- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
974

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reading (Byer i U. S. A.) - Reading, Jarl af - Reagens - Reagensglas - Reagenspapir - reagere - Reaktans - Reaktion - Reaktion - Reaktion (kem.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Massachusetts, 20 km, NV. f. Boston, Fabrikation af
Fodtøj, har (1910) 5818 Indb.
G. Ht.

Reading [’ri.diŋ], Jarl af, opr. Isaacs,
Daniel Rufus
, eng. jød. Politiker, f. i
London 10. Oktbr 1860, virkede efter
Universitetsstudier i London og Udlandet som
Vekselmægler og senere, efter et økonomisk Sammenbrud,
som Sagfører, hvor han snart kom frem i
allerførste Række; 1898 blev han Queen’s Counsel.
1904 valgtes han til liberalt Underhusmedlem
for Byen Reading. Jan. 1910 blev han sollicitor
general
i Asquith’s Ministerium, Decbr s. A.
attorney general og fik Jan. 1912 Sæde i
Kabinettet. Uanset den Mangel paa Takt, han
overbevistes om ved sin Spekulation i
Marconiaktier, blev han Lord Chief Justice 1913. Under
Krigen bistod han Regeringen meget, navnlig
paa finansielle Omraader, og varetog Sendelser
til Amerika. 1921 blev ham Vicekonge for
Indien, men har ikke kunnet klare Opgavens
muligvis uovervindelige Vanskeligheder.
P. L. M.

Reagens (lat.) kaldes de Stoffer, der
benyttes i den kem. Analyse; de anvendes som
Regel i Opløsning og giver, naar de sættes til
det, der skal undersøges, let kendelige
Forandringer, hyppigst synlige, f. Eks. Bundfald
ell. Farveændringer. Nogle er overordentlig
fintmærkende. Baryumklorid giver saaledes
meget tydelig »Reaktion« selv med meget smaa
Mængder Svovlsyre, idet der dannes det
tungtopløselige Baryumsulfat. Et R. kan være ret
sammensat f. Eks. Fehlings R. for Aldehyder,
Milions R. for Æggehvidestoffer, Nessler’s R.
for Ammoniak. Ved en kemisk Reaktion alene
kan man kun i enkelte Tilfælde paavise et Stof
i svagere Koncentration end en Titusindedel
Grammolekyle i en Liter, men ved at tage
fysiske Metoder til Hjælp kan man finde langt
mindre Mængder.
S. P.

Reagensglas, Prøveglas, Proberglas,
et snævert cylindrisk Glas, hvori Reagenset
bringes til at virke paa det Stof, der skal
undersøges. R. er hyppigt tyndvægget og tungt
smelteligt, saa det taaler Ophedning direkte over en
Gasflamme. Som Regel er Længden 15—20 cm
og Diameteren 15—20 mm.
S. P.

Reagenspapir, Prøvepapir, Filtrerpapir,
som er gennemvædet med et Prøvemiddel, og
som derved kan benyttes til Paavisning af
Stoffer, der med dette Prøvemiddel giver
karakteristiske Reaktioner, som giver sig til Kende
ved en Farveforandring. Saaledes farves blaat
Lakmuspapir rødt af Syrer, rødt Lakmuspapir
blaat af Baser, gult Kurkumpapir brunt af Baser
ell. af Borsyre, Jodkaliumstivelsepapir blaat ved
Indvirkning af Klor.
(O. C.). S. P.

reagere (lat.), tilbagevirke; gøre Modstand,
modvirke; have kemisk Indvirkning paa andre
Stoffer (r. surt o. s. v.). Smlg. Reagens og
Reaktion.

Reaktans, den Del af Impedansen (s. d.),
som afhænger af Vekselstrømkredsens
Selvinduktion og Kapacitet samt af
Vekselstrømmens Periode.
A. W. M.

Reaktion (lat.), Modvirkning, Modvirken,
Tilbageslag; i politisk Henseende:
Modarbejdelse af Fremskridt og Forbedringer, Bestræbelse
efter at genindføre forældede Tilstande.

Reaktion. Ifølge Newtons 3. Lov vil, naar
et Legeme paavirker et andet Legeme med en
vis Kraft, Aktionen, det andet Legeme virke
tilbage paa det første med en lige saa stor,
men modsat rettet Kraft, R. Naar saaledes
Jorden tiltrækker f. Eks. Maanen med en vis
Kraft, vil Maanen ogsaa tiltrække Jorden og
det med en lige saa stor Kraft med modsat
Retning. Der er ingen Væsensforskel mellem
R. og Aktionen: hvad der er R. set fra det
ene af de to Legemer, er Aktion, set fra det
andet Legeme. Smlg. Kraft og
Bevægelse.
A. W. M.

Reaktion (kem.). Ved kemisk R. forstaas
ethvert Fænomen, der ledsager en kem. Proces.
I mere indskrænket Bet. er R. et særlig
fremtrædende Fænomen, hvorved Nærværelsen af et
bestemt Stof ell. en hestemt Forbindelse giver
sig til Kende, og hvorved man er i Stand til i
den kem. Analyse at skelne dette Stof fra andre
Stoffer ell. Forbindelser. En saadan Paavisning
af et Stof kan ske ved Iagttagelsen af visse
karakteristiske Farvereaktioner ell. af
ejendommelig lugtende Produkter, som vedk.
Stof er i Stand til at frembringe ved Indvirkning
af andre Stoffer. Saafremt Stoffet skal skilles
fra andre, da maa det overføres til
Forbindelser, som ved mekaniske Hjælpemidler lader sig
fjerne fra andre tilstedeværende Forbindelser.
Sædvanlig foregaar dette derved, at man
overfører vedk. Stof i en Forbindelse, som under
de forhaandenværende Forhold har en anden
Tilstandsform end de Stoffer, hvorfra vedk. Stof
skal skilles. Da man som oftest foretager de
analytiske R. paa Opløsninger, vil Opgaven i
saa Tilfælde bestaa deri, at man ved en R.
overfører Stoffet til en uopløselig ell. flygtig,
luftformig Forbindelse.

Ofte er kemisk R. Betegnelse for, hvad der i
Alm. benævnes kemisk Proces (se Proces);
Neutralisationen af en Syre med en Base er en
R. mellem Syren og Basen, ligesom Fældningen
af Baryumsulfat af en Opløsning af et
Baryumsalt ved Tilsætning af Svovlsyre er en R.
mellem Saltet og Svovlsyren. Efter den
elektrolytiske Dissociationsteori (se Opløsningers
Teori
) kan en stor Mængde R., der foregaar
i vandige Opløsninger, opfattes som R. mellem
de tilstedeværende Ioner (Ionreaktioner).
I en Opløsning ville Syrernes basiske
Brintatomer vise ganske samme R., hvilke andre
Bestanddele Syrerne end indeholder; det samme
er Tilfældet med Hydroxylgrupperne i Baserne,
uanset hvilket Metal Basen indeholder, og for
Saltenes Vedk. vil selve Saltet som saadant kun
yderst sjælden vise en R., der karakteriserer
det som Helhed, men hvert af dets Ioner vil
vise sin R. ganske uafhængig af den andens Ions
Beskaffenhed. Saaledes vil alle Forbindelser, der
indeholder Klor som Ion, f. Eks. Saltsyre og
Metalklorider, give Bundfald med Sølvnitrat,
idet der dannes Sølvklorid. Dannelsen af
Sølvkloridbundfaldet er R. paa Nærværelsen af
Klor-Ioner. Hvis derimod Klorforbindelser ikke
indeholder Klor som Ion, f. Eks. Kaliumklorat,
KClO3, hvis Ioner er K og ClO3, da giver deres
Opløsning ikke Bundfald med Sølvnitrat, skønt
den indeholder en klorholdig Forbindelse. —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free