- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
985

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Recke, Elisa von der - Recke, Ernst Frederik Vilhelm v. d. - Recklinghausen - Recklinghausen, Friedrich v. - Recklinghausens Sygdom - Reclam jun., , Philipp - Reclus, Jean Jacques Elisée

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»E. v. d. R.« [1873]; Paul Rachel, »E. v. d.
R.« [2 Bd 1901—02]).
C. B-s.

Recke, Ernst Frederik Vilhelm
v. d.
, dansk Digter og Metriker, f. i Kbhvn 14.
Aug. 1848. Efter at være bleven Student lagde
han sig en Tid efter Kemien, men forlod dette
Studium for helt at ofre sig for Digtekunsten,
som han fra sin tidligste Ungdom havde dyrket.
1873 opførtes paa det kgl. Teater hans første
Skuespil, det lyrisk-romantiske »Bertrand de
Born«, der gjorde overordentlig Lykke; 1878
spilledes hans Drama »Kong Liuvigild og hans
Sønner«, og s. A. udkom den dramatiske
Digtning »Archilochos«, der stærkere end noget
andet bærer Præg af R.’s udprægede Sans for
dramatisk Virkning samt om hans lyriske Evne
og sjældne Versifikationsdygtighed. Senere
fulgte Skuespillene »Knud og Magnus«,
»Hertuginden af Burgund«, »Dronning Eigra« og
»Spoletos Blomst«; af mindre Poesier har R.
udgivet 5 Samlinger »Lyriske Digte« (1876),
»Smaadigte« (1883), »Spredte Blomster« (1885),
»Gamle og ny Digte til En« (1889), »Blandede
Digte« (1890), »Nye Digte« (1900) (og »Digte«
(1912); desuden har han skrevet en Del gode
Digte for Børn og ikke faa Billedtekster samt
udført Oversættelser af Skuespil som Bornier’s
»Roland’s Datter«. 1906 udkom »Nogle
Folkeviseredaktioner«, et Vidnesbyrd om fin kritisk
Sans og Stilfølelse, 1908 »Elveblod«, et Sagn,
1910 den romantiske Digtning »Kong Ortuni«.
Sine selvstændige og meget indgaaende Studier
over Versifikationens Kunst har R. lagt til
Grund for banebrydende Værker: »Principerne
for den danske Verskunst efter dens historiske
og systematiske Udvikling«, der 1881 skaffede
ham Doktorgraden, »Dansk Verslære i
kortfattet Fremstilling« (1885, ny, meget omarbejdet
Udg. 1922) og »Grundtræk af dansk Verslære«.
1885—90 var R. ansat som Assistent ved det
kgl. Bibliotek.
(S. M.). P. L. M.

Recklinghausen [’rækleŋha’uzən], By i
Preuss. Prov. Westfalen 22 km NV. f. Dortmund,
ved Jernbanelinierne Münster—Wanne og
Osterfeld-Hamm, (1919) 60626 Indb., Slot,
Gymnasium, Fabrikation af Væger, Korsetter og
Laase, Teglværker, Kul- og Jernbjergværker,
Jernstøberi. Landkommunen R. har (1919) 49422
Indb., Ammoniakfabrikation, Kulgruber.
O. K.

Recklinghausen [’rækleŋha’uzən],
Friedrich v., tysk Læge, f. i Gütersloh, Westphalen,
2. Decbr 1833, d. i. Strassbourg 26. Aug. 1910.
R. studerede i Bonn, Würzburg og Berlin
1852—55, blev 1858 Virchow’s Assistent og kaldtes
1864 til Prof. i Anatomi i Königsberg,
forflyttedes 1865 til Würzburg og 1872 til Strassbourg.
R. opdagede de vandrende Celler i
Bindevævsdannelserne og paaviste, at de er identiske med
de hvide Blod- og Lymfelegemer. I et af ham
opfundet »fugtigt Kammer« paaviste han
endvidere, at Puscellerne har en foranderlig
Skikkelse og amøboid Bevægelse og kan vandre
gennem Karrenes Vægge ud i Bindevævet, Forhold,
der blev grundlæggende for Betændelseslæren.
Hans Studier af Lymfekarrenes Forhold til
Bindevævet bragte ogsaa meget nyt, saaledes
konstaterede han først af alle, at Bughindens
Lymfekar aabnede sig frit i Bughulen ved
»Stomata«. (»Die Lymphengefässe und ihre
Beziehung zum Bindegewebe«, 1862). R.’s Navn er
knyttet til Neurofibromatosis generadis (R.’s
Sygdom), en Lidelse, der viser sig ved Dannelse af
Fibromer paa Hudens Nerveender, og som
skyldes et medfødt Anlæg. Han skrev herom: »Ueber
die multiplen Fibrome der Haut und ihre
Beziehung zu den Neuromen« i
Virchow-Festskriftet, 1882. Han udgav endvidere: »Handbuch der
allg. Pathologie des Kreislaufs und der
Ernährung« (1883); »Untersuchungen über die Spina
bifida« (1886), »Die fibröse oder deformierende
Ostitis, die Gsteomalacie und die osteoplastische
Garcinose in ihren gegenseitigen Beziehungen«
(1891) og »Die Adenomyome und Cystadenome
des Uterus und Tubenwandung« (1896).
J. S. J.

Recklinghausens Sygdom [’rækleŋha’uzəns-],
se Neurofibromer.

Reclam jun. [’re.klam], Philipp,
Forlags-firma i Leipzig, grundlagt af Anton
Philipp Reclam
(1807—1896). Forlagets Navn
er særlig knyttet til »Universal-Bibliotek«, der
med Goethes »Faust« som de to første Numre
1867 indledede et Oplysningsværk, som spænder
over hele Jorden og omfatter alle Tiders og
Landes Litteratur og ved sin billige Pris har
opnaaet en Udbredelse, der tælles i Millioner.
Tanken skyldtes Sønnen Hans Heinrich R.
(1840—1920), fra 1868 Deltager i Firmaet, og det
var ogsaa ham, der som Hovedlederen angav
og udvidede Retningslinierne. I Jubilæumsaaret,
1917, talte »U.-B.« over 6000 Numre, af hvilke
Henrik Ibsen bl. de skønlitterære Forfattere
slaar Rekorden, idet hans Skr er solgt i over
4 1/2 Mill. Eksemplarer. Firmaets nuv.
Indehavere er H. H. R.’s Sønner: Dr. Ernst R.
og H. Emil R., som har været Deltagere siden
1906.
Alex. S.

Reclus [rö’kly], Jean Jacques Elisée,
fr. Geograf, f. 15. Marts 1830 i Ste. Foy la Grande
(Dept Gironde), d. 15. Juli 1905. Han studerede
i Montauban og i Berlin, hvor han blev Elev af
»Geografiens
Fader« Karl
Ritter. Ivrig
Republikaner
forlod han efter
Statskuppet
1851 sit
Fædreland og
gennemrejste fl. af
Europas og
Amerikas
Lande; efter et
fleraarigt Ophold i
(Sydamerika
(Columbia)
vendte han 1859
tilbage til
Paris, hvor han
i Revue des
Deux Mondes

skrev flere Artikler af geogr., politisk og
socialøkonomisk Indhold, ligesom han var
Medarbejder ved Tour du Monde o. a. geogr.
Tidsskrifter. Under Krigen traadte han ind i
Nationalgarden og deltog senere i Kommunens Kampe;
fanget af Versailles-Tropperne blev han dømt til
Deportation, hvilken Dom dog efter
indtrængende Forestillinger fra berømte fr. og eng.

J. J. E. Reclus.
J. J. E. Reclus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free