Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest / 989 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rederkasser (2) - Redemptorister - Reden, Slaget paa - Reden - Reder - Reder, Heinrich - Rederi - Rederijkers

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lande tidligst har sat Kasser op til, er Stæren,
og Stærekassen er ogsaa Typen for de forsk.
Slags R., der efterhaanden er konstruerede.
Opsætning af Kasser til andre Arter, særlig
Mejser, er sat i System af Hans v.
Berlepsch, der paa sit Gods Seebach i
Westfalen bar oprettet en statslig autoriseret
Mønsterstation for Fuglebeskyttelse og i Skrift og
Tale virket for Anbringelse af R. i stor Stil;
lian har givet nøje Anvisninger til, hvorledes
R. skal forfærdiges, hvilken Størrelse de skal
have, og hvor og hvorledes de skal anbringes.
Kasserne forarbejdes af udhulede
Stammestykker, findes i to Typer, dels for de egl.
hulbyggende Fugle, som Mejser, Huldue og Ugle, dels
for dem, der bygger i mere aabne Træhuller
som Graa Fluesnapper, Hvid Vipstjert og
Rødhals. Af andre Former af R. kan nævnes de af
M. Klinge angivne Kasser til Træløbere og
de Kasser til Rugeplads for Gravanden, som
anbringes i Jorden paa nogle Øer. — Hvor
Fuglene mangler naturlige Rugepladser, gaar
de villigt i Redekasserne, med hvilke ofte
opnaas forbløffende Resultater. (Litt.: Hans
Freiherr von Berlepsch, »Der gesammte
Vogelschutz«, 1.—10. Opl.; Karl R.
Hennicke, »Handbuch des Vogelschutzes«
[Magdeburg 1912]; Titus Csörgey, »Anleitung z.
Anwendung der künstl. Nisthöhlen u. anderer
Vogelschutzeinrichtungen« [Budapest 1910];
Carl Jørgensen, »Hvorledes man knytter
Fuglene til Hus og Have« [Kbhvn 1907]).
O. H.

Fig. 2. Redekasse til Træløber.

Redemptorister, se Liguorianere.

Reden, Slaget paa, se Slaget paa R.

Reden [’re.d_ə(n)] (Rheden), By i den
holl. Prov. Gelderland, ved Ijssel, 60 km Ø. f.
Utrecht, har (1922) 21346 Indb.
G. G.

Reder (egl. den, som udreder ell. udruster
et Skib) betegner den Person, for hvis Regning
et Skib udfører en Sørejse, altsaa den, som
bærer de dermed forbundne Udgifter og
oppebærer de deraf flydende Indtægter (Fragt
o. l.). I Alm. vil R. være Ejer af Skibet, men
nødvendigt er det ikke, f. Eks. naar et Rederi
for kortere ell. længere Tid lejer Skibe hos et
andet Rederi. R.’s Ansvar er efter den
fælles nordiske Sølov ordnet saaledes, at han i
Alm. hefter personlig, det er med hele sin
Formue, for de Forpligtelser, han selv ell. gennem
andre paadrager sig: men herfra er der gjort
vidtrækkende Undtagelser, nemlig dels for
Besætningens Fejl og Forsømmelser i
Tjenesten samt for Skippers Kontrakter og hans
Misligholdelse af R.’s Kontrakter, i hvilke
Tilfælde han kun hefter med Søformuen, ɔ:
Skib og Fragt, og dels for Bodmerilaan,
Bjergeløn (se Bjergning) og Havaribidrag (se
Havari), i hvilke Tilfælde han endog kun
hefter med en Del af Søformuen, nemlig henh.
med det forbodmede og med det reddede.
Grunden til, at R.’s Ansvar saaledes i de mest
praktiske Tilfælde er begrænset til, »hvad der er
sat i Vove paa Søen«, maa navnlig søges i
Rederibedriftens overordentlige Risiko, der
vilde kunne medføre fuldstændig Ruin for R.,
hvis han heftede med hele sin Formue. Paa
den anden Side betyder Indskrænkningen til
Søformuen, efterhaanden som Skibene er
voksede i Størrelse og Værdi, en stadig mindre
Lettelse af Ansvaret, hvorfor det ogsaa bliver
mere og mere alm., at Rederi drives under
Aktieselskabets Form.
(L. A. G.). A. D. B.

Reder [’re.d_ər], Heinrich, tysk Officer
og Forfatter, f. i Melrichstadt i Bayern 18.
Marts 1824, d. i München 16. Febr 1909. Han
studerede Naturvidenskab ved Forstskolen i
Afschaffenburg og ved Univ. i München, blev 1848
bayersk Artilleriofficer, adledes for sin
Dygtighed i Felttogene 1866 og 1870 og fik Afsked som
Oberst 1887. Han foretog derefter mange Rejser
i Italien og Spanien, hvorfra han medbragte en
Rk. talentfulde Tegninger; men sin egl. Bet.
vandt han dog som Lyriker, i hvilken
Egenskab han minder om Münchener-Digtergruppen.
Han er i sine Digte frisk og livsglad — nævnes
kan »Gedichte« (1859), »Lyrisenes Skizzenbuch«
(1893), »Mein Wanderbuch« (1895), samt Epos’et
»Wotans Herz«. A. Kutscher udgav 1910 hans
Digte med en Indledning. (Litt.: Hans
Benzmann i »Nord und Süd« 1899).
C. B-s.

Rederi betegner dels Virksomheden som
Reder, dels selve det enkelte Firma, der driver
Rederiforretning. Rederivirksomhed er efter
dansk Ret fri Næring, ɔ: den kan, uden at det
er nødvendigt at løse Borgerskab ell.
Næringsbevis, udøves af alle og enhver. Naar fl. driver
R. i Forening, hvad der p. Gr. a. Bedriftens
store Risiko er meget alm., sker det enten i
Form af Partrederi ell. som Aktieselskab. Denne
sidste Form breder sig mere og mere og har
allerede længe været den dominerende, idet den
baade byder R.’s Interessenter den største
Fordel derved, at de i intet Tilfælde hefter med
mere end deres Indskud, og samtidig giver
R.’s Kreditorer en Ret til fortrinsvis Dækning
af Selskabsformuen.
(L. A. G.). A. D. B.

Rederijkers [’re.d_əræ^ik_ərs] ell. Rederijkers
kamers (camera rhetorica) kaldtes en Art
poetiske Lav, der fra Beg. af 15. Aarh. opstod i
Flandern. I dem samledes Poeter og Lærde
med Haandværkere og Handelsmænd til Røgt
af Tidens aandelige Interesser. Der holdtes
Foredrag, skreves Digte og opførtes dram.
Arbejder, ligesom ogsaa Rederijkerne
arrangerede store Folkefester med hist. Optog i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>