Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rawlinson, Henry Creswicke - Rawlinson, Henry Seymour - Rawmarsh - Rawtenstall - Ray, John - Rayet, George Antoine Pons - Rayleigh, John William Strutt - Raymond, Fulgence - Raynal, David - Raynal, Guillaume Thomas François
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sine Arbejder over Behistun-Indskriften, dels
ved andre værdifulde Undersøgelser. Han er
tilige den første, der forfattede en Udsigt over
Rabykmiens og Assyriens Historie (History of
Assyria [1852], Early History of Babylonia
[1854]). Ikke mindre Fortjeneste indlagde han
sig ved ud af de store uordnede Samlinger
af Aktstykker i Kileskrift i British Museum at
udvælge de vigtigste og ordne dem til
Udgivelse, ligesom ved at sørge for, at de ofte
yderst vanskeligt læselige Tekster blev
gengivne i korrekte Udgaver. Dette Værk, Cuneiform
Inscriptions of Western Asia (5 Bd, 1861—80),
har afgivet Materiale til alle Arbejder, der
efter hans Tid er foretagne paa Assyriologiens
Omraade. R., der 1856 var blevet Knight
(Ridder), blev 1891 Baronet. Han fik ogsaa Titel af
Generalmajor. Han har ogsaa udg. Skr af
politisk Indhold, saaledes: England and Russia
in the East (1875). En Fortegnelse over hans
Skr i University Circulars af John Hopkins
University (Baltimore 1889). (Litt.: Cust i
Journal of R. Asiatic Society [1895];
Flemming. »R.« [i »Beiträge zur Assyriology«, II,
Leipzig 1894]).
V. S.
Rawlinson [’rå.£insən], Henry Seymour,
Baron, eng. General (1864—1925), indtraadte
i Hæren 1884. Han udmærkede sig særlig i
Boerkrigen, efter hvilken han blev Oberst. Ved
Verdenskrigens Udbrud var R. Generalmajor
og Divisionschef, men han fik hurtig Armékorps
(1914) og Armé (1915) at føre; han er særlig
kendt fra Kampene i Flandern og ved Somme.
R. var fra 1920 Højstbefalende i Indien.
E. C.
Rawmarsh [’rå.maə∫], By i det nordlige
England, Yorkshire, 10 km NØ. f. Sheffield,
har stor Jern- og Lervareindustri samt
Kulminer i Omegnen. (1921) 17885 Indb.
G. G.
Rawtenstall [’rå.tənståf], By i det nordlige
England, Lancashire, ved øvre Irwell, 18 km
SØ. f. Preston, skylder udelukkende Bomulds-
og Uldindustrien sin stærke Vækst i det sidste
Aarh. 28376 Indb. (1921).
G. G.
Ray [rei], John, engelsk Botaniker, ogsaa
kaldet Rajus, f. 1628 i Black Notlay i Essex,
d. 1705. Han studerede opr. Teologi, men
senere udelukkende Botanik, især da Willoughby
ved en større Dotation satte ham i Stand til at
undvære Embede. Han er særlig kendt ved et
større Arbejde, Historia plantarum (3
Foliobind, 1686—1704), i hvilket dels den almindelige
Botanik hehandles i en Art Indledning, dels alle
hidtil kendte Enkeltbeskrivelser sammenstilles,
og et System forsøges opstillet. Ihvorvel
enkelte af de nu om Stunder som »naturlige«
betragtede Grupper ogsaa forelindes i R.’s
System, er dog de allerfleste af hans »Klasser«
ganske unaturlige, ja han henregner endog
Koraller og Havsvampe til Planterne; men han
har Fortjenesten af at have sondret mellem
en- og tokimbladede efter Kimens Bygning.
Han havde ogsaa gjort Iagttagelser over
Vandets Bevægelser i Træet samt over Planternes,
især Bladenes, Bevægelser.
(V. A. P.). A. M.
Rayet [ræ’jæ], George Antoine Pons,
fr. Astronom, f. 12. Decbr 1839 i Bordeaux, d.
14. Juni 1906 smst. R. blev 1863 Astronom ved
Observatoriet i Paris, 1874 Professor i
Astronomi i Marseille, 1876 i Bordeaux og 1879
tillige Direktør for Observatoriet smst. Foruden
talrige astron. Afh. i Fagskrifter, bl. a. over
de af ham og Wolf fundne Stjerner med
3-dobbelt Spektrum (se Spektralanalyse),
der bærer deres Opdageres Navn, har R. udg.
Annales de l’observatoire de Bordeaux, I—XII
(Bordeaux 1885—1906) og deltaget i den
fotografiske Kortlægning af Himlen (Catalogue
photographique du ciel. Tome I) med en
Introduktion (1905). (Litt.: E. Stephan, G. R.
[Bordeaux 1907]).
J. Fr. S.
Rayleigh [’rei£i], John William Strutt,
Lord R., eng. Fysiker, f. 12. Novbr 1842, d.
1919. Studerede i Cambridge, 1879 Prof. ved
Cavendish Laboratory, 1887—1905 Prof. ved
Royal Institution i London. 1885—1905 Sekretær
i og 1905—08 Præsident for Royal Society. R.
har arbejdet inden for næsten alle Omraader
af Fysikken og overalt med en ualmindelig stor
eksperimentel Dygtighed og matematisk
Skarpsindighed. Især beskæftigede han sig dog med
Studier over Lyd, Lys og Elektricitet, og som
hans Hovedværk maa Theory of Sound (2 Bd,
1877—78) nævnes. Nøjagtige
Vægtfyldebestemmelser af Luftarter førte ham 1894, tillige med
Kemikeren Ramsay, til Opdagelsen af
Luftarten Argon i Atmosfæren; for denne
Opdagelse fik han Nobelpræmien i Fysik 1904. De
fleste af hans mange videnskabelige Afh. er
samlede i hans Scientific Papers.
A. W. M.
Raymond [ræ’må], Fulgence, fr.
Nervelæge, f. 29. Septbr 1844 i St Christophe (Indre
et Loire), d. 28. Septbr 1910 i La Planche
d’Andillé. R. var externe 1871, blev interne s. A.,
promoverede 1876, blev agrégé 1880 og
Charcot’s Efterfølger som Overlæge ved Salpétrière
1894. Hans Arbejder er delvis Monografier over
enkelte Sygdomme (Tabes, Tetani, Skt
Veitsdans, Emboli etc.), dels kliniske Forelæsninger,
holdte ved Hotel-Dieu og ved Charité, og
endelig Anatomie pathologique du système
nerveux (1885) samt Atrophies musculaires (1889).
R. optoges i Acad. de médecine 1899.
J. S. J.
Raynal [ræ’nal], David, fr. Politiker
(1840—1903) af jød. Slægt, blev Skibsreder i sin
Fødeby Bordeaux og valgtes 1879 til
Deputeretkamret, hvor han sad indtil 1897, da han blev
valgt til Senator. Han blev Septbr 1880
Understatssekretær og Novbr 1881—Jan. 1882
Minister for de offentlige Arbejder under Gambetta,
overtog denne Post igen Febr 1883 under J.
Ferry indtil Marts 1885 og var
Indenrigsminister under Casimir Périer
Decbr 1893—Maj 1894. De Overenskomster, han 1883 som
Minister sluttede med et Par af de store
Jernbaneselskaber, blev 1893 stærkt dadlede og han selv
beskyldt for at have modtaget Bestikkelse; han
blev dog frifundet 1895 ved den foretagne
Undersøgelse.
E. E.
Raynal [ræ’nal], Guillaume Thomas
François, fr. Forf. (1713—96). R. tilhørte
først Jesuitternes Orden og blev 1747 Præst
ved St Sulpice i Paris, men maatte af ukendte
Grunde opgive sin Stilling. Fra nu af tilhører
han Litteraturen, sluttede sig til
Encyklopædisterne og blev Redaktør af Mercure. Hans
Hovedværk er Histoire philosophique et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
