- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
959

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rav - Rava - Ravage - Ravaillac, François - Ravaisson, Jean Gaspard Felix - Raval Pindi - Ravana - Ravanavaho - Ravanusa - Ravel, Maurice - Ravelin - Ravello - Ravenala

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ravfund og Ravindustri. (Litt.:
Berendt og Göppert, »Der Bernstein und
die in ihm vorkommenden Reste der Vorwelt«
[Berlin 1845]; Zaddach, »Das Tertiärgebirge
des Samlandes« [Königsberg 1867]; Runge,
»Der Bernstein in Ostpreussen« [Berlin 1868];
Noetling, »Die Fauna des samländischen
Tertiärs« [Berlin 1885]; R. Klebs, »Die
Gasteropoden des Bernsteins« [Berlin 1886];
Göppert og Menge (fortsat af Conwentz): »Flora
des Bernsteins« [Danzig 1883—88]; R. Klebs,
»Der Bernstein und seine Geschichte«
[Königsberg 1889]; Conwentz, »Monographie der
baltischen Bernsteinbäume« [Danzig 1890]; R.
Klebs
, »Ueber die Fauna des Bernsteins«
[Heidelberg 1890]).
J. P. R.

Rava, Landsby i det sydlige Irak
(Mesopotamien), ligger paa venstre Bred af Eufrat lige
over for Anah, 255 km VNV. f. Bagdad og er
Udgangspunkt for Karavaner gennem
Mesopotamien til Tekrit ved Tigris.
M. V.

Ravage [da. ra’va.sjə, fr. -’va.з],
Ødelæggelse.

Ravaillac [rava’jak], François, Henrik
IV’s Morder (1578—1610). R. var først Skriver,
siden Skolelærer i sin Fødeby Angoulême,
derpaa en Tid Medlem af Feuillanternes Orden.
Han var fanatisk katolsksindet og fik den Tro,
at det var hans Pligt at myrde Kong Henrik,
som han mente vilde føre Krig mod Paven.
Mordet udførtes i den snævre Gade la
Ferronnerie i Paris 14. Maj 1610. R. blev grusomt
pint og 27. Maj sønderrevet af Heste.
Eksekutionen varede over en Time. Han havde paa
Pinebænken erklæret, at han ikke havde
Medskyldige.
(J. L.).

Ravaisson [ravæ’så], Jean Gaspard
Felix
, fr. Filosof og Arkæolog, f. i Namur 23.
Oktbr 1813, d. i Paris 18. Maj 1900, blev 1838
Prof. i Filosofi i Rennes og var 1859—88
Generalinspektør for den højere Undervisning i
Frankrig. Hans Essai sur la métaphysique
d’Aristote
(2 Bd 1837) er et af Hovedværkerne
i den fr. Filosofi i 19. Aarhundrede, og hans
Skrift La Philosophie en France au XIX siècle
(1893) har virket med til en Fornyelse af den
metafysiske Tænkning i Frankrig. Hans Filosofi
er særlig paavirket af Aristoteles, Leibniz og
Schelling; han hævder, at al Filosofi tenderer
mod Spiritualisme, og at Sjælen erkender Gud
ved en Intuition af den universelle Harmoni.
Cl. W.

Raval Pindi, By i det nordlige Forindien,
Prov. Pandshab, ligger nær ved Grænsen af
Kashmir og har (1921) 101142 Indb., hvoraf
omtr. Halvdelen Muhammedanere. Byen er af
strategisk Bet. og har en stærk Garnison.
M. V.

Rāvaṇa, i den ind. Sagnhistorie et Uhyre,
der hersker paa Øen Ceylon som Høvding for
Rakshaserne. Han nedstammer fra Pulastya,
en Søn af Brahman; sin Halvbroder Vaiçravaṇa
(ell. Kuvera) fordrev han fra Lankā,
Ceylons Hovedstad, og tog selv denne i Besiddelse.
Sin umaadelige Styrke (han havde 20 Arme og
10 Hoveder) havde han erhvervet gennem
stærke Bodsøvelser, og da han af Brahman selv
havde faaet det Løfte, at han ikke kunde
saares ell. dræbes af noget guddommeligt Væsen,
blev han en Skræk for Verden. For at faa ham
udryddet maatte Vishṋu til sidst lade sig føde
som Menneske i Skikkelse af Kong Rāma.
(Litt.: Muir, Original Sanskrit Texts, 4. Bd).
D. A.

Ravaṇavaho (ɔ: Rāvaṇa-vadha, »Rāvaṇa’s
Drab«), ogsaa kaldet Setu-bandha (ɔ:
Brobygningen), et episk Digt paa Prākrit, der
tilskrives Kālidāsa og behandler den Episode af
Rāmāyaṇa som indeholder Rāma’s Erobring
af Ceylon og hans Sejr over Rāvaṇa og
Rakshaserne. (Litt.: »R. Prākṛit und Deutsch mit
Wortindex u. Glossar herausg. von P.
Goldschmidt« [2 Dele, Strassburg 1880—84]).
D. A.

Ravanusa, By paa Sicilien, Prov. Girgenti,
ligger 36 km ØNØ. f. Girgenti og driver Handel
med Olie, Mandler og Pistacier. (1911) 15300
Indb.
C. A.

Ravel [ra’væl], Maurice, fr. Komponist, f.
7. Marts 1875 i Ciboure (Pyrenæerne), Elev af
Paris’ Konservatorium: lever i Paris som
Komponist, vistnok uden offentligt Hverv,
indtagende en meget fremskudt Stilling bl. Nutidens
fr. Komponister. Han tilhører den
impressionistiske Skole, og er en i øvrigt fuldt
selvstændig Efterfølger af Cl. Debussy. Benyttende sig af
alle den moderne Musiks Virkemidler, særlig i
harmonisk, klanglig og rytmisk Henseende,
har han vist stor Fantasi og Opfindsomhed,
navnlig i Skildringen af bisarre, uhyggelig
eventyrlige ell. groteske Foreteelser ell.
Stemninger; om noget dybere Følelsesliv vidner hans.
Musik ganske vist ikke, men den kan være
særdeles, gribende og fængslende tillige ved den
interessante og overlegne Formning af Stoffet.
R.’s særlige Styrke er Klavermusikken, i hvilken
ogsaa hans aandelige Beslægtethed med de gl.
fr. Klavecinister kommer til Syne — Jeux d’eaux,
Miroirs, Gaspard de la nuit, Ma mère l’Oye
(Suite for 4 Hænder, senere anvendt som
Balletmusik) etc. —, men han har i øvrigt skrevet
en fin og virkningsfuld Strygekvartet, en
Klavertrio, en Cellosonate, en Del Sange (bl. a. til
Tekster af Symbolister som Verlaine og
Mallarmé) med Klaver- og med
Orkesterledsagelse; for Orkester: Ouverturen Shéhérazade
Rhapsodie espagnole
, Valses nobles et
sentimentales
, Klaverkoncert over baskiske Motiver, for
Scenen: den forannævnte Ballet, Daphnis et
Chloe
(Ballet), L’heure espagnole
(opéra-comique, 1911), endvidere et Oratorium, »Frants af
Assisi« m. m.
W. B.

Ravelin [fr. ra’vlæ] (fr.) ell. Halvmaane
er et navnlig i den ældre bastionære
Befæstning anvendt, meget vigtigt Udenværk,
liggende foran Kurtinen og af Grundrids som en
Lynette ell. Flêche.
Sch. P.

Ravello [ra’væl.o], By i Syditalien, Provins
Salerno, ligger 12 km ØNØ. f. Salerno og har
en Domkirke fra 1087. (1911) 1935 Indb. R. var
Bispesæde 1086—1818.
C. A.

Ravenala Adans., Slægt af Pisangfam. med
toradede Blade, der danner en stor Vifte, og
anselige Blomster, hvis Blosterblade er
indbyrdes fri og ligner hverandre; 5—6 frugtbare
Støvdragere. Frugten er en aflang Kapsel med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0991.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free