Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rath - Rath, Willy - Rathenau, Emil - Rathenau, Walther - Rathenow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rath [ra.t], irske Befæstningsværker fra
forhistorisk Tid; bestaar af en Ringvold med en
kunstig Høj i Midten.
C. Ngd.
Rath, Willy, tysk Forf., f. i Wiesbaden
21. Novbr 1872, studerede Jura, senere Filosofi
og Litteraturhistorie, blev Journalist og
Teaterdirektør, optoges i München som Medlem
af den litterære Kabaret, »11 Scharfrichter« og
ledede det lyriske Teater, senere Regissør ved
Skuespilhiuset i Düsseldorf og Teaterkritiker i
Berlin. Han har skrevet Lystspillene »Hans
Distelfink« og »Don Juans Abschied«. Komedien
»Prinzessin Sida«, Fortællingen »Die
Heimatufer«, Medforfatter til »Die feine Familie und
Serenissimus«.
C. B-s.
Rathenau [’ra.təna^u], Emil, tysk Ingeniør,
født 1838 i Berlin, død 1915 smst., ledede
1866—73 Weber’s store Maskinfabrik i Berlin,
studerede senere i Amerika og indførte
Telefonen og Edison’s elektriske Glødelampe i
Tyskland. Han medvirkede ved Oprettelsen af
Tysklands Telefonvæsen og grundlagde 1887
»Allgemeine Elektrizitäts Gesellschaft« (A. E. G.),
der nu er et af Verdens største Firmaer paa
det elektriske Omraade. R. har været en af den
tyske Industris ypperste Repræsentanter, som
paa mange Maader har medvirket til
Udviklingen af Maskinteknikken, Belysningsvæsenet,
Radiotelegrafiem m. m.
Rathenau [’ra.təna^u], Walther, tysk
jødisk Statsmand og Samfundsfilosof, f. i
Berlin 29. Septbr 1867, d. smst. 24. Juni 1922. Hans
Sørineforhold til ovenn. E. R. var bestemmende
for hans Livsbane, men selv har han meddelt,
at han fra sit 23. Aar opbyggede sin
økonomiske og sociale Position uden umiddelbar Støtte.
Han studerede teoretisk og praktisk
Naturvidenskab i Berlin, München og Strasbourg,
rejste og arbejdede i Udlandet, skabte derefter
en stor elektroteknisk Fabrik med russ. og fr.
Filialer, og efter at have medvirket et Par Aar
i Ledelsen for »Allgem.
Elektricitäts-Gesellschaft« blev han atter selvstændig som
industriel Direktør af Banken »Berliner
Handelsgesellschaft«. 1908—09 ledsagede han
Koloniminister Dernburg paa hans Rejse til Afrika og
skrev Beretningen derom. Hans mægtige
Arbejdsevne, Handlekraft og mangesidede
Kulturinteresse fik samtidig Udslag i en omfattende fri
Forfattervirksomhed, der fra speciellere
økonomiske Undersøgelser udvidede sig til en
Kritik af hele det materielle og aandelige
Grundlag for det nuv. Samfund, navnlig det tyske.
For at hindre den »Mekanisering«, der i det
sidste Aarh. havde udviklet sig med
Kæmpekraft, i at døde alt virkeligt Liv, krævede han
»en ny Økonomi«, en villiemæssig
Omorganisering af Samfundet, der kunde give
Millionernes individuelle Sjæleliv Udfoldelse, hvad
hverken Kapitalisme ell. Socialisme var i Stand
til. Den mek. og fatalistiske Natur- og
Samfundsopfattelse maatte afløses af et religiøst
Livssyn. (Hovedværker: »Zur Kritik der Zeit«
[1911]; »Zur Mechanik des Geistes« [1913,
oversat under Titlen »Sjælen«, 1918]; »Von
kommenden Dingen« [1917]).
R.’s Forfatterskab rummer megen Aand og
Skarpsyn, og var end dets Form, der forbinder
tysk Vidtløftighed og Abstrakthed med jødisk
Selvsikkerhed og Hensynsløshed, mindre egnet
til at skaffe det frem i Verdenslitteraturen, kom
det i Hjemlandet til at staa som et
Modsigelsens Tegn, ogsaa fordi dets hele Forudsætning
var en radikal Omlægning af det tyske
Kabinets- og Klassestyre. Da Verdenskrigen bragte
Samarbejde mellem alle Tyske, traadte R. i
Regeringens Tjeneste og organiserede i Løbet af
8 Maaneder Landets Raastofforsyning saa
mesterligt, at det blev af største Værd for
Centralmagternes Modstandsevne. Derefter overtog
han Faderens Stilling ved hans Død og
kritiserede nu som Privatmand mere og mere
aabent det officielle Sejrshaab og de højspændte
Krigsmaal. Hans Advaren i Nederlagets Time
mod en Kapitulation og hans Kritik af de flg.
forfjamskede Omvæltninger (»Kritik der
dreifacben Revolution«, 1919 — heri den
selvbiografiske »Apologie«) maatte vække ny
Opmærksomhed for ham; men de konservative
Industrielles og Agrarers Had til ham understøttedes
af en langt videre udbredt Uvillie over, at han,
Jøden, optraadte som Dommer over det System,
man regnede for særlig nationalt og for
Grundlaget for dets Fond af tysk Energi og Disciplin,
hvorpaa ogsaa hans eget Livsværk beroede;
Uvillien skærpedes ved hans Tilbageblik »Der
Kaiser« (1919). Dog selvbehersket og
personlig uangribelig og vindende, som han var,
maatte hans Evner og Fædrelandssind nu gøre ham
selvskreven til en politisk Hovedrolle. Støttet
paa det demokratiske Parti blev han
Genopbygningsminister Maj—Oktbr 1921, og han traf
Septbr 1921 Aftalerne i Wiesbaden med sin fr.
Kollega om tyske Erstatningsydelser i
Naturalier, et Skridt, der paa godt og ondt hragte
ham til at staa for den alm. Opfattelse som
»Opfyldelsespolitikkens« Repræsentant. Decbr
1921 forhandlede han i London om et
Moratorium for Tyskland. 1921 blev han
Udenrigsminister, var i Apr. Tysklands
Hovedrepræsentant ved den økonomiske Verdenskonference i
Genua, og sluttede den overraskende
Rapollo-Traktat med Sovjetrusland, hvad hos de
Allierede blev udlagt som et farligt Skaktræk af
den tyske Revanchepolitik, men dog ikke kunde
hæve hans Kredit i de hjemlige nationalistiske
Kredse. Da han en Formiddag kørte fra sin
Bolig til Ministeriet, blev han dræbt af Kugler,
som Medlemmer af et hemmeligt nationalistisk
Forbund rettede mod ham fra en forbikørende
Vogn.
P. L. M.
Rathenow [’ra.təno.], By i preuss. Provins
Brandenburg, 70 km V. f. Berlin ved Havel,
har (1919) 24885 Indb. Betydelig Fabrikation af
optiske Instrumenter, særlig Briller og
Kikkerter; endvidere findes Maskin- og
Møbelfabrikation samt Skibsbyggeri. R. nævnes allerede
1217, fik Stadsret 1295, blev i
Trediveaarskrigen besat af Danskerne under Ernst von
Mansfeld, 1627 generobret af de kejserlige og var
efter 1631 afvekslende i Hænderne paa
Svenskerne og Sachserne. I Juni 1675 blev R. besat
af Svenskerne under Wangelin, men allerede
samme Maaned generobret af den Store
Kurfyrste.
(Joh. F.). O. K.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
