- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1002

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rée, Bernhard Filip - Ree, Lorentz Harboe - Reed, Edvard James - Reedtz

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end Provinsbladene dengang i Reglen blev, og
han vandt efterhaanden stor Indflydelse i
Vendsyssel, om end hans Sprog tit var svulstigt
og skruet. Baade som Redaktør og som
Borgerrepræsentant (1844—46) virkede han ivrig for
kommunale Fremskridt, og han gav Stødet til
Postvæsenets Udvikling i Jylland, 1844—48 var
han Medlem af den nørrejyske
Stænderforsamling, udpræget frisindet, og 1848—49 af den
grundlovgivende Rigsforsamling; han udtalte
sig her for eet Kammer, valgt Ved alm. Valgret
og hemmelig Afstemning, og for udsættende
Veto for Kongemagten, men desuden for at
sikre Embedsmændenes Uafhængighed. 1850—54
havde han Sæde i Folketinget og tog ikke ringe
Del saavel i Forhandlingerne som i
Udvalgsarbejdet (var Medlem af Finansudvalget),
særlig om økonomiske Spørgsmaal; han tog Ordet
for progressiv Indkomstskat, samt for Statens
Opgivelse af Stutteriet og Porcelænsfabrikken,
og var saaledes i fl. Maader forud for sin
Samtid. Derimod støttede han som ivrig
Helstatsmand 1853—54 Ministeriet Ørsted og tabte
derved sin Plads i Rigsdagen og en stor Del af sin
politiske Indflydelse. 1864—66 sad han dog paa
ny i Folketinget, men hans Stilling i
Grundlovssagen var meget uklar; Han stemte til sidst
imod den gennemsete Grundlov. Han valgtes
derefter til Landstinget, men maatte 1867
nedlægge sit Valgbrev og døde Aaret efter paa
Aarhus Sindssygeanstalt. — Hans anden
Hustru, Marie, født Seedorf (1835—1900), som
han havde ægtet 1853, forblev Udgiver af
»Aalborg Stiftstidendea indtil sin Død og lod det
lede i afgjort Vemstreretning i en lang
Aarrække som udpræget Talsmand for det
moderate Venstre.
E. E.

Ree [re.], Lorentz Harboe, norsk
Arkitekt, f. paa Hedemarken 12. Marts 1888, blev
udeksamineret som Arkitekt fra den tekn.
Højskole i Trondhjem 1915. Et Par Aar arbejdede
han paa et Arkitektkontor i Bergen og 1918—20
i Oslo sammen med Arkitekt Harald Aars og
opførte i denne Tid en Række
Forretningsgaarde og kommunale Boligkomplekser i Oslo. Han
fik 1919 Houen’s Studielegat. R. har rejst i
Italien, Mellemeuropa og Skandinavien. Siden
1920 driver R. selvstændig Praksis i Oslo. Han
er en betydelig Arkitekt med højt udviklet
Smag og har allerede udført en anselig Række
Arbejder saavel for det Offentlige som for
Private. Saaledes opførte han Frikirken i Oslo
(1920), som er holdt i en enkel og djærv Stil,
nærmest med Tilslutning til
Renaissancemotiver. Videre Baptistkirken paa Rjukan (1923)
samt Gravkapel og Kirkegaard smst.,
Skovskole paa Stenkjær (1923), Ullevaal Stadion i
Oslo og søndre Del af det store
Lejegaardskompleks »Gimle« i Oslo (1924). I 1924
fuldførte han Kinopalæet og Gustav Vigeland’s
Atelier og Museumsbygning i Oslo. Begge er
betydelige kunstneriske Præstationer og holdt
i en streng og klar Stil, som nærmer sig
Klassicisme. R. har ogsaa ombygget ældre private
Bygninger, saaledes de store Gaarde Austad
ved Drammen (1920) og Sandbu i Vaage (1922)
og opført flere Eneboliger. Sammen med
Arkitekt Buch har han udført en Række
Møblementer for Oslo Haandværks- og
Industriforening, flere ny Typer for Jernovne,
Gravmonumenter og dekorative Arbejder af forsk. Art,
som Belysningsarmatur, Udhængsskilte o. s. v.
samt ny Aviskiosker i Oslo (1924). R. er ogsaa
en dygtig Tegner og Raderer.
C. W. Sch.

Reed [ri.d], Edvard James, eng.
Skibsbygger (1830—1906), blev uddannet paa
Konstruktionsskolen i Portsmouth og senere paa
Chatams Orlogsværft, blev Redaktør for
Mechanics Magazine og senere Sekretær ved
Institute of naval architects. 1862 overtog han
Stillingen som Leder af den eng. Marines
Krigsbygninger, indførte betydelige Forandringer og
var i en Række af Aar Krigsskibsbygningens
Foregangsmand under de fleste af
Panserskibenes Udviklingsstadier. Da han 1870 blev uenig
med Marinebestyrelsen, tog han sin Afsked. 4
Aar senere indtraadte han som Liberal i
Parlamentet og blev 1886 Medlem af Gladstone’s
Kabinet. 1878—79 opholdt han sig i Japan som
Konsulent i Skibsbygningsspørgsmaal. Som
Forfatter er R. kendt ved sine fortrinlige Værker
om moderne Skibsbygningskunst.
C. W.-S.

Reedtz [re’ts], en fra Pommern stammende
uradelig Slægt, der fører et rødt Oksehoved i
Guld Felt, paa Hjelmen en nedadvendt blaa
Pil mellem to Guld Strudsfjer og yderst to
røde. Slægten kom til Danmark med Peder
R.
(1531—1607), der i Beg. af Syvaarskrigen
var nær knyttet til Feltøversten Daniel Rantzau.
Han tog varigt Ophold her 1572, idet han
udnævntes til Hofjunker, senere til Staldmester,
hos Frederik II, som var ham meget bevaagen.
Han ejede Tygestrup (det senere Kongsdal) og
Hørbygiaard. Sønnen, Rigens Raad Hr.
Frederik R. (1586—1659), var Fader til Kansler
Peder R. (s. d.), til Oberst Tønne R. til
Barritskov (d. 1699) og til dansk Gesandt i
Spanien, Etatsraad Jørgen R. (d. 1682), hvis
ugifte Søn, Frederik Valdemar R., blev
sp. Hertug af Castilla Real. Kanslerens Søn,
Amtmand over Dronningborg Amt, Etatsraad
Holger R. til Palsgaard (1664—1707), blev
Fader til Etatsraad Niels Juel R. til
Palsgaard (1699—1742), hvis Sønnesøns Søn var
Udenrigsminister Holger Christian R.
(s. d.), og til Oberst Peder R. til Voergaard
og Rugtved (1700—80), hvis Søn, Kammerherre
Holger R. (1745—97), arvede Gaunø (s.
d.) efter Grev Otto Thott og derefter, ifølge
Patent af 21. Apr. 1786 fik Navnet R.-Thott
og et af begge disse Slægters Skjoldmærker og
Hjelmtegn sammensat Vaaben. Sidstnævntes
yngre barnløse Søn, Kammerjunker Peter
Frederik R.-Thott
(1795—1825), der ved sit
Ægteskab kom i Besiddelse af Substitutionen
for Baroniet Villestrup, blev ved kgl.
Resolution af 27. Oktbr 1821 ophøjet i
Friherrestanden med Navnet R.-Thott-Rosenkrantz.
Den ældre Søn, Otto R.-Thott (1785—1862),
senere Kammerherre og Hofjægermester, blev,
idet Gavnø erigeredes til Baroni, ved Patent
af 25. Oktbr 1805 optaget i friherrelig Stand.
Hans Søn, Gehejmekonferensraiad, Baron Kjeld
Thor Tage Otto R.-Thott
(s. d.),
anden og sidste Besidder af det 1921 afløste
Baroni, var Fader til Kammerherre,
Hofjægermester, cand. mag., Baron Otto R.-Thott
(f. 1872), der 1920 fik Sæde i Folketinget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free