Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravnefugle ell. Kragefugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stranden Muslinger og andet, hvad Havet skyller
op, paa Veje og Gader gennemsøger den
Hestegødning og kæmper med sine Lige eller andre
en forbitret Kamp om henkastede Ben og
andet Affald; Halmstakke og Møddinger borer den
dybe Huller i; med Føden sluges talrige
ufordøjelige Dele, som senere opgylpes. Sky og
forsigtig er den vel, men skelner let mellem dens
Forfølgere og andre. Ved Aftenstid drager
Kragerne fra deres ofte milelange Udflugter
enkeltvis ell. i Smaaflokke tilbage til Skovene,
hvor de forener sig i en større Flok, der først
mange Gange svinger frem og tilbage, før den
sætter sig til Ro i et Træ. I April bygges
Reden i et Træ ell. en Busk. Senere flyver
Ungerne med de gamle efter Føde, og henimod
Vinteren samles de ofte i større Flokke; de i
Danmark ynglende Krager bliver om Vinteren,
og Tallet vokser paa denne Aarstid stærkt p.
Gr. a. de talrige N. fra kommende Skarer, der
overvintrer i Danmark. — Af nogle som en
egen Art, af andre kun som en Race af
Kragen betragtes Sortkragen (Corvus
corone L.), der i Bygning, Størrelse og Levevis
fuldstændig ligner Graakragen, kun adskiller
sig fra den ved at være helt sort af Farve;
Bastarder forekommer mellem den og
Graakragen. Den er udbredt over en stor Del af
Europa, navnlig dets Testlige og sydlige Egne, er
jævnlig truffet i Norge og i Danmark, særlig
hyppigt i Sønderjylland. — Raagen
(Kornkrage, Blaaraage, norsk: Blaakraake) (Corvus
frugilegus L.) er af Størrelse som Kragen, lidt
slankere med tyndere Næb og spidsere Vinger;
Farven er sort med stærk blaalig Glans. Hos de
gamle Fugle er hele Partiet om Næbroden hvidt
og nøgent, medens Fjer her findes hos den
unge Fugl i første Dragt. Raagen er udbredt
som Ynglefugl over en stor Del af
Mellemeuropa og Centralasien, men gaar ikke langt
mod N. Norge besøger den aarlig, men kun
faa yngler der; ogsaa til Færøerne og Island
strækker dens Strejftog sig, men den yngler
der ikke. I Danmark er Raagen udbredt over
de fleste Egne af Landet, hyppigst paa Øerne,
hvor dens Tal synes at tiltage. I haarde Vintre
trækker den bort, men kommer tilbage ved det
første Tegn til Foraar; den søger da straks til
Ynglepladserne, oftest Lunde og Smaaskove,
hvor den selskabelige Fugl yngler kolonivis; i
faa tæt ved hinanden staaende Træer kan der
træffes Reder i Hundredevis; selv i Træer midt
i tæt bebyggede Byer kan dens Rede findes.
Æggene ligner Kragens, er lidt mindre. Efter
Yngletiden samler Fuglene sig ofte i vældige Skarer,
der søger Føde paa Markerne; Føden bestaar
for en stor Del af Insekter og Larver, og ingen
blandt dens Slægtninge følger Ploven saa
trofast som Raagen; dog tager den ogsaa gerne
Korn, Kartofler o. l. paa Marken, beskyldes for
at gøre Skade paa den nysaaede og spirende
Sæd. Ved Ynglepladserne er den ofte mindre
velset P. Gr. a. den utaalelige Larm, som
opstaar af de stadig skrigende Skarer. Ungerne
skydes, naar de er flyvefærdige i sidste
Halvdel af Maj, bruges til Føde og er i Modsætning
til de fleste andre Ravnefugle ret velsmagende.
Alliker (Colæus), adskilte fra
Ravneslægten ved det kortere og kun lidt højede Næb;
7 Arter i Europa, Nordafrika og en Del af
Asien. Alliken (Kaa, norsk: Kaje) (Colæus
monedula L.) ligner en lille Krage, er
sortegraa af Farve med hvidgraa Nakke og
Halssider; Vinge, Hale og Isse skinnende sorte.
Alliken yngler næsten i hele Europa, mødes i Asien
med beslægtede Arter. I Norge yngler den hist
og her i de sydlige og østlige Dele, næppe N. f.
Trondhjemsfjord, trækker oftest bort om
Vinteren. I Danmark findes den i det meste af
Landet, men savnes dog i adskillige Egne bl. a.
i det nordlige Jylland. Vistnok de færreste
trækker bort om Vinteren, hvor Tallet tværtimod
forøges ved tilvandrende Skarer fra koldere
Egne. Den er en livlig, selskabelig Fugl, mere
behændig og hurtig end Kragerne. Om Dagen
søger den Føde paa Markerne for henimod
Aften i smaa tætflyvende Flokke at søge til
Hvilestederne, oftest i høje Træer. Reden
anbringes altid i Huller, i hule Træer, i
Kirketaarne, i Skorstene paa ubeboede Huse eller
lgn., ofte saa mange i Nærheden af hverandre,
at man kan tale om en Koloni; de 4—6 Æg
lægges i April—Maj, er blaagrønne med
sortebrune og blaagraa Pletter. Stemmen er en kort,
lidt hæs Lyd, som ofte høres saavel under
Flugten, som naar Fuglene sidder.
Af Skadeslægten findes der kun een Art,
Skaden (norsk: Skjære) (Pica caudata
Keys. & Blas.) med en halv Snes Racer,
udbredt over Europa, Asien, Nordafrika og
Nordamerika; den kendes paa den lange Hale, der
tiltager i Længde udefra mod Midten. Farven
er sort med pragtfuld Glans paa Sving- og
Styrefjer, Bugen er hvid ligesom
Skulderfjerene. Hele Fuglens Længde er henved 480 mm,
hvoraf Halen udgør de 300 mm. I Norge yngler
den i hele Landet, træffes i Danmark hyppigt
i nogle Egne, mangler helt i andre. Den er en
Standfugl, der Sommer og Vinter opholder sig
omtr. paa samme Sted og ikke strejfer langt
 |
| Fig. 3. Raagereder. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
