Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rassel - Rast - Rastarkalv - Rastatt - Raste Gaisa - Rastenburg - Raster - Rastral - Rastritesskifer - Rasumovskij, Alexei Grigorjevitsch - Rasur - Rat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rassel, se Skjaller.
Rast, se Højovn, S. 125.
Rastarkalv, Slette paa Fredø eller Frei,
Nordmøre, Norge. Kendt ved Slaget mellem
Kong Haakon den Gode og Erikssønnerne
(955).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Rastatt [’ra∫tat], By, tidligere Fæstning i
Fristaten og Kredsen Baden 11 km N. f.
Hovedstaden Baden ved Murg, har (1919) 12232
Indb. R. har 4 Forstæder, 3 katolske og 1
evangelisk Kirke, et Slot, der er en Efterligning
af Slottet i Versailles, Gymnasium samt
Fabrikation af Bagerimaskiner, Komfurer, Cigarer
og Tobak. I en Afstand af 3 km det
storhertugelige Lystslot Favorite. R. blev 1689
nedbrændt af Franskmændene, blev snart efter
genopbygget og var indtil 1771 Residens for
Markgreverne af Baden-Baden. 7. Marts 1714
sluttedes Freden i R., der endte den sp.
Arvefølgekrig mellem Østerrig og Frankrig. Ved denne
stadfæstedes Freden i Utrecht, og Østerrig fik
de sp. Nederlande, Neapel, Sardinien, Milano,
Mantua, Mirandola og Comacchio; samtidig kom
Freiburg, Kehl og Altbreisach atter ind under
det tyske Rige, Landau forblev under Frankrig,
og Kurfyrsterne af Bayern og Köln samt flere
mindre ital. Fyrster fik deres Len tilbage af
Kejseren. 9. Decbr 1797—23. April 1799
afholdtes ifølge Freden i Campo Formio
Fredskongressen i R. I Marts 1798 fastsloges Afstaaelsen
af den venstre Rhin-Bred til Frankrig, og i
April, at de Rigsfyrster, der herved havde
mistet deres Besiddelser V. f. Rhinen, skulde
holdes skadesløse ved Inddragelse af de
gejstlige Stifter. Medens man forhandlede om den
oærmere Ordning heraf, dannedes den anden
Koalition mellem Østerrig, Rusland og England,
og Krigen brød paa ny ud. 28. Apr. 1799
afrejste de 3 fr. Gesandter Bonnier, Roberjot og
Jean Debry. Kort uden for Forstaden blev de
overfaldne af østerrigske Husarer; de 2
førstnævnte blev dræbte, medens Jean Debry haardt
saaret naaede tilbage til R. Under den
Uklarhed, der hvilede over dette R.-Gesandtmord,
har man gentagne Gange forsøgt paa at vælte
Skylden over paa fr. Emigranter ell. paa det
fr. Krigsparti og Napoleon; dog taler den
største Sandsynlighed for, at den østerrigske
Regering har tilstræbt at komme i Besiddelse af
vigtige Papirer. 1840—48 blev R. befæstet. 1849
begyndte Opstanden i Baden med
Militærmytteri i R. 1892 blev Fæstningsværkerne sløjfede.
(Litt.: Hüffer, »Der Rastatter
Gesandtenmord« [Bonn 1896).
(Joh. F.). O. K.
Raste Gaisa, Finmark Fylke, 1059 m o. H.,
den højeste af den Række af Fjeldtoppe, der
under Navn af »Gaiserne« strækker sig fra Ø.
til V. over en større Del af Østfinmarken,
omtrent parallelt med og noget Sønden for den
70. Breddegrad. R. er Grænsepunkt mellem
Kistrand, Karasjok og Polmak Herred.
M. H.
Rastenburg [’rastənbork], By i preuss.
Provins Østpreussen, 90 km SØ. f. Königsberg ved
Alles Biflod Guber, har (1919) 13275 Indb.,
Garnison; Filial af Rigsbanken, Gymnasium,
Jernstøberi, Sukkerfabrikation, Mølledrift.
O. K.
Raster, Glasplade, forsynet med et meget
fint System af Linier ell. Punkter. R. anvendes
ved Reproduktionsfotografering til Autotypi, for
at Billedets mørke Partier ved Hjælp af R.
kan deles i Punkter og Streger, hvorved
Ætsning af Klicheen bliver mulig. R. fremstilledes
først af Ives 1866 i Philadelphia, siden 1890
væsentligst af Levy i Philadelphia.
C. E. A.
Rastral (af lat. rástrum, en Hakke med
Tænder), et Instrument af Messingblik,
hvormed man trækker Liniesystemer til Nodeskrift.
S. L.
Rastritesskifer, en til den gothlandiske
Formation hørende Lerskifer, som indeholder
Rester af Graptolitslægten Rastrites (se
Graptolitter). R. findes f. Eks. paa Bornholm.
J. P. R.
Rasumovskij [rasu’måfskij], Alexei
Grigorjevitsch, Greve (1709—71), en af
Kejserinde Elisabeth af Ruslands Elskere, Søn af
en simpel Kosak fra Ukraine, tiltrak sig som
Korsanger i det kejserlige Hofkapel den
daværende Storfyrstinde Elisabeth’s Opmærksomhed
og vandt ved sine legemlige Fortrin hendes
Tilbøjelighed i den Grad, at hun skal have
ladet sig hemmelig vie til ham. Flere Børn, der
døde i en tidlig Alder, blev Frugten af denne
Forbindelse. Rigdom og høj Rang tilfaldt i fuldt
Maal R. efter Elisabeth’s Tronbestigelse; bl. a.
blev han Generalfeltmarskal og
Overhofjægermester (1744 udnævntes han til tysk Rigsgreve),
men nogen politisk Rolle spillede den
godmodige, noget forfaldne Mand lige saa lidt
som sin Broder, Kyril Grigorjevitsch
R. (1728—1803), der ogsaa blev ophøjet i
Grevestanden og var Kosakhetman i Lillerusland
indtil 1764. Af Kyril’s to Sønner var den ældste
Peter Kyrillovitsch R. (d. 1837),
Undervisningsminister under Alexander I, den
yngste, Andrei Kyrillovitsch R. (d.
1836), Diplomat, bl. a. Gesandt i Wien
1791—1809 og Befuldmægtiget paa Wien-Kongressen;
senere var han russ. Statskansler. Det er til
ham, at Beethoven’s tre Strygekvartetter op. 59
er dedicerede. (Litt.: Wassilischikow,
»Familien R.« [paa Russisk, Petrograd
1880—87, I—II, se tillige Elisabeth Petrovna).
(C. F.). H. J-n.
Rasur (lat.), Udslettelse (i Skrifter);
udskrabet Sted; højtidelig Haarklipning hos de
Gejstlige i den rom. katolske Kirke.
Rat. I større Skibe, hvor Roret ikke kan
drejes ved direkte Bevægelse af Rorpinden,
anvendes R., ved hvis Drejning Kraften
overføres til Roret gennem Taljer e. a. mek.
Midler. Der anvendes to Slags R.: Haand-R. i
Sejlskibe og mindre Dampskibe og Maskin-R. i
større og hurtigsejlende Skibe, hvor der gaar
megen Kraft paa Roret. Haand-R. bestaar af
et Hjul — Rathjul — forsynet med Knager
— Ratknager —, hvori den Styrende
(Rorgængeren) kan tage fat. R. er anbragt paa Enden
af en vandret liggende Cylinder —
Ratstammen —, der drejer i Lejer i to i
Diametralplanet opstillede Opstandere — Ratfødder.
Omkring Ratstammen er lagt Ratlinen, der
bestaar af slaaede Huder, Staaltraad ell. Kæde,
og som derefter gennem Skiver og Blokke er
sat i Forbindelse med Rorpinden paa en
saadan Maade, at Roret bevæges ved Drejning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
