- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
962

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravigote - Ravina, Jean Henri - Ravindustri - Ravioli - Ravjyder - Ravn, Frederik Kølpin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sammenblandes, blancheres og stødes ell. hakkes
meget fine. Navnet R. bruges som Regel i
Forbindelse med et ell. andet Ord, f. Eks. à la r.
Sovs, og hermed forstaas da, at der i Sovsen
er udrørt lidt af de sammenblandede stødte
Urter.
R. H.

Ravina [ravi’na], Jean Henri, fr.
Pianist, f. i Bordeaux 30. Maj 1818, d. i Paris
30. Septbr 1906, Elev af Konservatoriet i Paris,
hvor han 1835—37 var ansat som Lærer. Han
har skreevt en Del Salonstykker for Klaver.
S. L.

Ravindustri. Rav har lige fra den tidligste
Oldtid været benyttet til Fremstilling af
Smykker og mindre Nipssager. Store Ravfund i
Stenalderens Grave vidner om den Forkærlighed,
Oldtidsfolket havde for dette Materiale. Nogen
egl. rationel Behandling fik det dog ikke i den
tidligste Tid. Mange Stykker er anvendte
ganske raa, først i den yngre Stenalder har man lært
at tildanne det i Form af Perler etc. Nogen
rationel Eftersøgning har sikkert heller ikke
været dreven, uagtet Ravet var Genstand for
livlig Handel og navnlig blev stærkt efterspurgt
af græske og fønikiske handlende, der foretog
lange Opdagelsesrejser for at komme paa Spor
efter dets egl. Hjemland. I den klassiske Oldtids
Lande var R. nemlig en meget skattet Artikel
Det kaldtes Elektron = Solsten og anvendtes
meget til Smykker. De fleste Oldtidsforfattere
priser det for dets Glans og Skønhed og
udfoldede megen Skarpsindighed for at udforske,
hvoraf Ravet bestod, og hvorledes det dannedes.
Talrige Myter i den ældste gr. Litteratur er
Vidnesbyrd om denne Interesse. Gennem hele
den rom. Oldtid og Middelalderen lige ned til
vor Tid er R. vedbleven med at være meget
yndet til Smykker. Det er dog først i den nyere
Tid, at der kan tales om nogen egl. metodisk
dreven Eftersøgning af Rav og om en egl. R.
Medens man i Oldtiden og Middelalderen
væsentlig indskrænkede sig til at opsamle Ravet i
Havstokken og de fleste Steder er vedblevet
dermed, har man ved Østersøens Sydkyst,
særlig paa Strækningen Danzig Memel, drevet
Ravvindingen fuldstændig rationelt. Et enkelt
Firma opfiskede saaledes i det kuriske Haff ved
Hjælp af Dampmuddermaskiner store
Kvantiteter, indtil 150000 kg om Aaret. Denne
Eftersøgningsmaade er dog nu opgiven; i St f. søges
Ravet ved Gravning og ved en regelmæssig
Grubedrift nede i et sandblandet Lag, der
kaldes »blaue Erde«. Ravvindingen er for øvrigt
preussisk Statsregale, og for dets Eftersøgning
betales en meget betydelig Afgift. Det er ogsaa
i Preussen, at den betydeligste R. findes. Fra
Byer som Danzig, Memel, Königsberg o. s. v.
udføres aarlig store Masser færdigt Ravarbejde.

Efter at det raa Rav er blevet sorteret og
renset for den Forvitringsskal, der omgiver det,
drejes, skæres, files ell. saves det i de forsk.
Former, Stykkerne skal have. Disse poleres
derefter almindeligvis med Pimpsten, Kridt og
Vand. Ved Kogning i Olie kan Ravet delvis
gøres blødt, saa at det kan bøjes og presses i
Former. Affaldet ved Ravtilvirkningen samt de
mindre Stykker Rav anvendes, sammenblandet
med forsk. Bindemidler, til simple Ravvarer,
der støbes i Forme. Af de mindre Stykker
fremstilles ogsaa Ravfernis. Andre Produkter er
Ravolie (s. d.) og Ravsyre (s. d.). De
almindeligste Ravarbejder i Nutiden er
Smykker og Cigarspidser. Noget højt Standpunkt i
kunstnerisk Henseende staar (R. ikke paa i
Nutiden, hvorimod man i 16. og 17. Aarh.
fremstillede en Mængde skønne Genstande deraf. I
Danmark findes navnlig paa Rosenborg Slot en
betydelig Samling af Ravgenstande.
R. B.

Ravioli [ra’viåli] (ital.) er et lille tyndt
udrullet Stykke fin Dejg, helst Nuddeldejg, der
er bøjet sammen over lidt fin Fars ell. over
en ell. anden stiv fin Stuvning, og derefter kogt
i Suppe. R. spises enten som selvstændig Ret
ell. anvendes til Garniture til Suppe og til
forskellige Mellemretter.
R. H.

Ravjyder, d. s. s. Vestjyder, egl. »Jyderne
paa Ravkysten«, Kendnigsnavn i Smag med
Potjyder, Uldjyder, Hosejyder, Kvabjyder o. s.
v. Ved Ravjysk forstaas et for Øboerne svært
forstaaeligt Vestjysk. Se Ravnedansk.
G. S-e.

Ravn, Frederik Kølpin, dansk
Botaniker og Plantepatolog, f. 10. Maj 1873 i
Aalborg, d. 25. Maj 1920 paa en Rejse i U. S. A.
Student fra Aalborg Katedralskole 1890,
Magister i Botanik 1896, Dr. phil. 1900. 1892—1905
Assistent ved den bot. Undervisning paa
Landbohøjskolen, 1905—07 Konsulent ved De
samvirkende danske Landboforeninger, fra 1907
(efter E. Rostrup’s Død) Prof. i Plantepatologi
ved Landbohøjskolen og Statskonsulent i
Plantesygdomme. — R.’s første Publikationer drejede
sig dels om floristiske Emner, dels om biol. og
anat.; saaledes er det af ham offentliggjorte
første Arbejde et vægtigt Bidrag til Kendskabet
om Planternes Spredningsbiologi (»Om
Flydeevnen hos Frøene af vore Vand- og
Sumpplanter« [»Botan. Tidsskr.«, Bd 20]). — Skønt R.
snart førtes bort fra sin første Ungdoms
Arbejdsretning, skulde han dog siden som moden
Mand gøre en betydningsfuld Indsats i
Økologien, idet han (1909), under Forløbet af sine
Kaalbrokstudier, som den første gjorde
opmærksom paa, at det i Forholdet mellem
Jordbundens Kalkindhold og Planterne er den
indirekte Virkning af Kalken, som er den
afgørende; han tænker herved paa de
Forandringer i Jordbundens Basicitet og Reaktion,
der fremkommer ved dens større ell. mindre
Indhold af kulsur Kalk, og foreslaar i
Overensstemmelse hermed Betegnelserne
baseelskende og basesky Planter i St f.
kalkelskemde og kalksky.

Under sin Assistentvirksomhed paa
Landbohøjskolen førtes R. snart, under E. Rostrup’s
Paavirkning, ind paa mykologiske og særlig
plantepatologiske Studier.

Til em Beg. arbejdede R. med
Skovbrugspatologien, men snart kom han ind paa
eksperimentelle Undersøgelser over
Landbrugsplanternes Sygdomme: Lektor W. Johannsen
gav ham Impulser til at anvende den moderne
mikrobiologiske Teknik paa dette særlige
Omraade, og ved Samarbejde med Statens
Forsøgsledere i Plantekultur begyndte R.
efterhaanden at behandle mere praktiske Sider af
Patologien. En af Videnskabernes Selskab
udsat Prisopgave blev den ydre Anledning til, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0994.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free