- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1000

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reduktion - Reduktionsdeling - Reduktionspasser - Reduktionsrør - Reduktionsstaal - Reduktionstal - Reduktionssæd - Reduplikation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

reducerer det saa godt som alle Metaller og fl.
Metalloider af deres Iltforbindelser, Hydroxyder
ell. Karbonater, og paa denne Maade udvindes
de fleste alm. Metaller, f. Eks. Jern, Zink, Tin,
Bly saavel som Natrium og Kalium af deres
Malme. Brint reducerer fl. Metalilter ved højere
Temp. til Metal under Dannelsen af Vand;
ogsaa enkelte Klormetaller reduceres af Brint
under Dannelse af Klorbrinte.

I Teknikken og ved Blæserørsprøver anvendes
til R. ved høj Temp. en saakaldt reducerende
Flamme, d. v. s. en Flamme, der indeholder
Underskud af Ilt og altsaa Overskud af de
brændbare Bestanddele, der da virker
reducerende paa de Stoffer, Flammen rettes mod.
M. M-r.

Reduktionsdeling. Naar ved
Befrugtningsprocessen en Ægcelle forenes med en Sædcelle,
medfører hver af disse Kønsceller et for den
paagældende Art bestemt Antal Kromosomer
(Kernetraade, se Celle). Det befrugtede Æg
faar da dobbelt (diploid) Besætning af
Kromosomer i Forhold til Kønscellernes enkle (haploide)
Besætning. Denne dobbelte Besætning holder
sig ved alle de utallige Celledelinger under
Legemsudviklingen. Men naar Individet skal
danne Kønsceller, indtræder i de paagældende
Væv hos bestemte Celler en særlig omlejrende
Delingsproces, der kaldes R. fordi den fører
til, at de færdige (»modne«) Kønsceller, Æg og
Sæd, faar den karakteristiske enkle Besætning.
Saaledes gaar det Slægt efter Slægt:
Legemscellerne har dobbel, Kønscellerne enkel
Kromosom-Besætning. Ved de Celledelinger, som
indledes med det befrugtede Ægs Kløvning og
fører til det ny Individs hele Udvikling, deles
alle Kromosomerne paa langs; og Delstykkerne
— der snart faar fuld Tykkelse — føres hver
til sin Side. Hver af de to Døtreceller faar
derfor det uforandrede dobbelte Antal
Kromosomer. Men ved R. sker der en ejendommelig
Ordning af samsvarende Kromosomer, idet de
opr. fra Æg og fra Sædcelle stammende
homologe Kromosomer træder sammen til Par. Er
den dobbelte Besætning f. Eks. 24 Kromosomer,
vil R. indledes ved, at de ordner sig til 12 Par.
Da de forskellige Kromosomer i en Besætning
ofte afviger betydeligt i Størrelse, paavises det
i saadanne Tilfælde let, at det er ensbeskafne
Kromosomer, der to og to slutter sig sammen.
Naar denne Pardannelse er afsluttet, drages
Kromosomerne atter fra hinanden og føres til
hver sin Side. Derved fremkommer to enkle,
men fuldstændige Besætninger. Hermed er den
egl. R. for saa vidt fuldbyrdet. Men der sker nu
tillige en Deling paa langs af Kromosomerne i
de to enkle Besætninger; og de fremkomne
Halvdele føres — ganske som ved de
sædvanlige Cellekernedelinger — hver til sin Side. Det
sluttelige Resultat af hele Processen bliver da
Fremkomst af fire enkle
Kromosombesætninger, og dermed er da i Princippet fire
Kønscellekerner opstaaet.

Hos Dyrene bliver ved Sædcelledannelsen
ordentligvis alle fire Besætninger anvendte; de
udgør Hovedmassen af Kernen i Sædcellerne.
Ved Ægdannelsen vil oftest den ved den egl. R.
først fremkomne enkle Besætning udstødes fra
det modne Æg (første »Retningslegeme«). Den
tilbageblivende enkle Besætning deles nu paa
langs, og den ene Portion af de halverede
Kromosomer udstødes derpaa (andet
»Retningslegeme«). Dermed er Ægget »modent« til
Befrugtning; det har nu en Kromosombesætning,
der ganske svarer til Sædcellernes. Denne
Æggets Modning sker i mange Tilfælde først efter,
at en Sædcelle er trængt ind i Ægget.

Hos blomsterløse Planter sker R. ofte længe
før Dannelsen af Sæd ell. Ægceller, f. Eks. hos
Bregnerne. Sporerne i Sporehusene paa
Bladenes Undersider fremgaar ved R. Af Sporerne
udvikles en Forkim, hvis Celler altsaa alle har
enkel Kromosombesætning, og paa Forkimen
dannes Kønsorganer med Æg- ell. Sædceller
ved Hjælp af sædvanlige Delingsprocesser. Paa
tilsvarende Maade hos Mosser; Sporerne i
Kapslen dannes ved R. Hele den af en Spore
fremvoksede Mosplante med Blade og
Stængler er bygget af Celler med den enkle
Kromosombesætning. Hos Blomsterplanterne
fremtræder R. tydeligst ved Støvkorndannelsen, men
Ægcelledannelsen indledes ogsaa ved en R.

De forsk. Kromosomer, som fra Æg og Sæd
træder sammen til dobbelt Besætning i det
befrugtede Æg og følges ad under
Legemsudviklingen, bliver ganske frit kombinerede paa de
ved den egl. R. dannede Kønsceller, dog
saaledes af disse stedse faar en fuldstændig
Besætning. Betegner vi med Bogstaverne A, B, C
. . . o. s. v. Kromosomerne i et modent Ægs
Besætning og med Bogstaverne a, b, c . . . de
tiisvarende Kromosomer fra Sædcellen, vil Aa,
Bb, Cc
. . . betegne Legemscellernes
Dobbel-Besætning, ordnet til Par. Ved R. vil nu ikke
just A, B, C o. s. v. resp. a, b, c o. s. v. følges
ad, men alle mulige Kombinationer kan
optræde, f. Eks. A, b, c; a, B, c o. s. v. efter
»Tilfældighedens« Love. Dette er et af de
mange Forhold, som med stigende Sikkerhed
tyder paa, at Spaltningsfremtoningerne hos
Bastardafkom (se Bastard) staar i nøjeste
Forhold til Kromosomernes Forhold. R. faar
derved meget stor Interesse for
Arvelighedsforskningen. Om de saakaldte Køns-Kromosomers
Forhold ved R., se Kønsbestemmelse.
W. J.

Reduktionspasser, se Passer.

Reduktionsrør, se Rør-Formstykker.

Reduktionsstaal, Staal, som ikke fremstilles
ved at afkulle Raajern ell. kulle smedeligt
Jern, men ved at reducere Jernmalmen og
derefter tilføre Kul.
(F. W.). E. Su.

Reduktionstal, et Tal, der angiver, hvor
mange mindre (Mønt-, Maal- og Vægt-) Enheder
der indeholdes i en større.
(N. J. B.). Th. O.

Reduktionssæd, se Reduktionsdeling.

Reduplikation (lat.) er i Sprogvidenskaben
Navnet paa Fordobling af et Ord ell. en Del af
et Ord. Det spæde Barn gentager de samme
Stavelser i lange Rækker uden at tillægge dem
nogen Mening, og de Voksne optager derfra
Ord som Papa, Mama, Dada, idet de selv
lægger en Bet. ind i disse Ord. I det færdige Sprog
er Gentagelse af et Ord ell. en Ordgruppe et
hyppigt anvendt Middel til at frembringe en
forstærket Virkning, f. Eks. »ja, ja«, »en
gammel, gammel Mand«, »saa sagte, saa sagte!«,
ital. piano, piano. I flere Tilfælde udvikler der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free