Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravenala - Ravenna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
3 Rum; Frø end har en stor, i frisk Tilstand
himmelblaa og i Randen spaltet Frøkappe. 2
Arter. R. madagascariensis Sonnerat
(Rejsendes Træ), paa Madagaskar og Reunion,
dyrket i botaniske Haver i Troperne og i
Væksthuse, har en c. 10 m høj og lige Stamme, der
i Spidsen bærer den mægtige Bladvifte; i
Bladskederne samles drikkeligt Vand i saa stor
Mængde, at det kan benyttes. Den Fedt
indeholdende Frøkappe anvendes ogsaa.
A. M.
Ravenna, 1) Provins i Norditalien,
indtager den østlige Del af Landskabet Emilia og
begrænses mod N. af Prov. Ferrara, mod V. af
Bologna, mod S. af Firenze og Forli og mod
Ø. af det Adriatiske Hav. Arealet er 1852 km2
med 257450 Indb. ell. 139 paa 1 km2. R. har
med Undtagelse af den sydvestligste Del, der
opfyldes af de toskanske Apenniners Forhøjder,
et fladt og lavt Terrain, der endog paa store
Strækninger er sumpet og langs Havet besat
med Klitter. Til Udtørring af Sumpene er der
anlagt en Del Kanaler, hvis Antal stadig
forøges, og hvoraf de vigtigste er den 10 km lange
Canale Corsini fra Byen R. til Adriaterhavet
og den 50 km lange Naviglio Zanelli fra Faenza
til Po’s sydligste Arm Po di Primaro, der
gennemskærer den nordlige Del af R. og
optager fl. Smaatilløb. Klimaet er i Kystegnene
fugtigt, taaget og usundt. Paa Klitterne ved
Byen R. findes Resterne af Pinjeskoven (la
Pineta), der tidligere strakte sig milevidt og
forsynede Rom og Venezia med Skibstømmer.
Agerbruget er Hovednæringsvej, og der dyrkes
Hvede, Majs, Ris, Bønner, Hamp, Vin,
Kastanjer og Oliven. Silkeavl, Kvægavl og Fiskeri
giver noget Overskud til Udførsel, og i Kystens
Laguner indvindes en Del Havsalt. Industriens
Hovedplads er Faenza, og der tilvirkes Silke-
og Bomuldsvarer samt Fajance, Glas og Papir.
Provinsens to Hovedbaner er Ferrara—Rimini
og Bologna—Rimini, der forbindes ved
Tværbaner. Større Havne findes ikke. R. deles i
Kredsene Faenza, Lugo og R.
2) Hovedstaden R. ligger 67 km ØSØ.
f. Bologna og 1 km fra Adriaterhavet. (1921)
71877 Indb. (som Kommune). R.’s Omegn er de
sumpede Lavninger mellem Floderne Lamone
og Fiumi Uniti, og selve Byen er ligesom
Venedig opr. anlagt paa Øer og var i Oldtiden
gennemskaaren af Kanaler. Nutildags er Kanalerne
fyldte, Lagunen omkr. R. er tilgroet, og R. har
mistet sit Præg af Søstad, der i Oldtiden og
Beg. af Middelalderen gav den Bet. som
Krigshavn og uindtagelig Fæstning. Fra sin
Glansperiode har den dog bevaret fl.
Bygningsværker, hvis kunsthistoriske Bet. er, at de er
Overgangsværker fra den oldkristelige til den
middelalderlige Kunst. Særlig mærkes den
selvstændige Udvikling af Basilikastilen og
Mosaikudsmykningen. Domkirken opførtes c. 400 som
femskibet Basilika, men forvandledes 1734 til
en treskibet Kuppelkirke, saa kun Krypten og
Klokketaarnet er tilbage af den gamle. I
Nærheden ligger Baptisteriet San Giovanni, en
ottekantet Kuppelbygning med Mosaikker fra 5.
Aarh. Kapellet i det ærkebiskoppelige Palæ
stammer fra 5. Aarh. og har Fresker fra 547.
Yderligere nævnes Kirkerne Santa Agata fra 5.
Aarh., San Giovanni Battista, der er fra 438,
men 1683 næsten ganske forandret, og San
Giovanni Evangelista, der er opført 424 af
Kejserinde Galla Placidia, hvis Gravkapel fra 440
indeholder samtidige Mosaikker. Kirken San
Francesco skal være hygget 427—30, men er nu
paia dens Apsis nær ganske moderne. Basilikaen
Sant’ Apollinare Nuovo opførtes c. 500 af
Teoderik den Store som ariansk Katedral og
overgaves 570 til den katolske Kultus. Fra Teoderik
stammer ogsaa Santo Spirito, en treskibet,
fladtaget Basilika, i hvis Nærhed træffes det gl.
arianske Baptisterium Santa Maria. Af
Teoderik’s Palads findes Resterne, og hans
Gravmæle, nu Kirken S. Maria della Rotonda, ligger
uden for den nordlige Byport. Fra den
østromerske Periode stammer San Vitale, der er
opført 526—47 paa det Sted, hvor den hellige
Vitalis led Martyrdøden; Kirken, der er en
regelmæssig Ottekant med fortræffelige
Mosaikker, var rimeligvis opr. Hofkirke. 5 km SØ. f.
Porta Nuova ligger R.’s største Basilika Sant’
Apollinare, der er den eneste Rest af
Havnebyen Classis, opført 534—49 og restaureret
1779, og med et fritstaaende rundt Klokketaarn.
Fra senere Tider nævnes det 1482 byggede
Gravmæle over Dante, der døde i R.
Det nuv. R. er en temmelig død By, hvis
Bet. væsentligst ligger i de historiske
Monumenter. Byens Centrum er Piazza Vittorio
Emmanuele og Hovedgaden Corso Garibaldi. R. har
et ærkebiskoppeligt Seminarium, Kollegium,
teknisk Skole, Teater, et Accademia delle belle
arti med Malerisamling, et Biblioteca comunale
classense i det tidligere Kloster Classe med
90000 Bd og fl. Hundrede kostbare
Haandskrifter samt et Museo Bizantino med Skulpturer
og Arkitekturfragmenter. Befolkningen lever
væsentligst af Vin- og Silkeavl samt
Silkevæveri, hvorimod de øvrige Industrigrene er
uden større Bet. Som Handelsby er R. kun af
Interesse ved sin store Messe, der afholdes i Maj
Maaned. R. har en betydelig Garnison (11.
Infanteridivision) og er Sæde for en Ærkebiskop
samt for Provinsen R.’s Myndigheder.
Historie. R., der er en af Italiens ældste
Byer. er rimeligvis anlagt af Etrurerne, men
kom senere under Gallerne og derefter under
Romerne. Augustus anlagde Havnen Portus
Classis og gjorde R. til Station for Flaaden i
det Adriatiske Hav. Senere tilsandede Havnen,
men R. havde stadig Bet. som Hovedstad i
Prov. Flaminia og blev iflg. Traditionen i Aaret
41 Bispesæde, da den hellige Apollinaris kom
hertil. Sin egl. Blomstringstid opnaaede R. dog
først, da Kejser Honorius 404 forlagde
Residensen fra Rom til den ved sine Sumpe, Kanaler
og Fæstningsværker uindtagelige By. Nu
begyndte Pragtbygningerne at skyde frem i R.,
og ad Kanaler førtes Skibene atter op til Byen.
Senere benyttes R. som Residensstad af
Odoaker, Teoderik den Store og efter det østgotiske
Riges Undergang (539) af Eksarkerne. Disse
fordreves 752 af Longobarderne, som atter
bukkede under for den frankiske Konge Pipin
i Aaret 755, R. og Omegn, det saakaldte
Eksarkat, blev af Pipin og Karl den Store overdraget
til Pavestolen, hvis Myndighed dog ikke helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
