Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Realskolen - Realservitut - Realunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der knytter sig til Folkeskolens Undervisning
for Børn i 11—12 Aars Alderen og kan være
Drenge-, Pige- ell. Fællesskole.
Undervisningstiden er fireaarig og afsluttes med
Mellemskoleeksamen. Undervisningen kan fortsættes
gennem en Realklasse, der afsluttes med
Realeksamen ell. for Pigers Vedk.
gennem to Klasser, der slutter med
Pigeskoleeksamen. Fagene er Religion, Dansk
(Svensk), Engelsk, Tysk, Historie, Geografi,
Naturhistorie (Sundhedslære), Naturlære (Kemi),
Regning, Matematik, Skrivning, Gymnastik,
Sang, kvindeligt Haandarbejde (eventuelt Sløjd
og kvindelig Husgerning). I Realklassen kan
Skolen udvælge to af de tre almindelige Sprog.
Undervisningstid 5 à 6 Timer daglig. —
Realeksamen efter denne Lov holdtes første Gang
1908. (Litt.: Weis og Hage, »Det højere
Skolevæsen i Danmark« [1891]; Paludan,
»Det højere Skolevæsen i Danmark, Norge og
Sverige« [1885]; Joakim Larsen, »Bidrag
til den danske Folkeskoles Historie 1818—98«
[1899]).
(Fr. Th.). H. A. S.
Realskolen i Norge har udviklet sig paa
lgn. Vis som i Danmark, under en gradvis
Frigørelse fra de klassiske Sprogs
Eneherredømme i den højere Undervisning. Ved kgl.
Frd. af 1739 blev Latinskolerne i alle Byer,
undtagen de 4 største, omdannede til
»Borgerskoler«. Hovedvægten blev ved disse lagt paa
»Realfag«, nyere Sprog, Matematik og
Naturfag, og hermed er Grunden lagt til de senere
R. Den første Skole, som direkte optog Navn
af R., var Trondhjems borgerlige R.,
oprettet 1782. Ved Købmand Hans Tank’s
Testamente af 14. Marts 1803 stiftedes Tank’s
R. i Bergen. Christianias Borger- og R.,
oprettet 1806 som privat »Forberedelsesinstitut«,
gik 1812 over til offentlig Borgerskole. Disse tre
Skoler bestaar endnu under Navn af R. som
kommunale Middelskoler med betydeligt
Elevantal.
Samtidig med Udviklingen af særskilte R.
konkurrerende med Latinskolerne, trængte
Realfagene sig ogsaa ind over disse selv. Ved en
Lov af 1848 blev de delte i to Linier: »lærde
og R.«. Nogen Ligestilling mellem de to Linier
blev dog hermed ikke gjort, Undervisningen
var fælles til Elevernes 12. Aar, senere kun
i enkelte Fag. Men efter Normalplanen af 1858
havde R. kun et 4-aarigt Kursus og gav ikke
som den 6-aarige Latinlinie Adgang til Univ.
Søgningen til R. blev derfor heller ikke
synderlig stor. Først 1869 blev en fuldstændig
Ligestilling mellem de to Linier gennemført, idet
der over »Middelskolen« oprettedes et 3-aarigt
»Realgymnasium«, der lige saa vel som det
tilsvarende Latingymnasium førte frem til
examen artium.
Efter Loven af 27. Juli 1896 blev i
Virkeligheden R. lige saa vel som de gamle
Latinskoler ophævet. Latinen blev kun for en
Overgangstid beholdt ved enkelte Skoler, ellers blev
den højere Skole i Norge i sin Helhed en R.
I disse Forhold er der sket Ændring dels ved
L. 18. Juni 1919 om en ny
Gymnasieundervisning, dels ved L. af 24. Marts 1920 om en
toaarig Middelskole, bygget paa den afsluttede
Folkeskole; herefter vil Skoleordningen kræve
7 Aar i Folkeskolen, 2 i Middelskolen og 3 i
Gymnasiet, og Studentereksamen ordentligvis
først blive naaet i 19 Aars Alderen. Gymnasiet
kan være tre- ell. fireaarigt, byggende paa
Uddannelsen i henh. Middelskolen og
Landsfolkeskolen og et dertil knyttet 6 Maaneders Kursus.
Gymnasiet kan have en Reallinie og en
sproglighistorisk Linie, begge uden klassiske Sprog,
samt en Latinlinie med Græsk som valgfrit Fag
og med Latin som obligatorisk Fag.
Til Uddannelse af Lærere specielt for R. blev
der ved L. af 15. Septbr 1848 og Reglement 6.
Juli 1852 anordnet en
Reallærereksamen, hvor der krævedes Prøve i hele
Faggruppen Matematik og Naturfag. I
Tilslutning til den ny Skoleordning af 1869 fik
man ved L. af 3. Maj 1871 den endnu gældende
Ordning af »matematisk-naturvidenskabelig
Lærereksamen«.
(A. M. Hansen.). H. A. S.
Realservitut, se Prædialservituttet.
Realunion er et paa Overenskomst hvilende
Kongefællesskab mellem to suveræne Stater, i
Modsætning til den blot tilfældige
Tronforbindelse, der kaldes Personalunion. Som
Eksempler fra nyere Tid kan nævnes den
svensk-norske R., der blev ophævet ved Overenskomsten
af 26. Oktbr 1905, og den østerrig-ungarske, der
opløstes ved Dobbeltmonarkiets Sprængning
1918. Udadtil optræder den fælles Monark paa
Unionens Vegne, men er i øvrigt det øverste
Organ i hver af de to Stater for sig, hvilket
undertiden finder Udtryk i, at Monarken ikke
bærer samme Titel i begge Lande. Traktater
med andre Magter kan afsluttes, gældende for
begge Stater ell. kun for en af dem. Udover
Monarkens Person og Tronfølgereglerne plejer
i en R. visse andre Anliggender at være fælles,
navnlig Krig og Fred og Udenrigsstyre. Om end
dette efter nogles Mening er en begrebsmæssig
Nødvendighed (saaledes Heilborn og
Oppenheim), maa den afgørende Forskel mellem R.
og Personalunionen utvivlsomt søges deri, om
Kongefællesskabet er tilfældigt ell. hjemlet ved
Overenskomst (Jellinek). Da dette sidste
vistnok er Tilfældet med Danmark og Island iflg.
Forbundsloven af 30. Novbr 1918, maa den
dansk-islandske Union anses for en R., skønt
Krig og Fred ikke er fælles, og skønt dens
Indhold udover Kongefællesskabet er meget
spinkelt (K. Berlin). I nyeste Tid er det blevet
hævdet (af Hatschek), at Grundlaget for en R. ikke
er en Overenskomst mellem de to Stater, idet
en saadan Overenskomst benægtes at have
eksisteret mellem Østerrig og Ungarn, og idet
den mellem Sverige og Norge foreliggende
Overenskomst fra 1814 ikke hindrede Unionens
Opløsning i 1905; en R. skulde herefter bestaa i
en ved gensidig Ensartethed i Lovgivningen
hidført »Organisationsparallelitet« i de fælles
Anliggender, derunder Kongefællesskabet,
hvortil denne Parallelitet godt kan indskrænke sig;
der kan ud fra dette Synspunkt fremkaldes,
traktatlignende Virkninger, uden at nogen
formel Overenskomst foreligger mellem Staterne.
M. H. t. Østerrig-Ungarn afviger denne
Opfattelse dog fra den sædvanlige Forstaaelse af den
mellem den østerrigske Kejser og Ungarn 1867
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
