- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
964

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravn, Johan Theodor - Ravn, Niels Frederik - Ravn, Vilhelm Carl - Ravndug - Ravne - Ravnebanner - Ravnedansk - Ravne-Floke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fredericia; han forfremmedes derefter til Kaptajn
og deltog det flg. Aar i Slaget ved Isted,
Kampen ved Eckernförde og nogle
Forpostfægtninger, hvorefter han fungerede som
Forpostkommandør ved Hærens venstre Fløj. 1864 førte, .
16. Regiments 2. Bataillon og deltog med denne
i Dybbøls Forsvar og i Slaget 18. Apr., medens
det efter Krigen overdroges ham at give en
»Fremstilling af Krigsbegivenhederne paa Als
1864«, hvilken dog først udkom 1870. 1865 blev
han karakteriseret Major og Kommandør for
8. Bataillon, hvis Chef han blev 1867 ved
Udnævnelsen til Oberst. 1871—74 var han
Stabschef ved 2. Generalkommamdo og udnævntes
1881 til Generalmajor og Chef for 2. sjællandske
Brigade, fra hvilken Stilling han afgik 1890.
1884—86 omarbejdede han Hærens
Tjenestereglement.
P. Nw.

Ravn, Niels Frederik, dansk Admiral
og Politiker, f. 18. Juni 1826, d. 12. Juni 1910,
blev Sekondløjtnant i Marinen 1844 og deltog
i Korvetten »Galathea«’s kendte Jordomsejling
1845—47. I Krigen 1848—50 laa han paa
Blokade først i Fregatten »Havfruen«, senere i
»Thetis«, derefter var han om Bord i
Vagtskibet paa Helsingørs Red. Han havde, trods
denne jævnlige Udkommando, fundet Lejlighed til
grundige Studier i Matematik og virkede som
Lærer i dette Fag først ved Søkadetakademiet
1851—63, derefter ved den militære Højskole
og Hærens Officersskole til 1873. 1864 var han
udkommanderet som Næstkommanderende med
Linieskibet »Skjold«, 1871 som Chef for
Kadetskibet. I Kommissionen for Gradmaalingen har
han sammen med Andræ og Generalmajor
Zacharias udført et betydeligt Arbejde. 1873
indtraadte R. i Ministeriet Holstein-Holsteinborg
som Marineminister; med en kort Afbrydelse
1875—79, i hvilken Tid han var militær
Direktør for samme Ministerium, vedblev han at
virke som Minister, lige indtil Ministeriet Sehested
Apr. 1900 overtog Forretningerne; 1881—84 var
han tillige Krigsminister og 1897—1900
Udenrigsminister ad interim. 1873—1900 var R.
Medlem af Folketinget; 1881 blev han Storkors af
Dannebrog og fik 1898 Elefantordenen. Ved
opnaaet Aldersgrænse 1891 fik han Viceadmirals
Karakter. 1878—90 var R. Medlem af
Kommissionen til Grønlands geol. og geogr.
Undersøgelse. I sin lange Ministerperiode har R.
administrativt udviklet Søværnet teknisk, saa vidt
det stod i hans Magt, men under den lange
politiske Kamp lykkedes det ham ikke at
fremme saadanne Lovforslag til Søværnets
Organisation, som Flertallet af Marinens Officerer
havde ønsket.
C. W-S.

Ravn, Vilhelm Carl, dansk
Musikhistoriker, f. 19. Septbr 1838 i Helsingør, d. 17. Maj
1905 i Kbhvn, blev 1857 Student, 1865 cand.
jur.
, hvorefter han 1871 ansattes under det
kbhvn’ske Politis Administration og 1887
udnævntes til Vicepolitidirektør. Ved Siden af sin
Embedsvirksomhed drev han meget omfattende
musikhistoriske Studier, har Fortjenesten af
først at have oparbejdet den danske
Musikhistorie efter videnskabelig Metode, for en stor Del
efter utrykte Kilder, og ved sine Undersøgelser
at have draget højst interessante og
betydningsfude Episoder frem. Hans Afh. findes —
desværre kun spredte — i forsk. periodiske Skr
(»For Idé og Virkelighed«, »Nær og Fjern«,
»Nationaltidende«) samt endelig paa mere
tilgængelige Steder i de Publikationer, Samfundet
til Udgivelse af dansk Musik har udgivet. Til
Mendel-Reissmann’s store tyske Musikleksikon
har han skrevet en interessant og udførlig Art.
»Skandinavisk Musik«, og »Musikforeningen«
har som 1. Del af sit Festskrift udg. hans
»Koncerter og musikalske Selskaber i ældre Tid«
(1886), hans største Værk i Bogform.
A. H.

Ravndug, et stærkt, meget tæt og fast
Lærred, lettere end alm. Sejldug og fremstillet dels
af Hør- og Hampegarn, dels med Kæde af
Hamp ell. Blaagarn og Islæt af Jute eller af
Jute og Blaar, dels endelig helt af Bomuld. Det
anvendes til lettere Sejl, Markiser,
Kuffertovertræk o. l. samt til Arbejdsklæder, navnlig til
Benklæder.
K. M.

Ravne, se Ravnefugle. — R. var hos
Oldtidens Folk et Billede paa Visdom; dens
Tilsynekomst havde profetisk Bet. Hos
Grækerne var den helliget Apollon, og hos Nordboerne
sad to R., Hugin og Munin, paa Odin’s Skuldre,
hvorfra de daglig fløj ud for at se, hvad der
gik for sig, og bringe Bud derom tilbage; de
er saaledes Symboler paa Odin’s Alvidenhed.
For Augurerne spillede R. en stor Rolle. Fra
gammel Tid af er R. hos mange Folk anset for
en uheldspaaende og ulykkebringende Fugl. R.
forekommer ogsaa som Symbol paa Afdødes
Skygger, ligesom paa Vinteren og paa
Regnguden o. s. v. Vikingerne havde ofte paa deres
Farter R. med sig og lod dem flyve ud, for at
se, om de kom tilbage, ell. om Fuglene øjnede
Land, i hvilket Tilfælde de blev borte. Grønland
skal være opdaget paa denne Maade. I Lighed
hermed er saavel i den israelitiske som i den
babyloniske Syndflodshistorie R. den sidste
Fugl, der udsendes fra Arken ell. Fartøjet. Den
kom ikke tilbage, hvad der viste, at Jorden var
var ved at tørre efter Vandfloden. I
Normannernes Banner var ofte Billedet af en R.
anbragt paa deres Tog til fremmede Landes
Kyster. I Heraldikken anvendes R. ligeledes ikke
sjælden.
V. S.

Ravnebanner, se Fane.

Ravnedansk, tysk »Rabendänisch«, Øgenavn
for Sønderjysk. R. brugtes særlig af
Slesvig-Holstenerne i 19. Aarh. for at stemple
Folkemaalet som en fordærvet og ikke ægte dansk
Jargon. I Virkeligheden er det blot en
Forvrængning af »Ravjysk« og viser saaledes, at
den tyske Folkeopfattelse uden Indsigelse
godkendte Jysk som dansk. Se Platdansk.
G. S-e.

Ravne-Floke, Islands Opdager, var en
Viking fra Rogaland i Norge; hans rette Navn
var Floke Vilgerdssøn. Før han 869 drog ud
paa sin Opdagelsesfærd, blotede han til 3
Ravne, som skulde vise ham Vej. Han drog først
til Hjaltland og Færøerne og holdt derefter til
Havs. Siden styrede han i den Retning,
Ravnene fløj, og kom saaledes til den store Ø,
han gav Navnet Island. Han overvintrede her
to Gange; men Landet huede ham ikke, og han
forlod det. Senere bosatte han sig dog ved
Skagefjorden her.
(O. A. Ø.). Edv. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0996.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free