- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
972

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raynal, Guillaume Thomas François - Raynauds Sygdom - Raynouard, François Juste Marie - Rayon - Rayski, Ferdinand von - Razes - Razgrad - Razi - Razzia - Rb. - rc. - Re (i sammensatte Ord) - Re (Tonen d) - Re (Solgud) - Re (Rammes Herred)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

politique des établissements et du commerce des
Européens dans les deux Indes
(1770 og
senere), hvor han bl. a. havde Diderot til
Medarbejder. De voldsomme Angreb paa
Slavehandel, Inkvisition og al religiøs og politisk Tvang
skaffede Bogen en vældig Læsekreds og vil
altid bevare dens Bet. Da Angrebene
forstærkedes i en ny Udg., blev Bogen brændt af
Bodlen 1781 og R. landsforvist. Han opholdt sig
hos Frederik II og Katharina II og fik først
1787 Lov til at vende tilbage. Han misbilligede
stærkt Revolutionens Forløb i et aabent Brev
til Nationalforsamlingen (1790) og blev derfor
angrebet som Overløber.
(J. L.).

Raynauds Sygdom [ræ’nos-] er en
Sygdom, der viser sig ved Koldbrand af nogle af
Fingerspidserne, symmetrisk paa de to Sider.
Aarsagen til Lidelsen er ukendt. Man antager,
at denne Koldbrand opstaar ved krampagtig
Sammentrækning af de Blodkar, der forsyner
Fingerspidserne.
K. H. K.

Raynouard [ræ’nwa.r], François Juste
Marie
, fr. Filolog, f. 8. Septbr 1761 i
Brignoles ved Toulon, d. 17. Oktbr 1836 i Paris. R.
var opr. Advokat og spillede under
Revolutionen og Kejserdømmet en vis Rolle som
Politiker og dramatisk Digter; hans Tragedie Les
Templiers
(Tempelherrerne) fra 1805 blev en
stor Succes. Størst Bet. fik han dog ved sine
Studier over gl provençalsk Litteratur og Sprog,
som han tog fat paa efter sin Optagelse i
Akademiet 1807, altsaa i en fremrykket Alder og
uden rationel filologisk Uddannelse. R. var
Provençaler, og han delte sin Tids Begejstring
og Ærbødighed for Trubadurernes Poesi, som
netop paa den Tid var ved at blive samlet og
udgivet. Men han forstod, at en klar og
paalidelig Forstaaelse af denne Poesi krævede et
grundigt Kendskab til gl provençalsk Sprog.
Resultatet af hans Arbejde fremkom i hans store
Værk Choix des poésies originales des
troubadours
(6 Bd, Paris 1816—21). Dette Værk
indeholder dels en stor Samling kritiske
Tekstudgaver med fr. Oversættelse, dels en udførlig
gl provençalsk Grammatik og sproghistorisk
Oversigt. I de flg. Aar arbejdede han paa et
stort gl provençalsk Leksikon, som først udkom
efter hans Død (Lexique roman, 6 Bd, Paris
1838—44). Hans litterære Udgangspunkt og
hans mangelfulde videnskabelige Uddannelse
førte ham ind i den Vildfarelse, at gl
provençalsk Sprog er ældre end de andre romanske
Sprog, et Mellemstadium mellem disse og
klassisk Latin, medens det i Virkeligheden maa
sidestilles med de andre romanske Sprog.
Denne Vildfarelse, der nu forlængst er erkendt
af alle, deltes dengang af mange. Men der blev
næsten straks, navnlig af den tyske Videnskab
(A. W. v. Schlegel og Fr. Diez) gjort
Indsigelse, og til Trods for sine ubestridelige store
Fortjenester af romansk Filologi udelukkes R.
ved dette fundamentale Fejlsyn fra at betragtes
som denne Videnskabs Grundlægger.
J. K. L.

Rayon [da. ræ’jåŋ, fr. -’jå], se
Fæstningsrayon.

Rayski [’ra^i-], Ferdinand von, tysk
Maler, f. 23. Okt. 1806 i Pegau (i Sachsen), d. 23. Okt.
1890 i Dresden. R. fik lidt Uddannelse paa
Dresdens Akademi 1823—25, tog 1829 Afsked som
Militær og dyrkede nu helt Malerkunsten, var
1834—35 i Paris. Bosat i Dresden levede han
fuldt saa meget paa Landet som Gæst paa de
adelige Godser, portræterende Familien og
malende glimrende Dyrebilleder. Han var 1840—50
bl. Tysklands bedste Portrætmalere; men da
han, den geniale Særling, næsten aldrig
udstillede offentlig, var han kun kendt i snævrere
Kredse. Da hans Arbejder kom til Syne paa
den retrospektive Aarhundred-Udstilling i
Berlin 1906, vakte de stor Opmærksomhed (en stor
R.-Udstilling 1907 i Dresden), og den nyeste
Tid dyrker atter med Interesse hans Kunst p.
Gr. a. dens stærkt opr. maleriske Opfattelse
og sprudlende Liv; han har — siger Beundrere
— paa egen Haand gennemløbet Udviklingen
fra Graff til hen imod Manet; hans Mangel paa
virkelig Skole gør dog, at hans Portrætter kan
svinge mellem det fuldkomne og geniale og
det dilettantisk fortegnede. Dresdens Galeri
ejer i en særlig R.-Sal en Mængde Værker af
R., andre i Berlins Nationalgaleri, Münchens
Pinakotek m. v. (Litt.: E. Sigismund, »F.
v. R.« [Dresden 1907, 1922).
A. Hk.

Razes, se Razi.

Razgrad [’razgrat], Rasgrad, By i
Bulgarien, ligger 300 m o. H., 60 km SØ. f. Ruse,
(1920) 14676 Indb., der væsentligst er
Muhammedanere. R. driver en Del Handel og var 1877
et af den tyrkiske Forsvarslinies vigtigste
Punkter, der i Januar 1878 indtoges af Russerne.
(H. P. S.). N. H. J.

Razi [’razi], Abu Bekr Muhammed
er-R.
(i den latiniserede Form Rases ell. Razes),
berømt arabisk Læge, f. i Midten af 9. Aarh.
Han praktiserede bl. a. i Bagdad og lagde
særlig Vægt paa den empiriske Metode i
Videnskaben. Hans Hovedværk, hvoraf navnlig den
lat. Overs. med Titlen Liber continentis har
fundet Udbredelse, var en stor Haandbog i
Lægevidenskaben; senere Forfattere i
Middelalderen benyttede den flittig og tilegnede sig
adskilligt af dens Indhold.
J. Ø.

Razzia [da. ’ratsja, fr. ra’zia] (af arab
rázwa), egl. Betegnelse for Plyndringstog mod
opsætsige Stammer ell. Fjender overhovedet;
derefter i Alm. Strejftog. Politiets »R.« paa
Løsgængere, prostituerede Kvinder o. l.

Rb., kemisk Tegn for Grundstoffet Rubidium.

rc., Forkortelse af recipe (paa Recepter).

Re . . . (lat.), i sammensatte Ord d. s. s.
tilbage, igen o. l.

Re, i de romanske Sprog Benævnelsen paa
Tonen d, se Solmisation.

Re, Ægypternes Navn paa Solen og
Solguden, med Artiklen lød det p-re ell. f-re. I
visse Forbindelser udtales Ordet ogsaa Ra
(smlg. Ra).
V. S.

Re var i Middelalderen Navnet paa Rammes
Herred NØ. f. Tønsberg. Her stod Febr 1163
Slag mellem Erling Skakke og Sigurd Jarl, et
Slag, hvori den sidste faldt, og Jan. 1177 blev
Birkebeinernes Flok her oprevet af Kong
Magnus Erlingsson og deres Konge Eystein
Eysteinssøn Meyla fældet. Med Fortællingen om
dette Slag slutter Snorre’s Heimskringla.
(O. A. Ø.). Edv. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free