- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
957

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raunkiær, Christen Christiansen - Raunkiær, Kristian - Raupach, Ernst Benjamin Salomon

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Vejledning til Bestemmelsen af danske
Planter paa et mere gennemført analytisk
Grundlag end tidligere anvendt i danske floristiske
Haandbøger; den er siden udgaaet i ny Udg.
(4. 1922), de sidste Udg. under Medvirkning af
C. H. Ostenfeld. 1890 kom 1. Bd af det
stort anlagte Værk, der ikke da havde noget
tilsvarende i noget Lands videnskabelige bot.
Litt.: »De danske Blomsterplanters
Naturhistorie«, hvori foreløbig Enkimbladede er
behandlede; paa Grundlag af en overordentlig stor
Mængde morfologiske og anatomiske
Iagttagelser af de enkelte Arter er Slægternes biologiske
Forhold belyste paa en fyldig og klar Maade
og saa anskuelig, at ogsaa læge Læsere kan
hente en ypperlig Forstaaelse deri;
Indledningen indeholder en Redegørelse for R.’s
Opfattelse af Spørgsmaalet om Arternes Oprindelse.
Siden 1899 har R. yderligere publiceret flere
Studier over indenlandske Planters Biologi,
saaledes over Danmarks Mælkebøtte-Arter og
de mærkelige Forhold vedrørende
Kimdannelsen uden Befrugtning hos dem (i Samarbejde
mod C. H. Ostenfeld),
anatomisk-systematiske Studier over Slægten Vandaks (begge
i »Bot. Tidsskr.«, 1903) o. fl. Fra 1903 har R.’s
Forfatterskab især drejet sig om en genialt
udtænkt Metode til en eksakt Bestemmelse af
et vist, stort ell. lille Landomraades
»Planteklima«, ɔ: Forholdet mellem Klima og
Planteverden. Til Grundlag for denne Bestemmelse
benytter R. Planternes »Livsformer«, der efter
deres Evne til at overleve ugunstige Aarstider,
især m. H. t. de Overlevende Knoppers
Beskyttelse, kan henføres til en fortløbende Række af
10 Grupper: Stor-Luftplanter,
Smaa-Luftplanter, Dværg-Luftplanter, Epifytter,
Stængelsaftplanter, Jordfladeplanter, Jordskorpeplanter,
Jordplanter, Vand- og Sumpplanter og
Therofytter. Ved statistisk Opgørelse af de inden for
et givet Landomraade levende Arters
Livsformer er det ikke vanskeligt at faa et sikkert
Billede af vedk. Omraades Planteklima. R.’s
System er først fremsat 5. Decbr 1903 (»Bot.
Tidsskr.«, 26. Bd), men nærmere udviklet i flg.
Skr: Types biologiques pour la géographie
botanique
(Overs. o. D. kgl. danske Vidensk.
Selsk. Forh.«, 1905), »Planterigets Livsformer
og deres Betydning for Geografien« (Kbhvn
1907) og »Livsformernes Statistik som
Grundlag for biologisk Plantegeografi« (»Bot. Tidsskr.«
1908). Endvidere har R. benyttet sit System
ved en statistisk gennemført
Formationsskildring fra forsk. Plantesamfund i Danmark
(»Formationsundersøgelse og
Formationsstatistik«, »Bot. Tidsskr.«, 1910). Af Hensyn til den
praktiske Udarbejdelse af Systemet har R.
foretaget Rejser dels til Vestindien (Vinteren
1906—06), dels til Middelhavslandene (Vinteren
1909—10); fra den første Rejse foreligger:
»Livsformen hos Planter paa ny Jord« (D. kgl.
danske Vidensk. Selsk. Skr, 1909). Siden da har
han gennem forsk. Studier yderligere uddybet
sit System for Opfattelsen af Livsformerne og
dets Udnyttelse i Plantegeografiens Tjeneste:
»Formationsstatistiske Undersøgelser paa
Skagens Odde« (»Bot. Tidsskr.«, 1913); Sur la
végétation des alluvions méditerranéennes
françaises
, Mindeskrift for Jap. Steenstrup, 1914;
»Om Valensmetoden« (»Bot. Tidsskr.«, 1916);
Recherches statistiques sur les formations
végétales
(»Vid. Selsk. Biol. Medd.«, 1918 m. fl.).
Samtidig har R. fortsat andre biologiske
Undersøgelser og herover publiceret en Række
Arbejder, der viser hans fremragende Evner til
at behandle de forskelligste videnskabelige
Problemer paa en original og indtrængende Maade;
heraf skal nævnes: »Über die verhältnismässige
Anzahl mannlicher und weiblicher Individuen
bei Rumex thyrsiflorus Fingerh.« (»Vid. Selsk.
Biol. Medd.« 1918), »Über den Begriff der
Elementarart im Lichte der modernen
Erblichkeitsforschung«. »Zeitschr. f. indukt. Abstamm.
u. Vererbungslehre« (1918), »Egern, Mus og
Grankogler, en naturhistorisk Studie« (»Vid.
Selsk. Biol. Medd.« (1920).
A. M.

Raunkiær, Kristian, f. 26. Aug. 1880 ved
Varde, blev Landbrugskandidat 1906 og foretog
en Studierejse i flere europ. Lande, virkede
efter Hjemkomsten som Landbrugslærer,
Foredragsholder og Konsulent, indtraadte 1910 i
Redaktionen af »Dansk Landbrug« og overtog
1913 Redaktionen af »Vort Landbrug«, som han
stadig (1925) leder, ogsaa efter at Bladet er
overgaaet til »De samvirkende danske
Landboforeninger«. R. er en aarvaagen, dygtig
Redaktør, stærkt interesseret i de til enhver Tid
foreliggende landøkon. Spørgsmaal, som han
behandler i et livligt, indtrængende Sprog og
nødig opgiver, før Resultater foreligger. Han
beklæder ell. har beklædt forsk. Tillidshverv,
saaledes var han Medlem af den af Ministeriet
nedsatte Kommission vedrørende den højere
Landbrugsundervisning, er Censor i
Husdyrbrug ved Landbohøjskolen og valgtes 1924 til
Folketingsmand.
H. H-l.

Raupach [’ra^upak], Ernst Benjamin
Salomon
, tysk dram. Forf., f. i Straupitz
ved Liegnitz 21. Maj 1784, d. i Berlin 18. Marts
1852. Han studerede Teologi i Halle, blev
Huslærer i Rusland og var 1816—22 Prof. i Historie
og Litteratur ved den kejserlige
Dannelsesanstalt i Petrograd. Derefter levede han 1822—23
i Italien og bosatte sig det flg. Aar i Berlin.
Allerede 1814 begyndte han som Digter med
Dramaet »Timoleon der Befreier«, der 1816
efterfulgtes af Dramaet »Die Fürsten
Chawansky«. I Italien skrev han »Leberecht
Hirse-Menzels Briefe über Italien« (1823), som gav
Immermann Anledning til at spotte ham i
Romanen »Münchhausen«. Han blev nu en meget
produktiv Dramatiker, forfattede den store
Cyclus »Die Hohenstaufen« (1837), hvis
bombastiske Patos og epigonagtige Stil i nogen
Tid beundredes paa Hofscenerne. Fremdeles
Trilogien »Cromwell« (1841—44), Sørgespillet
»Isidor und Olga« og Lystspillet »Lasst die
Toten ruhen«, de to sidstnævnte Stykker er
opførte paa Det kgl. Teater i Kbhvn. Hans
dram. Trivialiteter er nu glemte, men
teaterhistorisk set er hans Digtning ikke uden
Interesse til Belysning af Stemninger og Sympatier
paa Scenen i 1. Halvdel af 19. Aarh.
»Dramatische Werke komischier Gattung« (4 Bd,
Hamburg 1829—35), »Dramatische Werke ernster
Gattung« 16 Bd (Hamburg 1835—43). (Litt.:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0989.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free