- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
951

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ratin - Ratinermaskine - Ratingen - Ratins - ratio - ratiocinatio - ratio juris - ratio legis - Ration - rational - rationale Ligninger - rationale Polynomier - rationale Tal - Rationalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landmän« [1904]; H. Raebiger, »Bericht
über die Tätigkeit des Bakteriolog. Instituts etc.«
[Halle a. d. Saale 1906]).
L. Bahr.

Ratinermaskine, se Ratins.

Ratingen [’ra.teŋən], By i preuss. Rhinprov.
NNØ. f. Düsseldorf, har (1919) 14809 Indb.;
gamle Mure og Taarne; Fabrikation af Papir,
Maskiner, Automobiler, Vat, Savskæreri og
Mølledrift. R. nævnes i 9. Aarh. som Hrotinga.
(Joh. F.). O. K.

Ratins [fr. ra’tæ], friserede Tøjer,
kaldes Tøjer, særlig Stoffer af Karteuld, paa hvilke
Luven ved Hjælp af en saakaldt
Ratinermaskine er ordnet i Form af smaa Nopper
ell. Knuder. Fremstillingen sker paa den
Maade, at Tøjet langsomt føres hen over et med
Damp opvarmet Bord, medens det samtidig
paavirkes paa Oversiden af en i Kæder
ophængt Plade, der er beklædt med korte
Børster, stiv Plys ell. Kautsjuk, og som i
Overensstemmelse med de Mønstre, man ønsker at
frembringe, bevæges saaledes, at hvert Punkt
af Pladen beskriver en Cirkel, en Ellipse, en
ret Linie e. l.
K. M.

ratio (lat.), Forhold, Beregning, Fornuft,
System, Bevis.

ratiocinatio (lat.), Overvejelse, Bevisførelse;
i Retorikken: en Vending i Talen, hvorved
Taleren opfordrer sig selv til at bevise sin
Paastand.
H. H. R.

ratio juris (lat.), Rettens fornuftige Grund,
er et Udtryk, der stammer fra Romerretten
(jfr saaledes L. 14. og 25. Dig. 1—3: L. 33
princ. Dig. 35—1), og som benyttes i
Fortolkningslæren til dermed at angive de
Retsgrundsætninger, som ligger til Grund for en given
Retsregel.
A. D. B.

ratio legis (lat.), Lovens fornuftige Grund,
er et i Retsvidenskaben (Fortolkningslæren)
anvendt Udtryk for dermed — undertiden i en
vis Modsætning til ratio juris — at betegne
denne Læres Princip: at et Lovbud skal fortolkes
i Overensstemmelse med, hvad det fornuftigvis
maa have været Lovgiverens Hensigt at søge
opnaaet ved at opstille den paagældende
Forskrift.
A. D. B.

Ration (lat.), det daglige Kvantum
Levnedsmidler for en Mand eller Foder for en Hest.
I vor Hær bruger man dog for Mandskabets
Vedk. Udtrykket Portion og taler kun om R.,
naar det drejer sig om Heste. Nævner man
særlig Havre-R., Hø-R. o. s. v., mener man
dermed det Kvantum Havre, Hø o. s. v., som
indgaar i R. F. T. (1925) bestaar Fredsrationen
for alle den danske Hærs Heste af 5 1/2 kg
Havre, 3 kg Hø og 4 kg Halm. Feltrationen
bestaar af 6 kg Havre foruden Hø og Halm.
(C. G. B.). O. P.

rational (ell. rationel, af lat. ratio,
Fornuft), Betegnelse for enhver Erkendelse, der
naas ved Fornuftslutninger, i Modsætning til
dem, der vindes ved Erfaring ell. Overlevering.
Saaledes er Matematik og rationel Mekanik r.
Videnskaber, idet Bevidstheden her ud fra
Forudsætninger, den selv sætter ell. skaber,
udvikler et Fornufthele. I samme Grad som en
Videnskab lægger Vægt paa Fornuftudledning
ud fra faa evidente Forudsætninger, selv om
disse ikke naas uden visse Erfaringer, kalder
man den rationel og taler i den Forstand f. Eks.
ogsaa om rationel ell. teoretisk Økonomi,
rationel Teologi o. s. v. — I Erkendelseslære
betegner Rationalisme som Modsætning til Empirisme
den Opfattelse, at der ikke kan bygges
Videnskab, et System af almengyldige Domme, ud fra
Erfaring alene, men at al egl. Videnskab
forudsætter et Princip ell. Principper (som de logiske
Grundsætninger), der ikke stammer fra
Erfaringen. — R. ogsaa = logisk i Modsætning til
det urationelle, det ulogiske. — I videre
Forstand ogsaa = videnskabelig begrundet.
Cl. W.

rationale Ligninger, se Ligninger.

rationale Polynomier, se Polynomier.

rationale Tal vil sige de hele Tal og
Brøkerne.
Chr. C.

Rationalisme (af ratio. Fornuft) er en
saadan Betragtning af Tilværelsen, hvor
Fornuftens Synspunkt er det dominerende. Inden for
Filosofien taler man om R. som Modsætning til
Empirisme; man forstaar herved en saadan
filosofisk Anskuelse, som ved Tilsidesættelse af
den sanselige Iagttagelse alene søger at
faststille Sandheden gennem en begrebsmæssig
Udvikling. Som Repræsentanter for en saadan
Retning staar i ældre Tid Platon, i nyere Tid
Spinoza samt Fichte, Schelling og Hegel. Langt
mere alm. er den teologiske Anvendelse af
Ordet R.; her betegner det en Modsætning til
Aabenbaringssynspunktet. R. i den Forstand er
Anerkendelsen af Fornuften som den højeste
Domstol ogsaa i Trossager. Det er fornemmelig
i 18. Aarh.’s tyske Teologi, at denne Retning
træder frem. I England havde den ny Oplysning
først sat sine Spor gennem Deismen; paa fr.
Jordbund optræder den som mere ell. mindre
radikal Naturalisme; i Tyskland bliver den til
teologisk R. Som den første Ophavsmand til den
kan vel nævnes Leibniz, der, skønt han stod paa
den positive Aabenbarings Standpunkt, dog gav
Fornuften en selvstændig Plads over for
Aabenbaringen. Hans Discipel, Chr. Wolff, opstiller
en »naturlig Teologi«, der bygges paa den alm.
Fornuft, ved Siden af den positive Teologi. Paa
delte Grundlag arbejdes der nu siden af alle
Teologer; der indføres en kritisk Behandling af
Bibelen og Kirkens Historie ved Mænd som
Ernesti og Semler. Ogsaa Lessing slutter sig
hertil ved sin Udgivelse af
Wolfenbüttler-Fragmenterne. Gennem en sejrrig Kamp med
Ortodoksien og Pietismen bliver R. efterhaanden i
Slutn. af 18. Aarh. sejrende overalt inden for
den tyske Teologi. Det Erkendelsesprincip, som
den gør gældende, er Fornuften ell. snarere
Forstanden, og det tilmed i en meget nøgtern
Form, som »sund Forstand«; det praktiske
Synspunkt er det afgørende, og det atter i den
Forstand, at der kun spørges om, hvad der
tjener til Gavn og Nytte for Menneskeslægten.
Religionen hævdes kun, for saa vidt som den
ogsaa tjener til Slægtens Forbedring.
Grundtankerne i R.’s Opfattelse af Kristendommen er
først Gud som Forsynet, dernæst Jesus som
Forbillede for et dydigt Menneskeliv, og
endelig Udødeligheden som Lønnen for et Liv i
Pligtopfyldelse. Alle de mere spekulative ell.
mystiske Elementer i Religionen lægges ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0983.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free