- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
975

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reaktion (kem.) - Reaktionsfarver - Reaktionshastighed - Reaktionstid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paa lgn. Maade lader det sig vise om andre R.
som anvendes i den analytiske Kemi, at de maa
opfattes som R. mellem de tilstedeværende Ioner.
Ogsaa en saa alm. R. som Neutralisationen af
en Syre med en Base er at opfatte som
Ionreaktion; Neutralisationen af Natriumhydroxyd
med Saltsyre kan udtrykkes paa flg. Maade:
+Na | ÷OH + H+ | Cl = +Na | ÷Cl + H2O, idet
Natriumhydroxyd i fortyndet Opløsning er
dissocieret i Ionerne +Na og +Cl. Saltsyre i +H og ÷Cl
og Klornatrium i +Na og +Cl. Ved
Neutralisationen er der, som Ligningen viser, ikke sket
andet, end at der er dannet Vand af Brintioner
og Hydroxylioner. Hermed stemmer det ogsaa,
at den Varmemængde, der udvikles, naar et
Gramækvivalent af en Syre neutraliseres med
et Gramækvivalent af en Base, altid er den
samme og er ganske uafhængig af Basens og
Syrens Natur; den svarer til Dannelsesvar men
for 1 Mol. Vand. Om Varmeudvikling ved kem.
R. (Reaktionsvarme) o. a. herhen
hørende Forhold, se Termokemi, Proces
(kemisk), Dissociation, Opløsningers
Teori
.
(O. C.). M. M-r.

Reaktionsfarver kaldes de Farver, der ved
Tøjfarvningen dannes inde i Taverne ved to
Saltes indbyrdes Reaktion, se Farveri, S.
760—70.
K. M.

Reaktionshastighed. Ved R. i et kemisk
System forstaas den Stofmængde, der
omdannes i Tidsenheden, d. v. s.
Koncentrationsformindskelsen af et reagerende Stof i
Tidsenheden. — Enhver kem. Proces kræver Tid til sit
Forløb, men denne Tid kan være af meget forsk.
Størrelse og er stærkt afhængig af Temp.;
saaledes vil R. i Alm. vokse til det c. dobbelte for
hver Gang Temp. stiger 10° (se ogsaa
Proces, kem.). R. afhænger endvidere af de
reagerende Stoffers Koncentrationer og desuden
uhyre af, om der i Reaktionsblandingen er
Stoffer, der katalyserer Processen (se
Katalyse).

Den matematiske Udledning af Lovene for R.
foregaar ud fra Massevirkningsloven.
Reagerer saaledes f. Eks. to Stoffer A og B
med hinanden efter Ligningen A + 2 B = C,
og er Koncentrationerne af A og B henh. a og b,
vil R. til Tiden t, efter sat Processen er begyndt,
være dx/dt = k (a ÷ x) (h ÷ 2x)2,
idet X er den indtil Tiden t omsatte
Stofmængde, og altsaa henh. a = X og b ÷ 2 X
de forhaandenværende Koncentrationer af A og
B. K er Hastighedskonstanten, der ved
konstant Temp. er konstant og karakteristisk for
Processen. Om det alm. Udtryk for R., se
Massevirkningslov.

Det viser sig meget ofte, at naar man
undersøger R. for en kem. Proces, synes
Procesforløbet ikke af stemme med Massevirkningsloven.
Dette er kun tilsyneladende, idet Processen ofte
forløber anderledes, end den kemiske Ligning
direkte angiver, d. v. s. den forløber trinvis.
F. Eks. skal man vente, at Arsenbrintens
Spaltning, der foregaar efter Ligningen 4 AsH3
As4 + 6H2, er en Proces, hvis R. kan
udtrykkes ved Ligningen
dX/dt = k (a ÷ x)4,
hvor a er Arsenbrintens
Begyndelseskoncentration og X Koncentrationsformindskelsen p. Gr. a.
Spaltningen ved Tiden t. Ved Forsøg finder
man imidlertid, at R. forløber efter Ligningen
dX/dt = k (a ÷ x).

Dette kan forstaas ved, at
Arsenbrintemolekylet spaltes til de Atomer, der opbygger det
efter Ligningen
AsH3 → As + 3H,
og denne Spaltning foregaar med den maalte
Hastighed, medens derpaa Reaktionerne
4As → As4 og 2H → H2
finder Sted med meget stor umaalelig
Hastighed. Massevirkningsloven gælder altsaa for
hver af Partialprocesserne, men ikke for
Bruttoprocessen.

Man kan altsaa ved at undersøge R. for en
kem. Proces faa at vide, hvorledes Processen
forløber, d. v. s. bestemme gennem hvilke Trin
den gaar og derved klarlægge Reaktionsvejen.
M. M-r.

Reaktionstid. Hvis et Individ foretager en
ell. anden Bevægelse, f. Eks. at trykke en
elektrisk Kontakt ned (Reaktionsbevægelse) i
samme Øjeblik, han opfatter et ell. andet, f. Eks.
et Lyssignal (Reaktionspaavirkning), kalder man
Tiden, der forløber mellem, at Paavirkningen
rammer Sanseorganet, og at
Reaktionsbevægelsen udløses, for R., der mere alment kan
defineres som Tiden mellem en Paavirkning og en
Reaktionsbevægelse i Anledning af en
Oplevelse, foranlediget af denne Paavirkning. R. er
afhængig af mange Forhold. Hvis et Individ
f. Eks. er indstillet paa at reagere over for en
bestemt Sansepaavirkning (en Lyd, et Lys, en
Berøring etc.) og ved, at der kun kan
forekomme Paavirkninger af den Slags, han er
indstillet paa, kan han være indstillet mere i
Retning af at opfatte Paavirkningen tydeligt
ell. mere i Retning af at udføre selve
Bevægelsen hurtigt. I første Tilfælde (sensoriel
Reaktion) kan R. være c. 1/4 Sek., i andet Tilfælde
(muskulær Reaktion) kan den være c. 1/6 Sek.
Ved den sidste Indstilling vil Fejlreaktioner
være forholdsvis hyppige. Det kan f. Eks.
hænde, at Forsøgspersonen, der skal reagere
paa et Lyssignal, kommer til at reagere i
Anledning af en ell. anden tilfældig Lyd; han er
som en spændt Fjeder. R. er afhængig af
Paavirkningens Art og Styrke. Den er f. Eks., alt
andet lige, længere over for Syns- end over for
Hørepaavirkninger, og den er forholdsvis lang
ved meget svage Paavirkninger. Dersom
Forsøgspersonen ved, at der kommer fl. Slags
Signaler (f. Eks. baade grønt og rødt Lys), og at
han skal skelne mellem dem, idet han kun skal
reagere over for visse af dem, medfører dette,
at R. bliver forholdsvis lang. Ligeledes gælder
dette, dersom der kommer fl. Signaler og
Forsøgspersonen skal reagere paa forsk. Maade
over for dem (f. Eks. med højre Haand paa
rødt, og med venstre paa grønt). Man kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free