- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
987

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Recurrenslammelse - recursus ab abusu - Recurvirostra - Red - Redaktion - Redaktør - Redan - Redarier - Red Bank - Redcar - Redcaps - Redcliffe - Red Crag - Reddik - Reddingit - Redditch - Rede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjernenerve. R. viser sig ved en særlig Form
for Hæshed og Vanskeligheder ved Talen.
K. H. K.

recursus ab abusu (fr. recours pour abus),
se Appel comme d’abus.

Recurvirostra, se Klyde.

Red (Rhed), Ankerplads uden for en Havn,
Flodmunding e. l. R. kaldes aaben, naar den
er ubeskyttet med Sø, beskyttet, naar den
ved kunstig anbragte Bølgebrydere ell. ved
naturlige Rev ell. Grunde er mere ell. mindre
dækket. — Kbhvn’s R. begrænses mod N. af en
Linie fra Taarbæk Baadehavn til Lys- og
Klokketønden paa Taarbæk Rev og derfra til
Lystønden paa NØ.-Siden af Saltholm Flak; mod Ø.
af en Linie fra denne Lystønde til Saltholms
nordligste Pynt samt af Saltholms Vestkyst til
dens sydligste Pynt; mod S. af en Linie fra
sidstnævnte over Drogdens Fyrskib til
Sømærket Aflandshage og fra denne af en Linie til
Sjællands Kyst i Retning mod Vallensbæk Kirke
paa Sjælland, mod V. af Kysten og Grænselinien
for Kbhvns Havn.
C. B-h.

Redaktion, se Redaktør.

Redaktør (fr. rédacteur, af lat. redigere,
sammenfatte, ordne, befordre) er den Person,
der samler og forestaar Anordningen,
undertiden ogsaa Bearbejdelsen af Tekstindholdet i
en Avis, et Tidsskrift, et Samleværk ell. andet
periodisk ell. kritisk sigtet Skrift, der som
Regel er »tilvejebragt ved fl. Medarbejderes
Bidrag. Som vedk. Organs ell. litterære
Foretagendes Leder overvaager han dets Udgivelse,
knytter til det de for Medarbejderskab egnede
IKræfter, underkaster deres Medvirkning sin
kritiske Bedømmelse, idet Hensyn derved tages
til den for Publikationen optrukne Plan ell. det
Program, som gennem samme agtes fremmet.
Ved denne prøvende, udsondrende og ofte
tillige udformende Virksomhed vil en R.
undertiden være i Stand til at paatrykke det af ham
ledede Organ ell. Foretagende et endog stærkt
fremtrædende personligt Præg. Ved større og
navnlig daglig udkommende Aviser vil det, med
den stadig stigende Arbejdets Deling og
Specialisering ogsaa i Pressen, være sædvanligt, at
en Hovedredaktør (fr. rédacteur en chef, eng.
editor in chief) har den øverste Ledelse, medens
Hjælpe- ell. Underredaktører med større ell.
mindre Selvstændighed forestaar Afdelinger,
der udkræver Særkyndighed, f. Eks. for
Litteratur, Kunst, Handel, Sport, Reportage etc. I
Frankrig kaldes enhver til et Avis- ell.
Tidsskriftforetagende fast knyttet Medarbejder R.
Efter de enkelte Landes Presselovgivning
paahviler det straneretsligw Ansvar for, hvad der
fremkommer i periodisk Skrift, dets
Chefredaktør, hvis Navn derfor efter de nyere Love
fordres opgivet paa hvert Eksemplar af det af
ham ledede Organ; at navngive en »Straamand«
(lysk »Sitzredacteur«) er efter fl. Landes Love
strafbart. — Redaktion er dels Betegnelsen
for en R.’s Virksomhed, dels det samlede
Personale, der medvirker til Affattelsen af en Avis
ell. andet periodisk Skrift, dels endelig det
Sted (Lokale, Kontor), hvor det, som Regel
faste og daglige journalistiske ell. litterære
Arbejde med et saadant Foretagende regelmæssig
foregaar, og hvorfra det træder i Rapport med
Publikum.
(K. V. H.).

Redan [rö’dã] (fr.) er et i den ældre
Befæstningskunst ofte anvendt Udenværk bestemt
til at flankere en bagved liggende Linie.
Sch. P.

Redarier var en vendisk Stamme i det
sydøstlige Mecklenburg. I deres Omraade laa det
store Tempel for Radigast ell. Redigast i
Rethra, en af Elb-Slavernes vigtigste Helligdomme.
G. S-e.

Red Bank [’red-’bäŋk], By i U. S. A., Stat
New Jersey, ved Navesink River, ligger c. 40
km S. f. New York og er en Forstad til denne
By. (1910) 7398 Indb.
G. Ht.

Redcar [’redkə], Badeby i Yorkshire,
Nordengland, 55 km SØ. f. Newcastle, med (1921)
16401 Indb. R. er vigtig som
Sommeropholdssted for Befolkningen i det nærliggende,
tætbefolkede Middlesborough Jerndistrikt.
G. G.

Redcaps [’redkəps], se Høns, S. 135.

Redcliffe [’redk£if], se Stratford de R.

Red Crag [’red-’kräg] kaldes en i Suffolk
(England) forekommende Afdeling af den
yngste Del af Tertiærsystemet; den bestaar af rødt
ell. brunt jernholdigt Sand og indeholder talrige
Skaller af Muslinger og Snegle (c. 450 Arter,
hvoraf c. 90 % nulevende) samt Knogler af
forsk. Pattedyr (Elefant, Mastodont, Tapir, Ulv
o. s. v.). Se i øvrigt Tertiærformation.
J. P. R.

Reddik, se Raphanus.

Reddingit, et sjældent Mineral fra
Branchville i Connecticut, bestaar af vandholdigt
Manganfosfat og danner blegt rødligbrune,
rombiske Krystaller.
(N. V. U.). O. B. B.

Redditch [’redit∫], By i det sydlige England,
Worcestershire, 14 km S. f. Birmingham, har
Fabrikation af Synaale, Fiskekroge og
Automobiler. (1921) 16231 Indb.
G. G.

Rede (hertil farvetrykt Tavle) kaldes det
Leje, hvori Fuglene lægger og udruger deres
Æg, og i hvilket, hos talrige Grupper, Ungerne
tilbringer Tiden, til de er flyvefærdige. For at
opfylde disse Formaal maa R., foruden at
anbringes saa beskyttet som muligt, og paa en
Plads, hvor der er let Adgang til Føde, have
en vis Grad af Styrke og være nogenlunde lun,
saa at Æg og Unger er omgivne af slette
Varmeledere; den bestaar derfor i de fleste
Tilfælde af en ydre Del, dannet af grovere,
stærkere, men ret løst forbundne Stoffer, og en
indre Del, Redeskaalen, foret med finere,
blødere, tæt mod hverandre liggende Dele. Men
i øvrigt er der saavel i Stofferne, hvoraf R.
bygges, som i dens Form og i Stedet, hvor den
anbringes, en saadan Forskellighed, at her kun
kan omtales nogle Hovedtræk, medens der i
øvrigt henvises til Omtalen af R. ved de enkelte
Fuglegrupper.

Nogle Fugle (Gøge, Kostære) hygger hverken
R. ell. udruger deres Æg, idet de anbringer
dem i andre Fugles R.; andre ruger ej heller
selv, men anbringer Æggene saaledes, at Solens
Varme er tilstrækkelig til at udruge dem
(Strudse), ell. Varmen fra raadnende
Plantedele ell. varme Kilder (Tallegallahøns). En
Mængde Svømme- og Vadefugle bygger ingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free