- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
997

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Redningsvæsen - Redo - Red Oak - Redon - Redon, Odilon - Redonda - Redondela - Redondilla - Redop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Christiansø, 1 paa Møn og 1 paa Sjælland).
Endvidere findes der i Jylland 10 Bistationer
med Redningsbaade, der betjenes fra en
nærliggende Hovedstation. Materiellet bestaar af de
under Redningsapparater omtalte
Redningsbaade og Raketapparater. Der findes
i alt 53 alm. Redningsbaade, af hvilke 41 er
stationerede paa Jyllands Kyster, samt 11
Motorredningsbaade, der hovedsagelig har Station
i Havnene. Materiellet opbevares i særlig dertil
byggede Huse nær Stranden. R. har sit eget
Telefonnet, der sætter Ledelsen,
Opsynsmændene, Vagtfolkene m. fl. i telefonisk Forbindelse
med hverandre; der er i alt 185
Telefonstationer i Jylland, hvoraf 64 er
Alarmeringsstationer, fordelt langs Jyllands Vestkyst, og 34
Stationer ved det bornholmske R. For at lette
Transporten til Strandingsstedet af det tunge
Materiel, der foregaar paa svære
Transportvogne, forspændt med flere Spand Heste, er
der anlagt Veje fra Husene langs Stranden i
Læ af Klitterne, hvor saadanne findes. For at
kunne opdage Strandingerne i Tide, holdes der
Vagt om Natten og i usigtbart Vejr om Dagen
langs Stranden, dels af Strandfogden og dels
af R.’s Mandskab. Observeres Skib i Fare for
Stranding ell. strandet Skib, tilkaldes
Redningsapparaterne gennem Alarmtelefonstationerne.
R.’s aarlige Budget er paa 800000 Kr. Der er
siden R.’s Oprettelse 1852 reddet c. 10500
Menneskeliv.

I Norge er R. dels underlagt Staten og dels
en privat Institution. Stats-R. blev oprettet iflg.
kgl. Resol. af 30. Decbr 1853. Det administreres
under Fyrvæsenet. Redningsstationer findes kun
paa Jæderen og Lister, hvor Forholdene er
nærlig som paa de danske Kyster. De første
Stationer oprettedes 1854. Der findes nu 4
Stationer paa Lister og 6 paa Jæderen. Samtlige
Stationer er udstyret med Raketapparat eller
Redningshaubits, og 3 af dem har tillige
Redningsbaad. Der er ansat en Overopsynsmand i
hvert af de to Distrikter samt en Opsynsmand
og 2 Mand ved hver Station foruden
Robesætning, hvor der findes Redningsbaade.

Først saa sent som 1891 fik Norge sit R.
ordnet for den øvrige Del af Kysten ved
Dannelsen af »Norsk Selskab til Skibbrudnes
Redning«. Det skete særlig paa Initiativ af Læge
og Fort Oscar Tybring (1847—95), der gennem
sin Gerning som Læge i Marinen og for
Kystbefolkningen erfarede, hvor mange
Menneskeliv der gik tabt, navnlig bl. Fiskerne under
Vnterfisket, p. Gr. a. manglende
Redningsapparater. Selskabet er ganske privat og faar
sine Midler gennem Medlemskontingenter,
Kirkeofre, Legater og Gaver samt et Statstilskud.
Det begymjtte sin Virksomhed med 3
Redningsfartøjer, der straks udførte et smukt
Redningsarbejde under Fiskerierne i Lofoten og
Finmarken, hvor Fiskerne i aabne Baade, kun
forsynede med Raasejl, ofte udsattes for Forlis
ved de hyppig pludselig op staaende Storme.
Selskabet driver nu 28 Redningsskøjter og
enkelte Redningsbaade med Station paa Kysten.
Siden Selskabets Oprettelse er der reddet c.
660 Fiskerbaade med c. 3000 Mands Besætning
samt c. 50 Skibe med c. 450 Mands Besætning;
desuden er en Mængde Baade blevet indslæbt,
og en Del Skibe er blevne advarede. Selskabets
aarlige Indtægt og Udgift balancerer med c.
400000 Kr. Skøjterne holdes i Drift i 6—7
Maaneder.
C. B-h.

Redo, se Kalciumhydrosulfit.

Red Oak [’red.’ouk], By i U. S. A., Iowa
ligger 150 km VSV. f. Desmoines og har
Lervarefabrikker. (1910) 4830 Indb.
G. Ht.

Redon [rö’då], By i det nordvestlige
Frankrig, Bept Ille-et-Vilaine, ved Vilaine, hvor
denne optager Oust, og Brest-Nantes-Kanalen,
SSV. f. Rennes, 6700 Indb. R. er Knudepunkt
paa Orléans- og Vestbanen, har en smuk gotisk
Kirkebygning fra 12. til 14. Aarh., der forhen
var knyttet til det berømte Benediktinerkloster
St Sauveur, desuden et gejstligt Seminarium,
et Agerbrugskammer, en Havn, Skiferbrud,
Jernværker, Fabrikation af
Landbrugsredskaber, Skibsbygning og Udførsel af Kastanjer.
Arrondissementet R. (7 Canton’er) har 87000
Indb.
(M. Kr.). E. St.

Redon [rö’då], Odilon, fr. Maler, Raderer
og Litograf, f. 1840 i Bordeaux, d. 6. Juli 1916
i Paris. R., der en Tid arbejdede under
Gérôme, har i sine Suiter af Litografier: Hyldest til
Edgar Poe (1882), til Goya (1885), til Gust.
Flaubert (1888), »La Nuit« (1886), »Tentation de
Saint Antoine«, (1888, 1896), de 6 Blade til
Baudelaire’s »Les fleurs du mal« etc., Portr. af
Bonnard, Roger Marx etc. (1902—1908), vist
sig som en egenartet, højst moderne Aand med
stærk Tilbøjelighed mod det sære og det
fantastiske. En Del af R.’s Malerier udførtes i Pastel, i
lysende Kolorit (Børn, Kvinder, Blomster,
Portrætter), ogsaa dekorative Arbejder i Kapellet i
Arras (1870), i Sermizalles (1900) m. v. I
Luxembourg-Mus. i Paris: »Les yeux clos«. Paa
den fr. Udst. i Kbhvn 1919 saas bl. a. Pastellen:
»Drømmen«. Som Raderer har man kaldt ham
Frankrigs Max Klinger; fuldt saa fremragende
var han som Tegner med Sortkridt. (Litt.:
J. Destrée, L’œuvre lith. de O. R. [Bruxelles
1891]; A. Mellerio, R. [Paris 1913, 1922];
L’œuvre graphique compl. de O. R. [med
Selvbiografi, Haag 1913]).
A. Hk.

Redonda [ræð’ånda], Klippe i Havet mellem
de vestindiske Øer Nevis og Montserrat.
M. V.

Redondela [ræðån’dæla], Santiago de
R.
, By i Nordvestspanien, Prov. Pontevedra,
ligger i Nærheden af Rio de R.’s Udmunding
i Vigo-Bugten; og har en lille Havn. (1920) 12200
Indb.
C. A.

Redondilla [ræðån’dilja], sp.
Formindskelsesform af redonda, rund, er Navnet paa en Art
Strofe, hyppig benyttet i Spaniens og senere i
andre Landes Digtekunst. Den bestaar af 4
Linier, hver firefodet — i alt Fald i de
germanske Sprogs Metrik er disse afgjort
trokæiske; Rimene er enten alle kvindelige eller
vekslende mandlige og kvindelige, og
Rimstillingen er abba. To R. kan sammenstilles,
hvorved da Rimene er gennemgaaende (abbaabba
ell. abbaacca). I 17. Aarh.’s sp. Nationaldrama
bruges R. ofte i Dialogen, især hos Lope de
Vega. Oehlenschläger har anvendt R. i Digtet
»Uffe hin Spage«.
E. G.

Redop, Skolegalop i 4 Tempo, se Galop.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free