- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
944

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raspail, François Vincent - Raspe - Raspe, R. E. - Rasphuset - Raspit - Raspopinskaja Staniza - Rasputin, Gregori Efimovitsz - Rassam, Hormuzd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Folkehob ind i den provisoriske Regerings
Forsamlingssal og tvang Medlemmerne til at
proklamere Republikken. P. Gr. a. sin politiske
Optræden blev han senere dømt til femaarig
Fængselsstraf, men fik 1853 Tilladelse til at
ombytte Fængslet med tvungent Ophold i
Udlandet. Han drog til Bryssel, hvor han som
yderliggaaende Radikaler spillede en vis Rolle.
Senere kom han dog atter tilbage og ind i
det politiske Liv. Af hans litterære Arbejder
maa nævnes: Mémoires sur la famille des
Graminées
(1825), Mémoires sur la structure intime
des tissus
(1827), Nouveau système de
physiologie végêtale et de botanique
(1837, 2 Bd med
Atlas), Histoire naturelle des ammonites et
térébratules
(1866). Den kendte med.
Kamferkur, der bærer hans Navn, fremsatte han i
Cigarettes de camphre et camphatières
hygiéniques contre une joule de maux lents à guérir

(1839). Fra 1846 udgav han Manuel annuaire de
la santé
, der fortsattes af hans Søn.
(J. C.). R. H. S.

Raspe er Fællesbetegnelsen for forsk.
Former af Udslæt og Saardannelse i Forknæ- og
Hasebøjningen hos Hesten. P. Gr. a. den med
Leddenes Bevægelse forbundne Irritation af
Saarene læges disse vanskelig. De antager ofte
Form af mere ell. mindre dybe Tværrevner,
hvis Rande lidt efter lidt fortykkes og dækkes
af et stærkt hornet Overhudslag. Derved
vanskeliggøres Lægningen yderligere, og de tykke,
stive Ar, som eventuelt maatte danne sig, er
meget tilbøjelige til atter at revne. Fra
Saarene kan der sekundært udvikle sig
Infektionssygdomme; men selv om saadant ikke sker,
kan R. gøre den paagældende Hest
utjenstdygtig i lang Tid. Behandlingen indrettes efter
de alm. Regler for Saarbehandling. Ofte bliver
det dog nødvendigt at anbringe Hesten i
Hængesele for derved at formindske den mekaniske
Irritation, som Saarene udsættes for ved
Hestens Bevægelse.
(G. S.). F. N.

Raspe, R. E., se Münchhausen, K. F. H.

Rasphuset var en Del af Børnehuset paa
Christianshavn, hvori 1742 i Kælderen
indrettedes en Del Celler, bestemte til Modtagelse af
særlig kraftige, paa kortere Tid dømte
Fæstningsslaver, som beskæftigedes med Raspning
(ɔ: Findeling med en Rasp) af Farvetræ til
Farveriernes Brug. Straffen var meget haard,
dels p. Gr. a. Arbejdets besværlige Art, dels
p. Gr. a. dets Sundhedsfarlighed, og
ækvivalerede derfor ogsaa med den strengeste
Frihedsstraf, Slaveriet, skønt den udstodes paa
Tugthusets Grund, efter at et 1734 i Stokhuset
bygget R. alt 1736 var blevet inddraget. 1779
udvidedes R. og benyttedes derefter som alm.
Anbringelsessted for særlig farlige, paa Tid
dømte Forbrydere, indtil L. 29. Decbr 1850
ophævede Straffen og foreskrev, at alle til R.
dømte Forbrydere fra 1. Apr. 1851 vilde være
at hensætte til Tugthusarbejde.
A. Gl.

Raspit, et sjældent Mineral fra Broken Hill
i New South Wales, danner brungule,
monokline Krystaller af samme kemiske
Sammensætning (PbWO4) som den tetragonale Stolzit.
(N. V. U.). O. B. B.

Raspopinskaja Staniza
[rəspåpinskaja-sta-’nitsa], Kosaklandsby i Storrusland, Guv.
Zarizyn, 140 km NV. f. Zarizyn, har c. 10000 Indb.
og stærkt besøgte Markeder.
N. H. J.

Rasputin, Gregori Efimovitsz,
Russer, f. i Tobolsk, Prov. Sibirien, 1871, d. i
Petrograd 15. Decbr 1916. Ved Byrd og
Opdragelse tilhørte han Bondealmuen, men havde
Evne til at bringe sig selv i religiøs Ekstase
og rive andre med. 1904 forlod han Kone og
Børn og udviklede sig ved Ophold i Klostre og
ved Pilegrimsrejser til en Forkynder, der
imponerede svage Sjæle. 1907 kom han til Hoffet,
hvor man opfattede ham som en Inkarnation af
det hellige Ruslands Folkesjæl, og hvor han
fuldstændig vandt Kejserinden ved sin
mirakuløse Helbreden af Tronfølgeren. Jo sværere
Modgangen blev for Kejserparret, des mere
lyttede det til R. — og des stærkere skadedes det
i den offentlige Mening. Man troede det værste
om hans mystiske Indflydelse og paastod, at
der bag hans Forkynden af Synd og Anger laa
moralsk Fordærvelse, og utvivlsomt var der
mange, der kom frem i Stat og Kirke ved hans
Gunst, ofte uværdige ell. dog Kreaturer af den
yderste Reaktion, der brugte den ukyndige
Sværmer som Redskab. Uvillien mod ham
strakte sig ind i kejservenlige og ortodokse
Kredse, og Storfyrst Dimitri Pavlovitsch o. fl.
højst ansete Mænd sammensvor sig om at
lokke ham op hos en af dem og dræbe ham.
Kejserinden lod hans Lig bisætte med største Ære,
og for Kejserdømmets Anseelse kom hans Drab
i alt Fald for sent.
P. L. M.

Rassam, Hormuzd, orientalsk-eng.
Oldgransker, f. 1826 i Mossul ved Tigris, d. Septbr
1910. R. var af Herkomst en kristen Kaldæer,
lærte tidlig Engelsk og kom 1845 i Berøring
med Layard under dennes første Undersøgelser
i Egnen om Ninive. 1847 tog denne R. med til
England, hvor ham studerede i Oxford. 1849 gik
han med Layard til sin Fødeegn og blev
dennes Assistent under Udgravningerne i Nimrod
og i Ninive (1849—51). Da Layard forlod
Ninive, ledede R. Fortsættelsen af Udgravningen,
og man har væsentlig ham at takke for, at de
talrige Lertavler og Brudstykker af saadanne,
der indeholder Resterne af Assurbanipal’s
Bibliotek, lykkelig bragtes til London. 1854 kom
han atter til England og blev derpaa sendt
som Dragoman til Aden hos den eng.
Ministerresident, hvorpaa han snart efter forfremmedes
til dennes Medhjælper. 1864 sendtes han som
eng. Befuldmægtiget til Abessinien for at
udvirke de eng. Fangers Løsladelse. Derom vilde
Kong Theodor dog intet høre; han tog endog
(1866) R. selv til Fange og holdt ham i strengt
Fængsel. Først 1868 i April befriedes han og
de andre Fanger ved Napier’s Sejr over
Theodor og ved Indtagelsen af Magdala. 1876
sendtes han fra England til Assyrien, hvor han bl.
a. har udgravet Ruinhøjene Balavat 1877—78
og Abu Habba (Sippar, Biblens Sifarvaim)
1880—81. R. har udg.: Narrative of the British
Mission to Theodore, King of Abyssinia
(1869 i 2
Bd) og har beskrevet sine Fund i Assyrien og
Babylonien i Transactions of the Sociely of
Biblical Archæology
, VII og VIII (1880—84) og
i Philosophical Society of Great Britain (1880).
V. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0976.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free