- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
995

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Redningsapparater - Redningsbaad - Redningsbøje - Redningskorps

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Motor, der giver Baaden en Fart paa 7 Knob.
Den er rigget med 2 Master med Sejl. Baaden
til Udsætning fra Stranden er en 10,2 m Baad
med en 12 B. H. K. Ferro Benzinmotor, der
giver Baaden en Fart paa c. 5 1/2 Knob. Den
vejer 3,2 t og har et Dybgaaende paa 0,4 m.
Til Anbringelse af Baaden paa
Transportvognen anvendes en mindre Kran. Besætningen er
stor, nemlig 14 Mand, af Hensyn til Baadens
Ud- og Indsætning.

Til Bjergning af Mennesker i rum Sø
anvendes søgaaende Redningsfartøjer. I Limfjorden
er stationeret 2 saadanne, særlig beregnet til
Bjergning af Fiskere i Nordsøen, naar de i
deres mindre Baade bliver overrasket af Storm
og staar i Fare for at drive til Søs eller deres
Baade bliver slaaet i Stykker eller kæntrer,
hvis de forsøger Landing. Det er smaa,
kraftige og meget sødygtige Dampere. I Norge,
hvis Kyster kun paa enkelte Steder egner sig
til Anvendelse af Raketapparater og
Redningsbaade, anvendes Sejlfartøjer, de saakaldte
Redningsskøjter, der om Vinteren
krydser langs Kysterne. Deres væsentligste
Opgave er at vejlede Skibe, der p. Gr. a. Taage,
Snetykning ell. anden Aarsag er komne ud af
Kurs og staar Fare for at strande, samt at
bjerge Fiskerbaade ell. deres Besætninger, naar de
p. Gr. a. Storm og Sø ikke kan bjerge sig selv.
Redningsskøjterne er mindre (c. 35 t), men
meget sødygtige Fartøjer af nærlig samme Type
som de norske Lodsbaade. Den første blev
bygget 1893 og fik Navnet »Colin Ancher« efter
den kendte Skibsbygger, der havde konstrueret
Baaden. Typen har svaret til Hensigten og
anvendes stadig.

Paa ubeboede Kyster og landløse Rev, hvor
der kan ventes Strandinger, og Mangel paa
Mandskab forhindrer Anvendelse af R., er
mange Steder, f. Eks. paa Islands Sydkyst, opført
Tilflugtssteder for Skibbrudne, indeholdende
Sengetøj, Proviant og en Vejledning til at sætte
sig i Forbindelse med beboede Steder. I
Danmark findes et saadant Tilflugtssted i en Baake
paa Sjællands Rev.

Ved Redningsstation betegnes det
Sted paa Kysten, hvor der findes R.
(Redningsbaad og Raketapparat) klar til Brug. I den
internationale Signalbogs Afdeling for
»geografiske Signaler« er alle Redningsstationer
mærket med §, ligesom de har en særlig Signatur
i Søkortene og anføres i Sejladsanvisningerne,
saa den Søfarende altid kan vide, om han er
i Nærheden af en Redningsstation.
C. B-h.

Fig. 5. Norsk Redningsskøjte i Storm.
Fig. 5. Norsk Redningsskøjte i Storm.


Redningsbaad, se
Redningsapparater.

Redningsbøje (Redningskrans), d. s.
s. Bjergemærs.

Redningskorps. Den moderne Udvikling
har ført med sig, at Antallet af Ildebrande og
Ulykker er steget voldsomt i de sidste 30—40
Aar, navnlig i Storstæderne; man behøver kun
at tænke paa, hvad Automobiler, Benzinlagre,
Maskindrift og Elektricitet har betydet i denne
Forbindelse. Som Værn imod det stigende
Antal Ulykker er der efterhaanden omkr. i
Verdens Storbyer oprettet særlige R. — Allerede
tidligere var der i England og i de forenede
Stater af Brandforsikringsselskaberne oprettet
Korps, som havde den Opgave, ved Ildebrande
at varetage deres respektive Selskabers
Interesser og ved at hjælpe med Slukningsarbejdet
bøde paa det officielle Brandvæsens dengang
ret primitive Udrustning og Organisation. De
moderne R., som opstod omkring 20.
Aarhundredes Beg., er de direkte Arvtagere efter
ovenn. Korps; dog saaledes, at deres Opgave
er en anden og mere vidtspændende, idet det
direkte Slukningsarbejde overalt i Byerne
varetages af Brandvæsenet, som nu er langt bedre
udrustet og indøvet end tidligere, medens
R. under Brand kun har med Redningsarbejdet
at gøre og i øvrigt virker ved mangfoldige
andre Lejligheder end Ildebrande.

I Kjøbenhavn, startedes et R. 1906 af
Direktør Sophus Falck, som havde studeret
Spørgsmaalet i London under den kyndige
Vejledning af Chefen for det derværende Korps,
Oberst Fox. Direktør Falck begyndte under
meget beskedne Former og mødte straks en Del
Modstand, idet man mente, at et saadant Korps
ikke var paakrævet herhjemme. Under Falck’s
energiske og initiativrige Ledelse voksede
Korpset og dets Anseelse dog hurtigt, og det
indgik snart som et uundværligt Led i
Hovedstadens Liv. Med Korpset i Kbhvn som
Moderorganisation og forenede med dette gennem
»De danske Redningskorps Fællesforbund« er
der oprettet selvstændige Korps i Odense,
Aalborg og Svendborg; i andre Provinsbyer er
man ved at starte lgn. Korps. I Kbhvn
omfatter Korpset nu mange Afdelinger. Der er
Vagtstationen, som under Brand i Byen varetager
Redningsarbejdet, yder Ambulance- og
Sygetransporttjeneste for Hospitaler og Private, og
som møder ved forekommende Ulykkestilfælde
i Kbhvn og Omegn. Afdeling B., der virker
ganske uafhængigt af Hovedorganisationen,
foretager Inspektioner paa Slotte, Herregaarde,
Museer og Fabrikker, ordner smaa, lokale
Brandvæsener saadanne Steder og forsyner
Kommuner og Private med Brandmateriel,
Pulmotor o. s. v. Søfartsafdelingen foretager
Redningsarbejde, Sygetransport og Dykkerarbejde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free