- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
984

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Recidiv - Recidiv - Recidivist - Recife - recipe - Recipient - Recipisse - Reciprocitet - reciprok - reciprok Polarfigur - reciprokt Testamente - reciprok Proces - reciprok Værdi - Recital - Recitation - Recitativ - recitere - Recke, Adolph Frederik v. d. - Recke, Elisa von der

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svulst, som man havde ment at have fjernet
fuldstændig ved Operation.
(Lp. M.). P. H.

Recidiv (i Strafferetten), se Tilbagefald.

Recidivist ɔ: en Tilbagefalden, særlig i
Betydning af en Forbryder, der, efter af være
straffet, paa ny begaar Forbrydelser. Den
Kendsgerning, at en Mængde Forbrydere viser
sig ganske upaavirkelige af Straf, og jo
hyppigere de straffes, desto kraftigere reagerer
herimod ved at udvikle sig til stedse farligere
og mere forhærdede Vaneforbrydere, har ført
til, at man i de fleste Stater er gaaet over til
at hjemle særlige Sikkerhedsforanstaltninger
(Internering paa ubestemt Tid) over for slige
Personer, naar de bringes for Domstolene.
Saadan Internering kan være hjemlet under flere
ell. færre legale Betingelser, men dens
Anvendelse i det enkelte Tilfælde vil dog altid
afhænge af Domstolenes Skøn. I
Straffelovsudkast 1923 og i Regeringsforslaget 1924 findes en
Række herhen hørende Forslag (se
Straffelovsreform).
A. Gl.

Recife [ræ’sifæ], se Pernambuco.

recipe (lat.), tag (paa Recepter).

Recipient, d.s. s. Forlag, se
Destillation, S. 69.

Recipisse, d. s. s. Recepisse.

Reciprocitet (lat.), Gensidighed.

reciprok (lat.), gensidig.

reciprok Polarfigur, se Pol.

reciprokt Testamente, se gensidigt T.

reciprok Proces kaldes en kemisk Proces,
der kan forløbe baade fra den ene og fra den
anden Side; den kan anskueliggøres ved
Ligningen A + B ⇄ C + D, hvor altsaa Pilene
antyder, at ved Sammenblanding vil A og B
delvis omdannes til C og D, og at en
Sammenblanding af C og D vil bevirke en delvis
Omsætning til Stofferne A og B. — En stor Mængde
km. Processer er r. P., saaledes alle de
elektrolytiske Dissociationer, f. Eks. Eddikesyrens
Dissociation til Acetation og Brintion
CH2COOH ⇄ CH3COO÷ + H+,
endvidere en stor Del termiske Dissociationer,
f. Eks. Dissociationen af den ved lave Temp.
bestandige farveløse Luftart N2O4 til den
rødbrune Luftart NO2 (Kvælstofoverilte) N2O4
2NO2, ell. Vandets termiske Dissociation (se
videre under Proces, kem.).
M. M-r.

reciprok Værdi (mat.). Et Tal a’s reciproke
ell. omvendte Værdi er 1/a.
Chr. C.

Recital [ri’sa^itə£], eng. Betegnelse for et
Musikforedrag, en Koncert, der kun omfatter et
enkelt Instrument og en enkelt udøvende.
S. L.

Recitation (lat.); Fremsigelse ell.
Deklamation, særlig af Digte. — Recitator,
Oplæser.

Recitativ, Talesang, hvor Ordene fremsiges
i et syngende Tonefald, der følger Ordaccenten,
men ikke danner egl. Melodier. R., der maa regnes
til de allerældste mus. Former, har i mere
stiliseret Form spillet en betydelig Rolle i den gl.
Kirkesang (se Gregoriansk Kirkesang)
og senere i Operaen, for hvilken Kunstart R.
under Navn af »Monodi« var en Slags
Fødselshjælperske. Bl. de gl Komponister var ikke
mindst Lully en fremragende Recitativsætter.
Man skelner mellem Seccorecitativ, den
simpleste Form af R., der kun støttes af enkelte
Akkorder, og R. accompagnato, hvor
Instrumentalledsagelsen bliver mere ell. mindre
udarbejdet til selvstændige mus. Former. For den
moderne Opera er denne sidste Form af R. den
bærende Kraft, rigtignok tillige stærkt udviklet
og udvidet ved rig Anvendelse af det symfoniske
Apparat i Instrumentalledsagelsen, saa at
Begrebet R. i gl Forstand dermed omtr. er
udvisket.
A. H.

recitere (lat.), oplæse, foredrage (jfr
Deklamation);

Recke, Adolph Frederik v. d., dansk
Lystspil- og Visedigter, f. paa Herregaarden
Sparresholm ved Næstved 17. Maj 1820, d. i
Kbhvn 6. Decbr 1867. Efter at have taget jur.
Embedseksamen blev han ansat i Admiralitetet,
hvor han avancerede til Fuldmægtig. Sin
Virksomhed som dramatisk Forf. aabnede han 1844
med »En Aften i Djurgården, en Bellman’sk
Skitse«; derefter fulgte i Aarenes Løb en
Mængde Oversættelser og Bearbejdelser som
»Lazarilla«, »Bertha’s Klaver«, »Den sidste
Nat«, »En lille Heks« og »En fattig ung Mands
Eventyr« samt Originalerne »En højere
Dannelsesanstalt«, »For Alvor eller Medicin mod
en Elskovsrus« og »En Fortid«, hvilke han skrev
i Fællesskab med Paul Chievitz; Arbejdet var
saaledes fordelt mellem dem, at Chievitz lagde
Stoffet til Rette og i det væsentlige formede
Dialogen, medens R. skrev Sangene. Adskillige
af disse Smaastykker gjorde, da de fremkom
paa Teatre, megen Lykke, hvilket ikke mindst
skyldtes de kvikke og vittige Kupletter. Endnu
større og mere fortjent Anerkendelse vandt R.
dog ved de friske og gode Viser,
Krigsbegivenhederne 1848—50 fremkaldte, — »Gutter om
Bord«, »Holmens faste Stok«, »Jeg synge vil en
Vise« o. fl. samt ved sine lystige og forsorne
»Gadeviser« som »Pjaltenborgs Brand« og »Har
I læst den Berlingske Avis?«. Et Udvalg af R.’s
Produktion er samlet i »Viser og Vers af
—h—e«.
(S. M.).

Recke, Elisa von der, tysk
Digterinde, f. paa Godset Schönburg i Kurland 20.
Maj 1754, d. i Dresden 13. Apr. 1833. Hun var
Datter af Rigsgreve v. Medem, Stedsøster til
Hertuginde Dorothea af Kurland, og blev 1771
gift med Friherre v. d. R., men skilt fra ham
1776 og levede derpaa i Mittau, hvor hun
omgikkes Cagliostro, Lavater og Jung Stilling.
Efter Tabet af sin Datter henfaldt hun i
Religionssværmeri, og Bekendtskabet med Grev Cagliostro
havde en uheldig Indflydelse paa hendes
Sindstilstand. Men et Ophold i Østerrig og Tyskland
hjalp hende til atter at naa sjælelig Ligevægt,
og hun udgav den opsigtsvækkende Bog »Der
entlarvte Cagliostro« (Berlin 1787), som
Katharina II takkede hende for ved at skænke hende
det kurlandske Gods Pfalzgrafen. Senere levede
hun mest i Dresden sammen med Tiedge.
Hendes »Geistliche Lieder«, som J. A. Hiller udgav
(1781), og »Gedichte«, udg. af Tiedge (1806 og
1816), er lidet værdifulde, men i Tidens
Kulturhistorie møder man ofte hendes Navn. Hun
øvede Indflydelse paa mange af
Aarhundredskiftets Mænd ved sin aandfulde og begejstrende
Personlighed. (Litt.: Eberhard: »Blicke in
Tiedges und Elisas Leben« (1844); Brunier,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/1016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free