- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
968

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ravnefugle ell. Kragefugle - Ravnegalder - Ravnen - Ravnenæbsben - Ravn-Hansen, Louise Christiane

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Nøddekraake) (N. caryocatactes L.), lidt mindre end
Skovskaden, brun af Farve med hvide,
draabeformede Pletter, tættest paa Undersiden.
Hovedet er uplettet ovenpaa, Underhaledækfjerene
hvide, Sving- og Styrefjer sorte, de sidste med
hvide Spidser. I Norge yngler den i Landets
sydlige Dele, sjældent N. f. Trondhjemsfjorden,
i Danmark paa Bornholm, maaske enkelte
andre Steder i Landet. Efteraar og Vinter
træffes jævnlig fl. ell. færre oftest af den
tyndnæbbede sibiriske Race (leptorhynchus Blas.),
og med store Mellemrum oversvømmes
Danmark, saavel som det meste af Mellem- og
Vesteuropa af store Skarer, udvandrede fra
Sibirien, hvor det maaske var dem vanskeligt at
finde Føde. Saadanne Indvandringer har
fundet Sted 1885, 1900, 1911 og 1913; enkelte er
blevne og har ynglet den paafølgende Sommer.
N. holder sig mest til Skove, navnlig
Naaleskove; dens væsentligste Næring er Frø af
Graner; Hasselnødder skal den kunne hugge i
Stykker med det stærke Næb, ogsaa Bøgeolden
fortærer den; det er en stille Fugl, der kun
sjældent røber sig ved sit hæse Skrig. Den bygger
tidlig paa Aaret en stor Rede i en Gran, lægger
deri 6—7 Æg, blegt graagrønne med graabrune
Pletter. Dens Yngleforhold blev først opklarede
og dens Æg fundne paa Bornholm i Aarene
1862—64 af den danske Ornitolog I. C. H.
Fischer
.

Alpekrager (Fregilus), 2 Arter med
langt, tyndt, buet Næb og lange, spidse Vinger.
Begge Arter træffes i Europa. Gulnæbbet
Alpekrage
(F. pyrrohocorax L.) af
Størrelse som en Allike, af sort Farve med gult
Næb og orangegule Fødder; den yngler i
Mellem- og Sydeuropas Bjerge, hvor den holder til
højt over Skovregionen paa de øde Fjelde; den
yngler her kolonivis i Klipperevner, færdes
uden for Yngletiden i mindre Flokke, der ved
deres Skrig og livlige Bevægelser minder om
Alliker. Rødnæbbet Alpekrage (F.
graculus
L.) adskiller sig fra foreg. ved, at Næbbet
er længere og rødt ligesom Fødderne; den er
udbredt som foregaaende Art i Syd- og
Mellemeuropas Bjerge og en Del af Asien og
Nordafrika: ogsaa paa de britiske Øer lever den i
ikke ringe Tal.

Foruden de her nævnte i Europa
hjemmehørende Slægter findes i andre Verdensdele
talrige andre, ofte ejendommeligt udseende og
smukt farvede, i Sydamerika Blaaravne
(Cyanocorax) delvis med pragtfulde blaa
Farver, i Nordamerika Cyanocitta, i Bygning
lignende Skovskaderne, med Top og blaa Farve
paa Oversiden; lignende Farve har
Bladskaderne (Cyanopolius). En ejendommelig
Slægt er Podoces med faa Arter, der lever i
Centralasiens Sandørkener. (Litt.: En
Monografi af Ravnefuglene findes ikke, derimod
utallige større og mindre Afhandlinger om enkelte
Grupper og Arter; kun enkelte skal nævnes.
Ang. det meget omstridte Spørgsmaal om
Kragernes Nytte ell. Skade findes gode
Oplysninger i flg. Afhandlinger: P. Tauber, »Om
Kragegylp« i Vidensk. Medd. Naturh. Foren.
[1873]; G. Rörig, »Untersuch. über die
Winternahrung der Krähen« [Neudam 1897];
samme, »Unters. über die Nahrung der Krähen«.
[Berlin 1898]; samme, i »Arbeiten ans der
biol. Abteilung für Land- und Forstwirtschaft
am k. Gesundheitsamte«, 1. Bd 3. Hefte [Berlin
1900]. Om Nøddekrigen, dens Yngleforhold og
Vandringer kan nævneis: I. C. H. Fischer,
»Nogle Iagtt. over Bornholms Fugle«, Naturh.
Tidsskr. [1863]; »Yderligere Bidrag til
Nøddekrigens Historie«, smst. [1864]; »Ægget af
Nøddekrigen« smst. [1864]; R. Blasius, »Die
Wanderung der Tannenheher durch Europa im
Herbste 1885 und Winter 1885—86« i »Ornis« 2.
Aarg. [Wien 1886]; H. Winge, »Fuglene ved
de danske Fyr i 1900«, i Vidensk. Medd.
Naturh. Forening [1901]; i P. Jespersen,
»Nøddekrigens Indvandring i Danmark i
Efteraaret 1911 og 1913« i »Dansk orn. Foren.
Tidsskr.«, Bd 7 og 9).
O. H.

Fig. 6. Nøddekrige (Nucifraga caryocatactes).
Fig. 6. Nøddekrige (Nucifraga caryocatactes).


Ravnegalder, »Odin’s R.« (vel rettere
Hrævagaldr = Tryllesang), er et Digt, der
tidligere regnedes med til den ældre Edda, men
har vist sig at være digtet paa Island i 17.
Aarh. som Udvidelse af et ægte Eddakvad,
Vegtamskviða.
(A. O.). G. K-n.

Ravnen (Córvus), et lidet Stjernebillede paa
den sydlige Himmel S. f. Jomfruen, nu omkr.
20° S. f. Ækvator, for 2000 Aar siden paa begge
Sider af Ækvator (se Præcession),
indeholder efter Backhouse 28 Stjerner synlige for
det blotte Øje; deraf er kun 1 af 2. Størrelse,
Resten er svagere. Af Dobbeltstjerner kan
mærkes δ (Algorab) af 4,5 og 9. Størrelse i 24″
Afstand samt ζ af 5. og 14. Størrelse i 5″ Afstand.
Bl. Stjernetaagerne nævnes den, der staar ret S.
f. δ, den, har Gasspektrum og er noksaa
lysstærk i Midten. Af foranderlige Stjerner kendes
hidtil kun 2. R. med en Periode paa 319 Dage
er i Maksimum synlig for blotte Øje.
J. Fr. S.

Ravnenæbsben (procéssus coracoldeus) er
en hageformet (ell. »næbformet«) bøjet Bentap
paa Skulderbladets øverste Rand, lige neden for
Nøglebenet. Det danner Tilheftningssted for
Muskler til Ovemrmsbenet, saaledes for det
korte Hoved af Biceps-Muskelen. Se i øvrigt
Skulder.
S. B.

Ravn-Hansen, Louise Christiane,
dansk Landskabsmalerinde og
Raderekunstnerinde, f. i Kbhvn 19. Juli 1849, d. 21. Jan. 1909
i Nærheden af Berlin ved paa en Studieudflugt
at styrte i en Bæk. Efter i 3 Aar at have tegnet
under Kyhn uddannede hun sig for iøvrigt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1000.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free