantiske Retning i Landskabsmaleriet.
(Fr. O.). C. W. Sch.

Rasmussen, Hans Jørgen, dansk
Landøkonom, f. 4. Aug. 1868 paa Lolland, tog
Landbrugseksamen 1890 og virkede i 8 Aar dels som
Landbrugslærer og dels som Konsulent, 1898
blev han Overlærer og 1907 Inspektør ved Den
Classen’ske Agerbrugsskole paa Næsgaard, 1916
blev han Skolens Forstander. Han beklæder en
Rk. Tillidsposter inden for Landbruget, han er
saaledes (1925) Formand for Statens
Husdyrbrugsudvalg, for Fællesudvalget for Statens
Planteavls- og Husdyrbrugsforsøg og for
Foreningen af danske Landbrugskandidater,
endvidere Medlem af Landhusholdningsselskabets
Bestyrelsesraad og af Bestyrelsen for Nordiske
Jordbrugsforskerec Forening. R.’s
landøkonomiske Viden, udvidet ved Studierejser i
Udlandet, er omfattende, men hans Hovedinteresse er
Husdyrbruget. Han har udfoldet en betydelig
litterær Virksomhed dels som Medarbejder ved
Fagblade og Landbrugets Ordbog, dels som
Forf. af »Nordfalsters Landboforenings
Jubilæumsskrift«, »Vore Fodermidler« og
»Fodringslære« (4. Opl. 1923).
H. H-l.

Rasmussen, Harald, dansk Orientalist og
Pædagog, f. 1853, d. 1904. R. kastede sig tidlig
over Studiet af Sanskrit og Persisk, 1886 vandt
han Univ.’s Guldmedaille for en Afh., som han
det flg. Aar udgav under Titlen ȯsterlandsk
Mystik efter persiske Digtere«. 1892 erhvervede
han Doktorgraden med et Arbejde om Hafiz;
tillige har han udg. en Overs. af den indiske
Fabelsamling Pantschatantra og givet en
interessant Skildring af en i Vinteren 1893—94
foretagen Rejse i Indien (»Mellem Singalesere og
Hinduer« [1895]). Siden 1889 virkede han som
Inspektør ved de forenede Kirkeskoler i
Kjøbenhavn. R. besad et fint Blik for den
orientalske Digtnings poetiske Ejendommeligheder,
og denne Evne i Forbindelse med en varm
Kærlighed til Orienten gav hans Arbejder
Værdi.
J. Ø.

Rasmussen, Jens Erik Carl, dansk
Marinemaler, f. 31. Aug. 1841 i Ærøskjøbing,
druknet i Atlanterhavet 1. Oktbr 1893. R. var
opr. i Handelslære, men fik dog allerede som
ganske ung nogen Vejledning i Kunsten af
Arkitekterne Hans Holm og C. V. Nielsen samt
af Dyrmaler Frisch; efter at have været en
Tur med en Koffardifarer og malet en Del
Studier kom han 1862 ind paa Kunstakademiet,
hvor han studerede til 1866; en Tid malede
han under Aagaard. 1863 debuterede han paa
Charlottenborg med »Søstykke, Motiv fra
Skagen« og udstillede fra nu af stadig
Marinebilleder, der efterhaanden tildrog sig Publikums
Opmærksomhed. Sin første store Rejse foretog
han, da han 1870 begav sig til Grønland, hvor
han studerede et Aarstid, og hvorfra han
medbragte Forarbejder til Billeder, der i de flg.
Aar vandt adskilligt Bifald. 1872 udstillede han
det store »Midnatsstemning ved den
grønlandske Kyst«, der blev købt til Statens Samling,
og et Billede fra Grønland; de Indfødte
danser Fangedans«, hvormed han aabnede Rækken
af de Malerier, hvori Figurerne spiller en
fremtrædende Rolle; fra nu af var R.’s
Grønlands-Billeder sikre paa at blive modtagne med
Paaskønnelse af den Friskhed, hvormed de
ejendommelige Motiver var behandlede, saavel
som af deres Elskværdighed og milde Lune;
nævnes kan her det lille »Fader og Søn paa
Søen«, »Ved Vintertid i Grønland; de unge
morer sig«, »Bedstefader paa Søen med de Smaa«
og »En Junidag paa Godthaabs Fjord«. 1872 var
R. med Stipendium i Syden og malede Studier
til større, senere udstillede Arbejder, 1878
besøgte han London og Paris. En Del Aar levede
han derefter paa sin Fødeø og malede der bl.
a. forsk. lidet betydelige bibelske Billeder,
Udtryk for hans religiøse Grebethed, der i hans
senere Tid formede sig som stærkt Tungsind.
Det var paa Hjemrejsen fra en Studierejse til
Grønland, at han kom udenbords og druknede.
(S. M.). P. J.

Rasmussen, Jens Lassen, dansk
Orientalist, f. 15. Aug. 1785 paa Lolland, d. 30. Marts
1826 i Kbhvn. Efter en længere Udenlandsrejse
blev R. 1813 udnævnt til Lektor i orientalske
Sprog ved Univ. i Kbhvn og to Aar senere til
Prof. Hans Hovedarbejder, der endnu
fortjener at kendes, behandler Emner fra Orientens
Historie; 1814 udkom »Arabernes og Persernes
Handel og Bekendtskab med Rusland og
Skandinavien i Middelalderen«; dette Arbejde vakte
megen Opsigt, blev oversat paa flere Sprog og
senere af Forf. udg. paa Latin. Fortjenstfulde
er hans Historia præcipuorum Arabum
regnorum ante Islamismum
(1817, forøget 1821) og
hans Annales Islamismi (1825).
J. Ø.

Rasmussen, Jonas Severin, norsk
Elektrotekniker, f. i Bergen 4. Aug. 1850, d. i
Oslo 9. Aug. 1905. R. studerede Reallærerfag
og tog Embedseksamen heri 1875, hvorefter han
det flg. Aar blev Adjunkt i Kristiansand. 1878
studerede han med offentligt Stipendium
teknisk Skolevæsen i Tyskland, Østerrig og
Frankrig og fik 1879 Ansættelse ved Søkrigsskolen
paa Horten. I den Aarrække, han var knyttet
til denne Stilling, havde han flere Gang
Stipendium for i Udlandet at sætte sig ind i
Fremskridt paa Elektricitetens Omraade, og
indehavde tillige en Række kommunale
Tillidshverv. 1892 blev han udnævnt til Direktør for
Norges Telegrafvæsen efter dettes Grundlægger
C. T. Nielsen. S. A. blev han Formand i en
departemental Komité til Undersøgelse af
Statens Forhold til Telefonvæsenet. R. udfoldede
her et energisk Arbejde — der ogsaa kronedes
med fuldstændigt Held — for i stor
Udstrækning at indordne Landets hurtig voksende
Telefonnet under Statstelegrafens Administration.
Som Leder af denne kombinerede, som Følge af
Landets Udstrækning meget vidtløftige
Administrationsgren lagde R. et frugtbart Initiativ og
en af mangesidig Indsigt støttet Fagdygtighed
for Dagen og bidrog herved i høj Grad til at
fremme disse Korrespondancemidlers
Udbredelse, om end hans stærkt centraliserende
Bestræbelser paa dette Omraade fra Statsdriftens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0973.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free