Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reaktionstid - reaktionær - real - Real - Realbyrde - Realejo - Realeksamen - Realencyklopædi - Realgar - Realia - Realisationsværdi - realisere - Realisme - realiter - Realitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa maale R. for endnu mere sammensatte
Processer. Man kan eksponere et skrevet Ord og
forlange, at Forsøgspersonen skal reagere, naar
han har forstaaet Ordet, ell. naar det opfattede
Ord har bragt ham til at tænke paa et andet
Ord. Man kan eksponere en ell. anden Opgave
(f. Eks. en Regneopgave) og maale Tiden, der
gaar, til Løsningen angives, o. s. v. Endvidere
kan man undersøge, hvilken Indflydelse
Træthed og Friskhed, Indtagelse af Kaffe, Te,
Alkohol etc. har paa de forsk. Slags R. (Litt.: A.
Lehmann, »Grundzüge der
Psychophysiologie« [1912], p. 580 ff.; W. Wundt,
»Physiologische Psychologie«, 6. Udg. [1911], (Bd III, p.
357 ff.
Edg. R.
reaktionær (fr.), hørende til Reaktionen.
real (lat.), virkelig, saglig.
Real [ræ’al] (»kongelig«), 1) ældre
Regningsenhed i Spanien og de tidligere sp. Kolonier.
2) tidligere portugisisk Regningsenhed.
Realbyrde, se Grundbyrde.
Realejo [ræa’lækå], ubetydelig By i Nicaragua,
Mellemamerika, i Mundingstragten af en lille
Flod, grundlagt 1534 af Spanierne, og i lang
Tid en af Mellemamerikas vigtigste
Havnestæder. Efter at Flodmundingen er dyndet til,
er Handelen gaaet til Puerto Corinto paa
Tangen uden for Flodmundingen.
M. V.
Realeksamen, se Realskolen.
Realencyklopædi, se Encyklopædi.
Realgar, Arsendisulfid, AS2S2,
forekommer i Naturen i smukke rubinrøde Krystaller,
der hører til det monokliniske System. Kunstig
faas det ved Sammensmeltning af Arsenik og
Svovl i det ved Formelen angivne Forhold. Det
bruges til Malerfarve og til Fyrværkerisats.
(O. C.). M. M-r.
Realia (nylat.), Sager af Betydning;
Sagkundskaber (»Realkundskaber«).
Realisationsværdi, Modsætning til
Omsætningsværdi (s. d.).
realisere (fr.), virkeliggøre, gennemføre;
omsætte i Penge; udsælge, »sælge til nedsat Pris«;
realisabel, som lader sig r.
Realisation, den Handling at r.
Realisme. Som alm. Verdens- og
Livsanskuelse er R. den Aandsretning, der holder
sig til det faktiske, positive, virkelige, i
Erfaringen givne og til Tingenes strenge
Aarsagssammenhæng, og som er mindre tilbøjelig
til at gaa, ud over den til Anerkendelse af en
Værdiernes og Idealernes Verden (sammenlign
Idealisme og idealistisk). Medens
Idealisten vurderer Tingene efter den Bet., de
har i Forhold, til højere Ideer, opfatter
Realisten dem efter deres Virkning og Bet. i
Aarsagssammenhængen, finder det værdifulde i
selve det realt givne og betragter Troen paa
en Værdiernes og Idealernes Verden ud over
det som en Overlevelsesrest af en mytologisk
og metafysisk Aandsretning, som Mennesket
efterhaanden vokser bort fra. Saaledes
Positivismen, der i den moderne Tid er det
mest typiske Udtryk for denne Aandsretning.
En lgn. Bet. har R. og Realist i Æstetik og
Kunsthistorie, hvor de betegner den Retning,
der sætter Kunstens og Poesiens Opgave i en
tro og sand Genfremstilling af Naturen og
Virkeligheden, som de er med alle de
karakteristiske, ogsaa ufuldkomne og hæslige
Mærker (smlg. Naturalisme). I
Pædagogikken betyder R. en Retning mod
Virkelighed, reale Livsværdier og Realtag og mod en
Metode, der følger Naturen, i Modsætning til
Formalisme og Latinisme. I Filosofien har
R. haft forsk. Betydninger og er undergaaet
store Forskydninger. I Middelalderens
Skolastik betegnede R. den metafysiske Anskuelse,
at de almene Begreber var Tingenes egl.
bestemmende Væsen (universalia sunt realia) i
Modsætning til Nominalismen, der betragtede
Tingene og det enkelte som det egl.
eksisterende og Begreberne, Ordene som Navne, Former
i vor Bevidsthed, ved hvilke vi sammenfattede
og ordnede vor Opfattelse (universalia sunt
nomina) (se Nominalisme). Middelalderens
R. svarer altsaa til, hvad man i den nyere Tid
kalder Idealisme, den Verdensanskuelse, der
ser Aand, Fornuft, psykisk Væren som det til
Grund liggende i alt, og Nominalisme til, hvad
vi nu kalder R., den Verdensanskuelse, der
holder sig til det positive, virkelige, og som
fremtræder i mange Former som Empirisme,
Sensualisme, Materialisme, Positivisme. I
erkendelsesteoretisk Henseende betegner R.
endelig Troen paa en uden for vore
Forestillinger eksisterende uafhængig Virkelighed, lige
fra den naive R., der mener umiddelbart at
opfatte Tingene, som de er, ell. dog, at vore
Forestillinger er Kopier af Tingene, til den
mere videnskabelige, der opfatter vore
Forestillinger som Symboler for Tingene ell. dog
antager, at Erkendelsen paa et ell. andet
Omraade maa give os et Afbillede af
Virkeligheden og dens Sammenhæng. Modsætningen
dertil er den erkendelsesteoretiske Idealisme,
der hævder, at et Afbillede ell. Gentagelse af
Virkeligheden i vor Bevidsthed er umulig,
Erkendelse er en indre sjælelig Foregaaen, en
Bevidsthedsproces. Hvorledes skulde denne have
Lighed med Tingene derude, og hvorledes skulde
vi kunne vide det? Undertiden skærpes denne
Tankegang til den Yderlighed, at vi i det hele
kun har med Forestillinger at gøre og ikke
kan vide noget om, om der eksisterer en af
vor Bevidsthed uafhængig Virkelighed. —
Realist, Tilhænger af R.
Cl. W.
realiter (lat.), i Virkeligheden.
Realitet (af lat. res, Ting), Saglighed,
Virkelighed; — Sandhed, Tilforladelighed. R. kan
være psykisk, som vore Forestillinger,
Følelser, Villiesbestemmelser, faktiske Processer i
Bevidstheden, ell. fysisk, givet i og virkende
i Rummet. En Forestilling er real i
Bevidstheden, selv om den kun er en Indbildning ell.
Fantasi, men i Alm. tillægger vi den kun R.,
naar den er forbundet med den Tro, at den
forholder sig som Kopi ell. Symbol til en af os
uafhængig Virkelighed. Denne Tro naar sit
højeste naar Fænomenet er saaledes godtgjort
ved vor egen Sansning og Tænkning, andres
Sansning og Tænkning og gennem dets
Virkninger som Led i Tingenes lovbestemte
Sammenhæng, at vi ikke kan forkaste det uden at
koimme i Strid med vor hele Erfaring og
Tænkningens Grundlove.
Cl. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
