- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
983

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Recept - Receptar - recepta sententia - Recepterkunst - receptibel - Reception - Receptivitet - Receptur - Reces - Rechbauer, Karl - Rechberg, Bernhard von - Recidiv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ordination, der omhandler alle de Forholdsregler,
der er at tage over for Sygdommen, altsaa et
ret udførligt Skrift, nogenlunde svarende til
ældre Tiders Kurverordnungen, Regimina o. l.
Nu til Dags, hvor alt simplificeres, anføres
bestemte Navne for visse Sammenblandinger af
Medikamenter, saaledes som de er angivne i
Recepturbøger, Hospitalsfarmakopeer og andre
Lister over Lægemidler. Anfører R. de enkelte
Substanser, er den skrevet magistrelt. R.
indledes fra gl Tid med Tegnet
illustration placeholder
,
illustration placeholder
eller
illustration placeholder
,
der angives at betyde »tag« (lat. recipe). Dette
er vel ikke ganske sikkert, idet
illustration placeholder
allerede
kendes paa Romertiden og den Gang betegnede
en Paakaldelse af Jupiter. De første kristne
Læger erstattede dette Tegn med et † ell. med
I H S. Korket skulde da betyde, at Præparanten
slog Kors for sig (analogt med Korsene i
Besværgelsesformularerne). I H S, der nu til Dags
skrives #, tydes af nogle som Jesus hominum
salvator
ell. In hoc signo, men mange regner
det for fejlskrevet, og læser det I N T skrevet
monogrammatisk. I dette Tilfælde skulde det
betyde In nomine triunitatis. Sandsynligvis er #
en Videreudvikling af ÷, der i det 12. Aarh.
benyttedes til at adskille Recepterne indbyrdes,
naar de blev nedskrevne i Haandskrifterne.
illustration placeholder

er da ogsaa rimeligvis den velkendte
Forkortning af Ordet recipe, og har næppe noget med
Jupiter at gøre, om end det er anvendt i St f.
illustration placeholder
, der opr. var et astron. Tegn for Planeten
med Gudens Navn. (Om disse Tegn se Paris
médical
, 1911, Nr 25).
J. S. J.

Receptar kaldes den Farmaceut, som i et
Apotek har det specielle Arbejde at tilberede
Medicin efter Recept.
(A. B.). E. K.

recepta sententia (lat.), anerkendt
Retssætning; Pauli receptæ sententiæ, den af den
berømte rom. Jurist Julius Paulus udarbejdede
Fremstilling af de i Hadrian’s Edikt indeholdte
Retsregler, hvilken Fremstilling i noget
omarbejdet Form findes i det saakaldte breviarium
Alaricianum
.
K. B.

Recepterkunst kaldes Læren om de Regler,
der skal følges saavel ved Affattelsen af Recept
som ved Tilberedning af Medicin efter denne.

receptibel (lat.), modtagelig.
Receptibilitet, Modtagelighed (for Indtryk).

Reception (lat.), Modtagelse (gerne festlig,
højtidelig Modtagelse), Optagelse.

Receptivitet (af lat. recipio: jeg modtager),
Modtagelighed, et bevidst Væsens Evne til at
modtage og bearbejde Indtryk fra Omverdenen.
Som Bevidstheden ikke er et tomt Kar, er R.
ikke, som Sensualismen antog, noget blot
passivt, men en aktiv Modtagen, der modificerer
Indtrykket i Medfør af Bevidsthedens
Opfatteformer. Sensualismen har heller ikke kunnet
gennemføre sin Opfattelse, men har maattet
tilsnige sig ell. underforstaa en Aktivitet fra
Bevidsthedens Side.
Cl. W.

Receptur kaldes det Sted i et Apotek, hvor
Tilberedning af Medicin efter Recept foregaar.

Reces (af lat. recéssus, d. e. Afsked, derfor
ogsaa i Tyskland til Dels »Abschied«) er i
Middelalderens seneste Aarh. og Beg. af den nyere
Tid Betegnelsen for de Lovudfærdigelser, der
ved en Rigs- ell. Herredags Afslutning i en
samlet Redaktion bekendtgjordes som nu vedtagne.
I Danmark og Norge forekommer Ordet først i
15., for atter at forsvinde før Midten af 17.
Aarh, idet det først bruges om de kgl.
Valghaandfæstninger, senere ogsaa om andre Love,
som blev til efter Forhandlinger mellem Kongen
og Rigsraadet. Den ældste Lov, som kaldes saa, er
vei Frederik I’s »Odenseske R.« af 1527, og den
yngste Christian IV’s »store R.« af 1643. R. var
i Alm. større, mere omfattende Love, der i
Danmark især var bestemte til at udfylde og
rette de i de enkelte Lande gældende
Provinslove, i Norge til at reformere og modernisere
Lovgivningen ved Indførelse af danske
Retsprincipper. Det sidste skete imidlertid ligeledes ved,
at R., som formelt kun var udfærdigede for
Danmark, fulgtes af norsk Retspraksis.
(E. H.). Abs. T.

Rechbauer [’rækba^uər], Karl, østerr.
Politiker (1815—89), blev 1845 Sagfører i sin
Fødeby Graz i Steiermark, vandt stort Ry og fik
allerede 1848 Sæde i Landdagen. 1860 valgtes han
paa ny hertil og sendtes derfra til Rigsraadets
Underhus, hvor han indtil 1885 spillede en
fremragende Rolle som en af de frisindede Førere.
Apr 1870 var han endog udset til at blive
Minister, men Planen strandede paa det vidtgaaende
»autonomistiske« Program, han opstillede
sammen med M. Kaiserfeld. Han vilde heri forsone
Tyskernes Krav paa Overvægt og
Helstatsordning med de slav. Folkeslags nationale Ønsker
og Landsdelenes Selvstændighed. 1873—78 var
han Underhusets Formand og blev derefter
Geheimeraad.
E. E.

Rechberg [’rækbærk], Bernhard von,
Greve, østerr. Statsmand, f. 17. Juli 1806, d. 27.
Febr 1899, af gl schwabisk Adelsæt (kendt i det
12. Aarh.; hans Fader var Bayerns
Repræsentant ved Kongresserne i Rastatt og i Wien
1814—15). Han selv indtraadte 1828 i diplomatisk
Tjeneste og var 1841—43 Sendemand i Sthlm;
1849 var han Regeringens Kommissær i
Frankfurt ved Forhandlingerne om Forbundsdagens
Genoprettelse og 1850 ved Forbundseksekutionen
i Kurhessen. Efter at have været Sendemand i
Konstantinopel 1851—53 og Radetzky’s
Medhjælper ved Forvaltningen i Lombardiet blev han
Oktbr 1855 Præsident for Forbundsdagen i
Frankfurt og derefter i Maj 1859
Udenrigsminister, indtil Decbr 1860 tillige Førsteminister.
Han styrede Østerrigs Politik i afgjort fjendtlig
Aand mod Preussen og i nøje Tilslutning til
Mellemstaterne; var særlig virksom for
Fyrstemødet i Frankfurt Aug. 1863. Alligevel lod han
sig 1864 tage paa Slæbetov af Bismarck og
paaførte Danmark Krig, men bragte derved
Østerrig ind i de Forviklinger, som endte med
Nederlaget 1866 og med Tabet af Magtstillingen baade
i Italien og Tyskland. Han afgik 27. Oktbr 1864,
men underskrev dog Freden i Wien 3 Dage
senere. 1861 var han bleven livsvarigt Medlem
af Herrehuset, men 1873 trak han sig helt
tilbage fra det offentlige Liv (jfr E.
Friedjung
: »Der Kamp um die Vorherrschaft in
Deutschland 1859 bis 1866«, 2 Bd 1897—98).
E. E.

Recidiv (lat.), Tilbagefald, benyttes dels om
en Sygdoms fornyede Optræden ganske kort
efter, at den er ophørt (kommer der R., inden
der egl. er indtraadt Rekonvalescens, kaldes det
Rechut), dels om fornyet Optræden af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free