Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravenna - Ravenna (By i U. S. A.) - Ravenna, M. - Ravensburg - Ravensworth Castle - Raverty, H. G. - Ravesteijn, Jan Anthonisz van - Ravfund - Ravi - Ravignan, Gustave François Xavier Delacroix de - Ravigote
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gennemførtes i R., da Ærkebisperne her
optraadte som Pavernes Rivaler, og denne
Kappestrid blussede af og til op fl. Aarh. igennem.
I 12. Aarh. udviklede R. en næsten selvstændig
kommunal Regeringsform, og c. 1275 blev
Familien Polenta den herskende i R. Fra 1441 til
1508 stod Byen under Venedig, hvem den
fratoges af Pave Julius II og Ligue’n i Cambray.
Indtil 1797 hørte den saa under Pavestolen, der
atter besad den fra 1815 til 1860. R. er
yderligere bekendt for Konciler, der er afholdte her
877, 899, 998 og 1311. (Litt.: Fantuzzi,
Monumenti Ravennati [6 Bd, Venedig 1801—04];
Quast, »Die altchristl. Bauwerke zu R. von 5.
bis 9. Jahrh.« Berlin 1842]; Rahn, »Ravenna,
eine kunstgeschichtliche Studie« [Leipzig 1869];
Cardoni, Ravenna antica [Faenza 1879];
Diehl, Ravenne; études d’archéologie
byzantine [Paris 1885]; T. Raudi, Saggio di canti
popolari romagnoli [Bologna 1893]).
(H. P. S.). C. A.
Ravenna [ra’vena], By i U. S. A., Ohio,
ligger ved Pennsylvania-and-Ohio-Kanalen og har
fl. Fabrikker. (1920) 7210 Indb.
G. Ht.
Ravenna, M., se Dente.
Ravensburg [’ra.vənsbork], By i
Württemberg i Donau-Kredsen, 75 km SSV. f. Ulm ved
den til Bodensøen løbende Schussen, har (1919)
16775 Indb. R. er omgiven af gl.
Fæstningsværker med Taarne og er Sæde for en Landret, en
Amtsret, en Filial af Rigsbanken, et Handels-
og Industrikammer; endvidere findes et
Gymnasium, en Overrealskole samt Hør- og
Hampspinderi, Garveri, Fabrikation af Maskiner,
Møbler, Børster og Pensler. R. er bygget af
Welf II (død 1030), blev under Rudolf af
Habsburg fri Rigsstad 1276, kom 1803 under Bayern
og 1810 undfcr Württemberg.
(Joh. F.). O. K.
Ravensworth Castle [’reivənzwəþ-’ka.s£],
smukt Slot midt i en stor Park i det nordlige
England, Durham, 4 km S. f. Newcastle, har
en fortrinlig Malerisamling og er opført 1808 i
en Blanding af den gotiske og den saakaldte
Tudor-Stil.
(M. Kr.). G. G.
Raverty [’reivəti], H. G., Major, i Midten af
19. Aarh. Kaptajn i den eng. Armé i Bombay,
hvor han havde Lejlighed til paa nært Hold at
lære Afghanernes Sprog og Folkepoesi at kende.
Hans litterære Arbejder er af den allerstørste
Bet. for vort Kendskab til Afghanisk og
betegner et væsentligt Fremskridt i den
videnskabelige Behandling af dette Sprog. Han har udg.:
A Grammar of Puk’hto, Pushto or Language
of the Afghans (1860, 3. Udg. 1867), A Dictionary
of the Pushto (1860, 2. Udg. 1867), The
Gulshan-i-Roh; being Selections, prose and poetical,
in the Pushto or Afghan Language (1860, 2.
Udg. 1867) og en Overs. af Samme; Selections
from the Poetry of the Afghans (1862, 2. Udg.
1867).
D. A.
Ravesteijn [’ra.fəstæ^in], Jan Anthonisz
van, holl. Maler, f. c. 1572, d. 1657 i Haag, hvor
han 1598 blev Medlem af Lukas-Gildet. R.,
uddannet under Paavirkning fra Mierevelt, en Tid
knyttet til Delft, men fortrinsvis til Haag,
hører til de betydeligste bl. de utallige
fremragende Portrætmalere, som er den holl. Kunsts
stolte Kernetropper i Beg. af 17. Aarh. Uden at
besidde den maleriske Charme, som
udmærker Frans Hals’ Kunst, staar R. dog ikke
uværdig ved Siden af denne ved sine Billeders sikre
Komposition, deres fortræffelige, karakter fulde
Tegning og brede plastiske Modelering.
Hovedværker af R. er hans store Regent- og
Skyttebilleder i Haag (fra 1616, 1618, 1636 og 1638) i
Doelenhuis, Raadhuset og det kommunale
Museum, hvor der findes 24 Portrætter af holl.
Krigsoberstier (1611—24), og af de talrige
Billeder i Rijksmuseet i Amsterdam vanføres
Portrætter af Joris Cats og Prins Ernst Casimir.
Uden for Holland findes bl. m. a. Billeder af
R. i Louvre, Berlin, Braunschweig (stort
Familiegruppebillede), i Hamburgs Kunsthalle og
i Kbhvn i Kunstmuseet tvende Dameportrætter;
Mandsportræt i Nivaagaard-Saml.; udmærket
Portræt af den holl. Ministerresident i Kbhvn
C. v. Cracow i Sthlm’s Nationalmus.,
Borgerkone i Mus. i Oslo. A. v. Dyck malede hans
Portræt (til Pontius’ Portræt-Serie). Paa den
holl. Kunstudstilling i Kbhvn 1922 saas to
Portrætter (Brystbilleder) af J. v. R. — Flere
andre holl. Malere af Navnet R., saaledes J. A.’s
Broder Anthony Anthonisz v.
(1581—1669), af hvem Kunstmus. i Kbhvn ejer et
Mandisportræt (et andet Eksemplar i
Braunschweig), Arnold v. (d. 1690 i Haag; i
Kunstmus. i Kbhvn et Knæstykke af C. Bosch),
Hubert v. (d. i Dordrecht før 1691; i
Kunstmuseet i Kbhvn et Stillelivsbillede) m. v.
(A. R.). A. Hk.
Ravfund er den arkæol. Betegnelse for
saadanne større el. mindre, samlede
Nedlægninger af Ravsmykker, som delt i Oldtiden har
været Skik at betro Mark ell. Mose,
hovedsagelig vel som Offer til Guderne, Fund af denne
Art er navnlig trufne i de Lande, hvor Ravet
forekommer naturlig, saaledes ogsaa i
Danmark. Her hidrører alle R. fra en begrænset
Del af Oldtiden, den yngre Stenalder; mest
stammer Fundene fra Nørrejylland; enkelte
Fund indeholder indtil flere Tusinde Stykker.
C. Ngd.
Ravi, Oldtidens Hydraotes, Biflod til Indus.
Ravignan [ravi’njã], Gustave François
Xavier Delacroix de, Jesuit, f. i
Rayonne 2. Decbr 1795, d. i Paris 26. Febr 1858,
var opr. Jurist og vakte som saadan
Opmærksomhed ved sin skarpe Tænkning og sin
ualmindelige Veltalenhed. Men 1822 nedlagde han
sit jur. Embede, traadte ind i Præsteseminariet
Saint Sulpice og blev derefter Jesuit. 1828
præsteviedes han, og nogle Aar efter begyndte
han at optræde som Prædikant. Han talte i de
fleste større Byer i Frankrig, kom ogsaa til
Rom og London og vakte overalt stor
Begejstring ved sin simple, men gribende
Forkyndelse. Da hans Orden blev angrebet, skrev han
til Forsvar for den De l’existence de l’institut
des jésuites (1844). I øvrigt har han skrevet
Clément XIII et Clement XIV (1854),
Conférences (1859) og Entretiens spirituels (1859), hvilke
to sidste Værker indeholder nogle af hans
Taler. (Litt.: Poulevoy, Vie de R. P. Xavier
de R. [1860]).
A. Th. J.
Ravigote [ravi’gåt] (fr. vert de r.). Til R.
anvendes Kørvel, Karse, Estragon, Pimpinelle
og ofte ogsaa Persille og Purløg. Urterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
