- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
977

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Realkatalog - Realkontrakt - Realkredit - Réalmont - Realmuto - Realoblation - Realordbog - Realregister - Realskolen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Realkatalog, i et Bibliotek den efter de
enkelte Videnskaber og Fag systematik ordnede
Fortegnelse over Bibliotekets Bogmasse, i
Modsætning til den alfabetiske ell.
Nominalkatalogen.
(E. G.). C. S. P.

Realkontrakt (romerretlig Begreb). Til
Stiftelse af et Obligationsforhold krævedes opr.
— efter den gammelromerske jus civile
Iagttagelse af en bestemt mundtlig ell. skriftlig
Form (nexum, stipulatio). Senere, henimod
Republikkens Slutn., men uvist naar, tillagdes
der imidlertid gennem Juristernes Virksomhed
og det prætoriske Edikt — ved Udviklingen af
jus gentium — visse formløse Kontrakter
Retsbeskyttelse, de saakaldte R. Det
retsstiftende Moment var her Overgivelsen og
Modtagelsen af en Ting (res) i Forbindelse med
Aftale om Restitution (Tilbagegivelse). Disse
Kontrakter var: Laan til Eje (mutuum, Laan til
Brug (commodatum), Forvaring (depositum)
og Haandpant (pignus).
C. W. W.

Realkredit, se Kredit.

Réalmont [real’må], By i det sydlige
Frankrig, Dept Tarn, S. f. Albi, 2500 Indb. R. har en
katolsk og en protestantisk Kirke, Stenbrud,
Kulgruber, Kvægsølvminer og Uldindustri.
(M. Kr.). E. St.

Realmuto, se Racalmuto.

Realoblation, reelt Tilbud, se Mora.

Realordbog, se Encyklopædi og
Ordbog.

Realregister, Fortegnelse, alfabetisk ordnet,
over de i en Bog omtalte Genstande, altsaa
d. s. s. Sagregister, modsat Person- ell.
Navneregister.

Realskolen er en Barneskole, der har til
Opgave gennem Undervisning især i levende
Sprog og Matematik i Forbindelse med de
sædvanlige Skolefag at meddele en alm.
forberedende Dannelse, der kan gøre de unge skikkede
til at gaa ind i borgerlig Virksomhed, ell.
meddele den Forberedelse, der fordres, for at de
kan fortsætte deres Uddannelse ved
Læreanstalter, hvori der ikke kræves lærde Studier.
R. er saaledes en Mellemskole mellem
Folkeskolen og Gymnasieundervisningen. — Ligesom
fl. a. Skoleformer (Seminarier, Vajsenhuse
o. s. v.) er ogsaa R. vokset op paa Pietismens
Ager. A. H. Francke. indførte Realfagene i
sine Skoler, og hans Discipel J. J. Hecker
oprettede 1747 i Berlin den første egl. R.

I Danmark begyndte man i Slutn. af 18. Aarh.
at føle Nødvendigheden af, at den Ungdom, der
ikke skulde gaa ad de lærde Studiers Vej,
maatte have en fyldigere Uddannelse, end
Folkeskolen kunde give, og R. opstod.
Efterslægtselskabet aabnede sin R. 3. Jan. 1787, og
derefter fulgte Basedow’s R. 1792, Schouboe’s
Institut 1794, det von Westen’ske Institut 1799,
der havde til Formaal at uddanne »ej alene den
tilkommende Videnskabsmand, men ogsaa
Handelsmænd og Haandværkere«, o. fl. Ved
Aarhundredets Slutn. bestod i Kbhvn de nævnte
samt 11 mindre R., desuden nogle faa i
Provinserne (herunder maa regnes
Opdragelsesanstalten Bernstorfsminde 1797). I Henhold til
Anordning 29. Juli 1814 oprettedes Borgerskoler i
alle Købstæder, hvorimod den borgerlige
R., som Anordningen paatænkte, i Begyndelsen
havde det trangt nok. I adskillige Købstæder
hægtedes til Borgerskolen Realklasser, der
optog Fag som Matematik, Naturlære og Tysk.
Med Erhvervslivets livlige Udvikling og den
vaagnende politiske og kommunale Interesse
fremkom Ønsket om to selvstændige Skoler efter
Forældrenes sociale Stilling, og i 1830’erne
førtes om Sagen en livlig Diskussion, der samledes
om Stikordet »Hvor skal jeg sætte min Søn i
Skole?« (Titlen paa K. H. Gad’s Pjece af 1833).
Resultatet af Forhandlingerne fandt sit Udtryk
i kgl. Resol. 17. Jan. 1838, efter hvis Fremkomst
der i Købstæderne oprettedes en Del
Borgerskoler (i Modsætning til Fri- ell. Fattigskoler)
samt nogle egl. R., men de Forsøg, der gjordes
paa ved Statshjælp at fremme Sagen, blev
resultatløse, da den indre Betingelse for en
planmæssig og praktisk Ordning, en
hensigtssvarende Realskoleeksamen, ikke var tilvejebragt.
Først ved Bekendtg. 18. Septbr 1855 fastsættes
for første Gang en alm. Plan for en
Realundervisning, bestemt til at afsluttes med en Eksamen
af praktisk Værd, og herefter tog
Realundervisningen Fart. Det, der nu gør Realskolevæsenet
over hele Landet til en administrativ Enhed, er
Reglerne om en fælles Eksamen, der er stillet
under Statens Kontrol og sat som
Adgangsbetingelse for videre Uddannelse i forsk.
Retninger. Denne Eksamen (Præliminæreksamen)
delte sig snart i to: en af højere Grad og en af
lavere Grad — Bekendtg. 28. Maj 1859 — ved
Skoler, hvor Eksamen efter Planen af 1855 ikke
kunde gennemføres. Ved Anordn. 30. Aug. 1881
ophævedes R.’s forsk Eksamener og erstattedes
af en alm. Forberedelseseksamen.
Den afholdes dels ved Skolerne og dels ved en
særlig Kommission for privat forberedte
Eksaminander og kan tages med to ell. tre Sprog.
Engelsk er obligatorisk. Fra 1881—1907 voksede
R.’s Antal stærkt, saa at det i sidstnævnte Aar
udgjorde 178; det flg. Aar faldt det som Følge
af Indførelsen af Mellemskoler til 82, hvorefter
det vedblev at falde, indtil det 1913 naaede 21;
siden da har Antallet været jævn Stigen, saa
at der Jan. 1924 var givet 60 private og
kommunale Skoler Ret til at afholde Alm.
Forberedelseseksamen
. Ved Eksaminer i 1923
blev Alm. Forberedelseseksamen bestaaet ved
Skolerne af 867, ved Eksamenskommissionen af
498, i alt 1365. R. er ved Ministeriets Skrivelse
af 24. Apr. 1886 overdraget en særlig
Undervisningsinspektør, f. T. (1925) O. C. Bjørneboe,
Ved Anordn. 12. Maj 1882 fik Kvinder Ret til at
underkaste sig Alm. Forberedelseseksamen.

Ved Bekendtg. af 4. Marts 1891 indrettedes en
Borgerskoleeksamen, beregnet paa, at
Elever i Konfirmationsalderen med et passende
Modenhedsbevis kunde gaa over i praktisk
Virksomhed, f. Eks. som Handels- og
Haandværkslærlinge. Da Fordringerne formentlig var for
strenge, udgik 30. Jan. 1899 ny Bekendtg.,
hvorved Prøven i visse Fag indskrænkedes til
sidste Aars Pensum, og derefter indrettede en Del
Borgerskoler sig paa at afslutte med denne
Eksamen (1902: 11 Skoler).

Efter L. af 24. Apr. 1903 om højere
Almenskoler
oprettedes Mellemskolen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1009.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free