Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Redi, Francesco - Redier - Redif - redigere - Redingote - Rediskontering - Redjacket - Red Lake - Redlands - Redmond, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ai sali fattizi; Intorno all’invenzione degli
occhiali. Disse sidste Afh. er kun optagne i hans
Opera omnia, der udk. 1712 og 1741.
J. S. J.
Som Livlæge hos Storhertugen af Toscana havde
R. en behagelig og anset Stilling, og hans muntre
og elskværdige Personlighed prises. R.’s
berømteste Digtning er den ypperlige Dithyrambe
Bacco in Toscana (1685, siden bl. a. 1859), hvori
Montepulciano-Vinen hædres som alle Vines
Konge; ogsaa meget smukke Sonetter har han
digtet. Han var tillige en fortrinlig
Prosaskribent, selv i sine videnskabelige Afh. og ikke
mindst i sine Breve. R.’s Opere er udgivne
mange Gange, saaledes Venezia og Firenze (7
Bd), Neapel 1741—42 (6 Bd), smst. 1778 (7 Bd),
Milano 1809—11 (9 Bd); i de fleste Udgaver
findes hans Biografi ved Salvini.
(E. G.). E. M-r.
Redier, se Ikter.
Redif (arab.: »Bagmand«) er i den tyrkiske
Hær Betegnelsen for Reserven af 1. og 2. Linie;
det egl. Landeværn benævnes Mustahfiz.
J. Ø.
redigere (lat.), anordne, affatte en Skrivelse,
der er bleven til ved fleres Samvirken; virke
som Redaktør (s. d.).
Redingote [fr. rödæ’gåt], se Dragt, S. 385.
Rediskontering. Naar den, der har
diskonteret (købt) en Veksel, ønsker at faa
Raadighed over Beløbet igen, før Vekslen forfalder,
kan han opnaa dette, for saa vidt en anden, er
villig til at overtage Vekslen ell., som det
hedder, rediskontere den. Meget alm. er det
saaledes (dog ikke i England), at en Del af det
Vekselmateriale, som de private Banker
gennem deres Forretningsvirksomhed kommer i
Besiddelse af, rediskonteres i det paagældende
Lands Centralbank, altsaa for Danmarks Vedk.
i Nationalbanken.
J. Th.
Redjacket [’reddзåkit], By i U. S. A.,
Michigan, ligger V. f. Calumet paa Keweenaw
Halvøen, i en Egn med Kobberminer. (1910)
4211 Indb.
G. Ht.
Red Lake [’red-’£eik], Sø i U. S. A.,
Minnesota, ligger paa 48° n. Br. og 95° v. L. og
bestaar af to ovale Bassiner med et Areal paa
886 km2. R. har imod V. gennem R. L. River
Afløb til Red River of the North.
G. Ht.
Redlands [’re.d£əndz], By i U. S. A.,
California, ligger 20 km SØ. f. San Bernardino,
(1920) 9571 Indb. R. er et Knudepunkt paa
Santa Fé-Banen og har stor Konservesindustri
samt Handel med Druer og Sydfrugter, der
avles paa kunstigvandet Terræn i Omegnen.
G. Ht.
Redmond [’redmənd], John, irsk Politiker,
f. i Dublin 1857, d. i London 6. Marts 1918,
tilhørte en opr. fra England indvandret katolsk
Proprietærfamilie, opdroges paa et
Jesuitterkollegium og studerede Ret i Dublin og
London; men længe inden han blev Advokat (1887),
havde han viet sit Liv til Arbejdet for den
ny nationalistiske Politik. Efter at have virket
som Sekretær i Underhuset, indvalgtes han Jan.
1881 som Repræsentant for Byen New Ross i
hans sydøstirske Hjemegn (siden 1890
repræsenterede han Waterford). Han kom snart frem
som en af Ch. St. Parnell’s Underførere,
baade i de heftige Parlamentskonflikter og i
Agitationen; han talte Nationalismens Sag og
indsamlede Penge paa store Rejser i Kolonierne
og De forenede Stater; 1888 var han i Fængsel
for Opfordring til Vold. Ved hans Side virkede
Broderen William R. (1861—1917,
Underhusmedlem siden 1883), hvis Karakter passede
bedre end hans til denne Kamps iltre
Lidenskabelighed. John R. var med al sin Patos og
Slagfærdighed som Taler en roligere Natur,
hvem kun hans Lands kritiske Forhold gjorde
radikal. Han blev Parnell tro, den Gang
Flertallet af hans Tilhængere forlod ham; efter hans
Død 1891 blev han Formand for den lille
Parnellitter-Gruppe, men efter at
Anti-Parnellitternes, Forbund med de eng. Liberale var
ophørt, sluttedes de to Grupper atter sammen
med R. som Formand (1900). Han havde nu
naaet saa stor tog fast en Autoritet, som
overhovedet tænkeligt i det irske Kaos, takket være
sin Forening af Takt, Varsomhed og
Elskværdighed med Bestemthed, Loyalitet og sikkert Blik
for Mulighederne. Dog kunde disses uafbrudte
Skiften bidrage til, at han under sin Lempen
fik et Ry for Døgnværksopportunisme, ja for
Tvetungethed, som næppe var grundet. At han
under hele den storpolitiske Strid aldrig
afviste praktisk Reformlovgivning, selv
Modstandernes, viser ham kun som virkelig Patriot
og Statsmand, Baade under den konservative
Regering 1895—1905 og under den liberale
1905—10 naaede man et godt Stykke frem ad
saadanne Veje, men de egl. Selvstyrekrav maatte
R. holde i Baggrunden, saa længe Regeringerne
havde et selvstændigt Underhusflertal. 1910
kom hans store Tid, idet Valgene gjorde hans
Nationalister til Tungen paa Vægtskaalen
mellem de to eng. Partier. Næsten for
Offentlighedens Øjne maatte Asquith omlægge sit
Lovgivningsarbejde efter R.’s Krav og fremme
Ophævelsen af Overhusets absolutte Veto, for at
Home Rule-Loven kunde lade sig gennemføre
hurtigst muligt. I Foraaret 1914 stod han
tilsyneladende paa Springet til at bringe sit
Folk den længe lovede nationale
Oprejsning; men kort før den uforudseelige
Verdenskatastrofe meldte der sig indre
Vanskeligheder, som heller ikke var forudsete af
R., hvis Felt i for høj Grad var
indskrænket til Parlamentet og de hjemlige
Partiorganisationer. Som Bourgeois savnede han Blik
for Gæringen i de laveste Lag; som
engelskdannet var han uden tilstrækkelig Føling med
den ny irsk-irske Nationalisme, og han
undervurderede ogsaa helt den praktiske Slagkraft
i Ulsters Uvillie mod Home Rule. Dog, uanset
de farlige Strejker, uanset de afsvækkende
Forhandlinger, han under sit Forbund med den
liberale Regering havde maattet optage med
Ulster, og uanset de yderliggaaaendes
Mistænkeliggørelse af ham, var hans Stilling endnu
stærk nok til, at han efter Verdenskrigens
Udbrud kunde byde England og dets Allierede et
krigsvilligt Irland. De frivillige Korps, der var
dannet som Modstykke til Ulsters og havde
maattet anerkende ham som Leder, skulde nu
værne Øen, mod fjendtligt Indfald, og for
Rekruteringen til Fastlandshæren agiterede han
meget varmt. William R. tog aktiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
