Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raucourt - Rauðhólar - Raudiske Slette - Raudnitz - Rauðukambar - Raufoss - Rauhe Alb - Rauhes Haus - Rauland - Rauma - Raumabanen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
turnerede i Italien, og her fejrede man R. endnu
paa hendes ældre Dage.
R. N.
Rauðhólar [’rö^i.ðhoular], lille Kratergruppe
ved Søen Elliðavatn i Nærheden af Reykjavik,
vel kendt af alle Turister, da Landevejen til
Sydlandet fører lige forbi. R har udsendt en
Lavastrøm, Laxelvens (Elliðaár) Dal, ned til
Havet. Kraterne, der er opbyggede af røde
Slagger, har kun en relativ Højde af 30—40
m, 100 m’s Højde over Havet.
(Th. Th.).
Raudiske Slette (cámpi Raudii) kaldtes i
Oldtiden en Slette i Ligurien S. f. Vercellæ.
Her slog Marius Cimbrerne 101 f. Kr.
H. H. R.
Raudnitz, se Roudnice.
Rauðukambar [’rö´i.ðø’kam.bar], en
Fjeldryg med rødlig Farve i Thjórsárdalur i det
sydlige Island, der har faaet Skyld for et stort
vulkansk Udbrud 1343, som ødelagde en hel
Bygd i Nærheden. Ved sine Undersøgelser 1888
paaviste Th. Thoroddsen, at R. ikke er nogen
Vulkan, men at Bygden rimeligvis er blevet
ødelagt ved Udbrud, af den nærliggende Hekla.
(Litt.: Th. Thoroddsen, »Ferðabók«, II).
(Th. Th.). B. Th. M.
Raufoss [’rä^u-] (før Rødfoss) ved
Hunnselven, Vestre Toten Herred, Opland Fylke, c. 10
km fra Gjøvik, 112 km fra Oslo. Her blev i
1890’erne anlagt en stor Patronfabrik, som henhører
under Artilleriet, den tekniske Fællesetat, og
bestyres af en Artilleriofficer som Direktør.
Fabrikken forarbejder saavel Gevær- som
Kanonammunition samt Jagtkrudt. Efter
Verdenskrigen er Fabrikken omlagt ogsaa til civil Drift.
Der er saaledes nu Metalstøberi med
Valseværk, og der fremstilles alle Slags Metalbolte
og Profiler. Der er ogsaa Staalværk med
Presseanlæg for Staal og Metaller. Der forarbejdes
Maskinskruer, Muttere, Stoppeskiver, Armatur
for elektrisk Anlæg, mekanisk Værksted for
Præcisionsarbejde, Forniklingsarbejder, og
Fremstilling af Fyrværkerisager. Der er
manger Bygninger, Arbejderboliger, Skoler, teknisk
Aftenskole m. v. Tæt ved ligger R. Station paa
Gjøvik-Banen med Post-, Telegraf- og
Rigstelefonstation. Her er flere andre industrielle
Foretagender, saasom en Tørvfabrik, et Mejeri.
M. H.
Rauhe Alb [’ra^uhə-alp], det højeste Parti
af det saakaldte Schwabiske Jura (se
Tyskland og Württemberg).
O. K.
Rauhes Haus [’ra^uəs-’ha^us]. Børnehjem i
Hamburg oprettet 1833 af I. H. Wichern, senere
Centralanstalt for Indre Missions Arbejde i
Tyskland, se Wichern.
L. B-n.
Rauland [’rä^ulan], Herred, hvis gl. Navn
var Rauðaland, ligger i Vest-Telemark
Sorenskriveri, Telemark Politidistrikt. Telemark i
Fylke, 1830 km2, hvoraf c. 129 km2 Ferskvand.
(1921) 1089 Indb. R. udgør tillige R.
Præstegæld, bestaaende af R., Øifjell og Møsstrand
Sogne. R. begrænses af flg. Herreder: Vinje,
Røldal, Ullensvang, Opdal, Tinn, Seljord og
Laardal.
R. ligger højt og bestaar for en stor Del af
vild Fjeldmark. Der findes henimod 250 større
og mindre Indsøer, som helt ell. delvis tilhører
Herredet. Af disse er Møsvandet og Totak de to
største, henh. 910 og henimod 681 m o. H.
Begge Indsøer tilhører for største Delen R.,
og deres Areal inden for dette Herred er henh.
c. 37 og c. 28 km2. (Deres samlede Areal er
henh. 63 og 39 km2). Møsvandet dannes af
Elven Kvenna, der kommer fra Ullensvang
Herred, og det har Afløb til Tinnsjøen gennem
Elven Maane. Totak dannes af Elven Songa,
der kommer fra Røldal Herred, og det har
Afløb til Randak gennem Elven Tokke.
Landskabet er ensformigt og ufrugtbart; særlig
gælder dette om det nordlige Parti. Der findes
enkelte Forsænkninger ell. Skar, som fører over
fra det ene til det andet af de to nævnte større
Dalfører. Af høje Toppe er der ikke mange;
bl. disse kan nævnes Fliseggen (1628 m),
Grasnut (1512 m) og Raulandsfjeld (1572 m) samt
paa Grænsen af Seljord Bosnut (1443 m).
Der findes meget lidt af dyrket Mark; mest
findes1 deraf ved Totak, særlig i Nærheden af
R. Kirke. Agerbruget staar lavt. Kun Byg og
Kartofler modnes, og i kolde Somre naar heller
ikke disse fuld Udvikling. Havedyrkning er
saa godt som ukendt. Den vigtigste Næringsvej
er Fædrift. Af Skov findes meget lidet, og den
er som Regel indskrænket til lidt Birkeskov i
Lierne. Der findes dog enkelte Gran- og
Furuskove, særlig ved Lønvikvand (Lognvikvand),
Ø. f. Totak. Jagt og Fiskeri er især for
Møsstrandens Vedk. af Bet. Gaardene er
gennemgaaende af liden Værdi; bl. de største kan
nævnes: Setberg, Nystu (søndre R.), Moen,
Berge, Svalestuen og Lønvik (Lognvik). Ved
Raulandstranden paa Bredden af Totak, en af
de højestliggende fast bebyggede Bygder i
Norge, findes mærkeligt nok nogle Helleristninger.
Med Veje er det smaat bevendt inden for
dette Herred. Der findes ingen Hovedveje, og
af Bygdeveje findes kun een, der fra Laardal
fører op forbi Øifjell Kirke til R. Kirke. Af
kørbare Gaard veje findes meget faa. For
øvrigt indskrænkes Vejforbindelserne til
almindelige Fjeld- ell. Sæterveje. Saavel paa Totak som
paa iMøsvandet benyttes Baade i nok saa stor
Udstrækning. Antagen Formue 1921 var 5,85
Mill. Kr og Indtægt 589000 Kr. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: Amund Helland,
»Bratsberg Amt« [Kria 1900]).
(P. N.). M. H.
Rauma [’räuma], en c. 60 km lang Elv i
Møre Fylke, der løber ud af Lesjeskogens Vand
(625 m o. H.) og i nordvestlig Retning
gennemstrømmer den trange, af mægtige Fjelde
omgivne Romsdal. R. falder ved Veblungsnes i
Romsdalsfjorden. Lesjeskogens Vand har
ogsaa Afløb mod SØ. R. er kendt for sit gode
Sportfiske. Der fiskes derfor her meget af
Englændere, særlig Skotter. Elven er endnu
lidet udnyttet i Industriens Tjeneste, men den
er beregnet til udbygget at give 6865 effektive
Hestekræfter. R. har flere Tilløb, Grøna,
Ulvaaen, Verma og Istra, den danner en Række
Vandfald og Stryg, hvoriblandt Kleivfoss (24
m), Kvernhusfoss (34 m) og Eiafoss (23 m).
Nedslagsdistriktet er 1177 km2.
M. H.
Raumabanen [’rå^u-] ell. Romsdalsbanen
kaldes Jernbanen fra Dombaas paa Dovrebanen
gennem Romsdalen til Aandalsnes ved
Romsdalsfjordens Rund. Udstikningen af den
begyndte Sommeren 1909, og 1912 blev der taget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
