Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Redningskorps - Redningsmedaillen - Redningspil - Redningsskøjter - Redningsstation - Redningsstol - Redningsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Havn og paa Red. Entreprenørafdelingen
paatager sig Nedrivning og Oprydning efter
Ildebrand, Flytning af tunge og uhaandterlige
Genstande, i det hele taget alt saadant Arbejde,
som er forbundet med Fare ell. Vanskelighed
ell. kræver særlige Grejer og særligt uddannet
Mandskab. Zonebrandvæsenet møder med
Slukningstog ved Ildebrand paa Landet og
stiller sit fortrinlige, moderne Materiel til de
stedlige Brandfogders Raadighed. Endelig maa
nævnes Brand- og Redningsskolen,
hvor unge Mænd fra alle Landets Egne bliver
undervist i al Slags Brandsluknings- og
Redningsarbejde paa smaa, billige Kursus, saaledes
at de senere, hver i sin Kreds, kan yde god og
forstandig Hjælp ved Brand- og Ulykkestilfælde,
ligesom de ogsaa bliver uddannet til at virke
hen imod Undgaaelse af disse Katastrofer ved
forebyggende Foranstaltninger.
R.’s Motto er »Hurtig Hjælp er dobbelt
Hjælp«, og dets Formaal fremgaar af
følgende Uddrag af Aktieselskabets Love: »At
forebygge ell. begrænse Ulykker og Ødelæggelse,
navnlig ved Ildebrand, Oversvømmelser o. l.
At yde første Hjælp til Tilskadekomne ved
Ulykkestilfælde. Naar Mennesker ell. Dyr er i
Fare, at yde Hjælp, uanset om Betaling kan
forventes eller ej«.
Iflg. Korpsets 18-Aars Beretning af 1924
havde det i det forløbne Tidsrum været i
Arbejde ved 855 Ildebrande; ydet Assistance ved
Vandskade, Sporvejsstandsninger og
Automobiluheld i 9667 Tilfælde; hjulpet Dyr, som var
kommet til Skade ell. var i Fare, 2941 Gange,
haft 11889 Ambulanceudrykninger, 48114
Sygetransporter, 107606 Alarmeringer og med
Korpsets Automobiler tilbagelagt c. 2 Mill. km. Siden
denne Beretnings Affattelse er
Zonebrandvæsenet og Søfartsafdelingen kommet til, saa alene
af denne Grund er Ovenstaaende Tal siden da
vokset stærkt.
A. Degenkolv.
Redningsmedaillen, indstiftet af Frederik
VI ved kgl. Resol. af 19. Aug. 1812 som
Belønning »for dem, som redder nogen fra at drukne«.
Medaillen, der er af Sølv, bærer paa Aversen
den regerende Konges Billede, paa Reversen
Indskriften »Af Farens Svælg fremblomstrer
Priis og Løn«, omgivet af en Krans af
»Søblomster«. Baandet er rødt med hvidt Kors.
Medaillen, der selv i Statskalenderen, sproglig
meningsløst, benævnes »Medaillen for
Druknedes Redning«, sorterer under
Justitsministeriet. »Tilladelse til at bære samme« gives
kun til den, som har udført Redningsværket
med Fare for eget Liv (se Medaille, S. 826,
Fig. 3).
P. B. G.
Den norske R. (Medaillen for ædel
Daad) indstiftedes ved kongelig Resolution af
19. Aug. 1885 som Hæderstegn »til Belønning
af udvist hæderligt Forhold ved Redning af
Menneskeliv ell. anden dermed ligeartet Daad«.
Medaillen var opr. inddelt i 3 Klasser, men
efter kongelig Resolution af 20. Decbr 1905
uddeles den i Guld ell. Sølv uden Angivelse af
Klasse: den bæres i højrødt vatret Baand med
en i Midten anbragt mørkeblaa Stribe med
hvide Kanter samt lgn. Striber paa begge Sider
(se Medaille, Tavle III, Fig. 10).
Redningspil, se Redningsapparater.
Redningsskøjter, se
Redningsapparater.
Redningsstation, se
Redningsapparater og Redningsvæsen.
Redningsstol, se
Redningsapparater.
Redningsvæsen (Søv.). Et Udtryk for de
Foranstaltninger, private Selskaber ell. de
respektive Regeringer har truffet for at redde
Menneskeliv paa Søen ved Hjælp af dertil
særlig indrettede og udrustede Fartøjer ell.
Redningsapparater. I de fleste Lande, deriblandt
England, er R. privat, i andre delvis privat og
offentlig, og endelig, som i Danmark, helt
underlagt Staten. Det danske R. blev dog
ogsaa oprettet ved privat Initiativ. Det var
Sandflugtskommissær Claudi — der gennem sin
Færden paa Jyllands Vestkyst, hvor han blev Vidne
til Tabet af mange Menneskeliv p. Gr. a.
manglende passende Redningsmidler —, som slog til
Lyd for Oprettelsen af et ordnet R. i Danmark.
Han rejste til England og studerede Royal
national Life Board Institution, der var oprettet
1824, og fik derefter »Foreningen for Søfartens
Fremme« og Frimurerlogen til at tage sig af
Sagen. Disse Selskaber udstationerede
Redningsbaade ved Agger-Kanalen og Harboøre
samt et Raketapparat ved Klitmøller, alle efter
eng. Mønster. 1849 nedsatte Indenrigsministeriet
en Kommission, i hvilken Claudi fik Sæde, til
at give Forslag om R.’s Ordning. 1850—51
bevilgedes de første Penge paa Finansloven til R.
og ved L. af 26. Marts 1852 blev R. ordnet,
og til denne Lov er senere kun tilføjet nogle
uvæsentlige Tillæg. 1896 overgik R. til
Landbrugsministeriet, og 1906 til Marineministeriet,
hvor det administreres gennem
Admiralitetsdepartementet. R.’s Personel bestaar af 2
Redningsbestyrere, en for det »nørrejyske
R.«, der omfatter Jylland samt Øerne, undtagen
Bornholm, Møn og Stevns, og en for dette
Omraade. Den førstnævnte har Sæde i Skagen,
den sidstnævnte i Nexø. Under Bestyrelsen er
ansat en Fuldmægtig og en Assistent. Til
Betjening af Redningsstationerne haves 51
Opsynsmænd, 45 Baadformænd, og 547 Baad- og
Betjeningsmænd ved det nørrejyske R., og
henh. 10, 3 og 68 ved det bornholmske. Kun
enkelte af Administrationen er fast lønnede, de
øvrige, der har anden Beskæftigelse som
Hovederhverv, som Regel Fiskeri, faar et aarligt
Honorar samt Betaling for hver Redning,
Øvelse ell. Vagt, de har deltaget i. Endvidere faar
de en aarlig Understøttelse ved Afsked p. Gr.
a. Alder ell. Svagelighed, hvilket ogsaa bliver
tildelt eventuelle Enker. R. ejer forsk. Legater
og Fond til Fordel for Mandskabet, stiftet af
Velyndere. Saaledes har Franskmanden Emile
Robin stiftet Legater til Fordel for saavel
Mandskabet som deres Familier til et Beløb
af 115000 Kr.
Af Redningsstationer findes i
Danmark 63, heraf er 35 Baad- og Raketstationer
(33 i Jylland med tilhørende Øer og 2 paa
Bornholm), 13 Baadstationer (12 i Jylland med
tilhørende Øer og 1 paa Møn) samt 15
Raketstationer (8 i Jylland, 4 paa Bornholm, 1 paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>