- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
990

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rederijkers - Rederiregister - Rederod - Redesvamp - Redesvampe - Redfern - Redfield, William - Redgrave, Richard og Samuel - Redi, Francesco

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kostumer. Disse litterære Selskaber blev ogsaa
Brændpunkter for Tidens nationale og politiske
Bevægelser, og navnlig under Spanierkrigen
pustede de til Flammen. Spanierne undertrykte
dem derfor med Magt. Saa udbredte var disse
»Kamre«, at enhver større By i Flandern
havde sit; der kunde endogsaa være indtil en halv
Snes i samme By. Bl. de kendteste var
»Voliererne« i Antwerpen (stiftet 1400) og »Bogen«
i Bryssel (fra 1401). Fra de sydlige Nederlande
overførtes Retorkamrene til de nordlige, især
under Spanierkrigen, og navnlig fik
Amsterdam-Selskabet »In Liefde Bloeiende« stor Bet. for
Hollands Litteratur.
(A. I.). V. K.

Rederiregister. Efter den danske
Registreringslov 1. Apr. 1892 skal der ved
Registrerings- og Skibsmaalingsbureauet i Kbhvn føres
et R. over samtlige danske Rederier, som ejer
registreringspligtige Skibe. R. skal angive alle
de registreringspligtige Skibe, som hvert
Rederi ejer, under Henvisning til hvert af disse
Skibes Folium i Skibsregisteret. Hvad der
herefter er blevet registreret i R. om Rederiets
Indehaver, Bestyrelsesmedlemmer og
bestyrende Reder, offentliggøres i Statstidende med
den Virkning, at det da formodes at være
kommet til Tredjemands Kundskab, medens denne
omvendt bliver berettiget, naar han i Henhold
til det saaledes offentliggjorte indgaar
Retshandler vedrørende Rederiforretninger.
(L. A. G.). A. D. B.

Rederod, se Fuglerede.

Redesvamp, se Redesvampe.

Redesvampe (Nidulariaceæ), Familie af
Bugsvampenes Orden, der er ejendommelig ved,
at det modne Frugtlegeme er aabent, skaal-
ell. krukkeformet, og at der i dette ligesom Æg
i en Rede findes nogle linseformede Legemer,
»Peridioler«. som indeholder Hymeniet og
Sporerne. Frugtlegemet anlægges som et ensartet
Hyfevæv, i hvilket der udvikles Kamre, hvis
Indervæg beklædes med Hymeniet; disse Kamre
omgives med et fastere Hyfelag og bliver til
Peridiolerne; derefter opløses Hyferne mellem
disse og Frugtlegemets Ydervæg, og til sidst
aabner Frugtlegemet sig i Spidsen. Arterne af
denne Familie findes mest paa raadnende Ved;
de henføres til forsk. Slægter, af hvilke, her
skal nævnes:

Redesvamp (Nidularia Bull.), der har
siddende, kugleformede Frugtlegemer med tynd
Ydervæg og uregelmæssig Aabning;
Peridiolerne mangler Stilke og ligger frit i Frugtlegemets
Hulrum; der findes fl., mindre alm., Arter i
Nord- og Mellemeuropa. Se i øvrigt
Bombekaster, Crucibulum og Cyathus.
(F. K. R.). C. F.

Redfern [’redfən], Kvarter i Sydney, New
S. Wales, SØ. f. Hovedbanegaarden, Jern- og
Messingstøberier o. a. Fabrikker.
M. V.

Redfield [’redfi.£d], William, amer.
Meteorolog, f. 1789 i Middletown, Connecticut, d.
1857 i New York. Skrev en lang Rk.
Afhandlinger vedrørende Naturen af de heftige Storme
ved Amerikas Østkyst og i det kin. Hav, og er
derved en af Grundlæggerne af den moderne
Stormlære. Beskæftigede sig forøvrigt med
Fænomener som Ebbe og Flod, Jordrotationens
Indflydelse paa forsk. terrestriske Forhold, og
desuden med praktiske Ting som f. Eks.
Jernbanedrift.
A. W. M.

Redgrave [’redgreiv], 1) Richard, eng.
Genre- og Landskabsmaler (1804—88), malede
underholdende Genrebilleder, saaledes det
prisbelønnede »Gulliver« (1837, S. Kensington Mus.),
hvormed han slog igennem, »Syerske« (1843),
»Olivia’s Tilbagekomst« (der m. fl. a. findes i
National-Gal.) etc.; han udstillede i alt henved
200 Billeder i Tidsrummet 1825—80. R., der
1851 blev Akademimedlem, har i øvrigt ogsaa
paa anden Maade gjort sig fortjent af engelsk
Kunstliv, var med at grunde et Museum for
dekorativ Kunst (hvorfra senere Kensington
Mus. udfoldede sig), var Sjælen i mange
Udstillingsforetagender, blev 1847
Generalinspektør for Kunsten og forfattede en Del Skr om
Kunst, bl. a. A century of painters of the
English school
(1866) sammen med Broderen 2)
Samuel R. (1802—76), der, som Broderen
uddannet paa Akademiet, ligeledes spillede en
fremtrædende Rolle i forsk. eng.
Kunstorganisationer.
A. Hk.

Redi, Francesco, ital. Lærd og Digter,
f. 18. Febr 1626 i Arezzo, d. i Pisa 1. Marts
1698. Han var baade en dygtig Naturforsker
og en dygtig Filolog, drev arkæologiske Studier
og deltog ivrig i Arbejdet paa
Crusca-Akademiets ital. Ordbog. — Som Zoolog har R.’s
Undersøgelser over Slangegift været
grundlæggende, idet han paaviste Giftens
Opbevaringssted hos Slangerne, undersøgte dens Natur og
den Maade, den udtømtes paa. Han paaviste
eksperimentelt, at Teorien om Generatio
eqvivoca
maatte være urigtig, og at alle levende
Væsener stammede fra et Æg. Dette gav
Anledning til en Strid med Jesuiten Buonanni,
der havde den gl. Anskuelse. R. gjorde ogsaa
Undersøgelser over Insekternes Fordøjelse,
Blodomløb og Forplantning, over Menneskets
Bændelorme og paaviste Forskellen mellem
Regnormen (Lumbricus) og Spolormen (Ascaris)
og endelig over de af Menneskets Entozoer, der
var fundne i andre Legemsdele end
Tarmkanalen. Ogsaa som Mikroskopiker, Kemiker og
Fysiker er R. berømt, men skønt han havde en
udbredt Praksis, har han dog aldrig skrevet
nogen egl. medicinsk Bog. I hans Consulti
medici
lærer man hans medicinske System at
kende. Hans Terapi indskrænkede sig til faa
Medikamenter og hvilede paa Forsøg, i øvrigt
var den diætetisk. I Fysiologien paaviste han,
at Luftembolier var dødelige hos Mennesket,
men at Havskildpaddernes Blod indeholdt frie
Luftblærer. Medens han levede, lod
Storhertugen slaa 3 Hedailler til Ære for ham, og en
fjerde blev præget efter hans Død. Af hans Skr
mærkes Osservazioni intorno alle vipere (1664),
der efterfulgtes af to Breve om samme Emne.
Esperienze intorno alla generazione degli
insetti
(1668, 2. Udg. 1688); Osservazioni intorno
agli animali viventi che si trovano negli
animati viventi
(1684); Tractatus de tumoribus;
Libellus de modo quo dictam lacteam regere
oportet; Osservazioni intorno a quelle gocciole
o fili de vetro che rotte in qualsivoglia parte
tutte quante si stritolano; Esperienze inforna

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free