Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravnefugle ell. Kragefugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omkr. som saa mange af dens Slægtninge, ej
heller findes i større Flokke. Tidlig om
Foraaret bygger den sin Rede i et Landevejstræ, i
en Have ell. i Udkanten af en Naale- eller
Løvskov, Reden er stor, udvendig bygget af Kviste,
foroven dækket med et Tag af Tjørnegrene, saa
at den ofte ligner en Kugle med Indgang paa
Siden, ud af hvilken den rugende Fugl stikker
sin lange Hale; Æggenes Tal er 6—8. Skaden
holder meget til i Nærheden af Boliger, færdes
behændigt saavel i Træer som paa Jorden, hvor
den søger sin meste Føde; den beskyldes for
at efterstræbe mindre Fugle og for at være en
slem Kyllingerøver, hvad dog næppe kan
betyde videre, da den ellers sikkert ikke fik Lov
til at bygge uhindret ved mange Gaarde som
en Slags Husfugl; blanke Genstande skal den
undertiden føre bort. Stemmen er oftest en hæs
Skratten sammensat af en hurtig gentagen
enkelt Lyd, undertiden lader den høre en Slags
Sang.
Skovskader (Garrulus) har Overnæbbet
i Spidsen stærkt nedadbøjet, korte Vinger og
ret lang, næsten lige Hale. Fjerene er bløde og
løse, ofte smukt farvede, Fjerene paa Hovedet
kan rejses til en Top. Den Snes forsk. Former,
som staar hinanden saa nær, at de maa regnes
for Racer af den samme Art, bebor de
tempererede Egne af den gl. Verden.
Skovskaden (norsk: Nøddeskrike) (G. glandarius L.)
har en Krop saa stor som Skadens, men en
langt kortere Hale, er af smuk rødbrun Farve,
har paa Hovedet en Top af lyse Fjer med en
sort Længdestribe; Overgumpen er hvid,
ligesaa Hagen; Styrefjer og Svingfjer sorte,
Haandsvingfjerene med lys Yderfane, Armsvingfjerene
hvide i den basale Del. Vingedækfjerene har
Tværbaand af hvide, sorte og blaa Pletter; en
Plet fra Næbroden hjen under Øjet er sort.
Skovskaden er i det hele en overordentlig smukt
farvet Fugl, en af de pragtfuldeste i
Nordeuropa. I Norge yngler den op til
Polarkredsen, hyppigst i Landets østlige Dele; i Danmark
yngler den overalt i Skovegne, holder særlig til
i Løvskove; den færdes behændig i Træerne
hoppende fra Gren til Gren ell. flyvende fra
Træ til Træ med korte, hurtige Vingeslag, men
nødig flyvende over længere aabne
Strækninger. Føden er, som alle Ravnefuglenes, meget
sammensat; Efteraar og Vinter lever den mest
af Bøgeolden og Agern, som den søger paa
Jorden. Stemmen er et kort hæst Skrig, i
Parringstiden skriger den som en Musvaage og lader
ogsaa høre en sagte, forunderlig Sang,
sammensat af mange forsk. Lyde. Reden bygges ret
højt i unge Træer; de 6—8 Æg er graagrønne,
med tætte, brunlige Pletter især ved den tykke
Ende. Efter Yngletiden strejfer hele Familien
om efter Føde, slutter sig undertiden sammen
med andre, saa at de danner store Flokke, der
jævnlig vandrer langt bort efter Føde og da
ogsaa lejlighedsvis optræder i skovløse Egne.
Om Vinteren indfinder sig ofte i Danmark store
Skarer fra nordlige og østlige Egne.
Lavskrige (Perisoreus infaustus L.) er betydelig
mindre, med en Krop kun lidt større end en
Stærs. Den er af graabrun Farve, der paa
Bugen og Overgumpen gaar over i rødt, en Farve,
der ogsaa findes paa de ydre Halefjer,
Yderfanen af de mellemste Svingfjer og paa
Haanddækfjerene. Struben er graalig, Hovedet
ovenpaa brunt. Lavskrigen lever i en Del af
Nordeuropa og Sibirien. I Norge yngler den i en
stor Del af Landet fra lidt N. f. Oslo saa langt
N. paa, som Naaleskoven strækker sig, strejfer
om Vinteren længere S. paa; i Danmark er den
aldrig truffet. Lavskrigen ligner i sit Væsen
Mejserne, hopper som disse behændig om paa
Grene og Stammer, ogsaa paa Jorden, fortærer
Insekter, Larver og Bær, lejlighedsvis smaa
Hvirveldyr; den er meget nysgerrig og
undersøger ivrigt alt, hvad der er den fremmed.
Reden bygges i Naaleskove allerede i Marts,
naar Sneen endnu ligger alenhøj; Æggenes Tal
er 4—5; maaske yngler den undertiden to
Gange aarlig. Om Vinteren ses den undertiden
i mindre Flokke, i Selskab med Skovskaden.
Nøddekriger (Nucifraga), af Bygning
som Skovskaderne, men med lige Næb og stive
Fjer; findes i de nordlige Dele af Europa, Asien
og Afrika. Slægten tæller kun een Art, delt i
forsk. Racer, Nøddekrigen (norsk:
 |
| Fig. 4. Skade (Pica ca data). |
 |
| Fig. 5. Skovskade (Garrulus glandarius). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
