- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1003

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reedtz - Reedtz, Holger Christian - Reedtz, Peder - Reedtz-Thott, Kjeld Thor Tage Otto

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(konservative Folkeparti), valgt af Kbhvn’s
Amtskreds. — Ovenn. Oberst T. R. var Fader til
Generalmajor Valdemar R. til Barritskov
(1659—1724) og til Admiral Knud R. til
Nørlund og Kokkedal (1663—1733).
P. B. G.

Reedtz [re’ts], Holger Christian,
dansk Diplomat, f. 14. Febr 1800, d. 6. Febr 1857.
Han blev 1823 jur. Kandidat og kastede sig
tidlig over historiske Studier, samt udgav 1826 en
Oversigt over alle de Traktater, Danmark havde
sluttet fra Knud den Store’s Tid indtil 1800
(Repertoire des traités o. s. v.). 1831—42 var
han Sekretær i Departementet for de
udenlandske Sager og blev 1840 Kammerherre; købte
1845 Palsgaard ved Horsens og dyrkede ivrig
Astronomi. Apr. 1848 indtraadte han igen i
diplomatisk Tjeneste og brugtes særlig ved
Underhandlingerne om Vaabenstilstand i Malmø
1848 og i Berlin 1849, samt om Fredsslutning i
Berlin Juli 1850. Kort efter blev han
Udenrigsminister, afsluttede Juni 1851
Varszava-Protokollen med den russiske Regering og
medvirkede efter sin Hjemkomst til Ministeriets
Omdannelse, men kunde dog ikke selv beherske
Stillingen og maatte tage sin Afsked Oktbr 1851.
Han kom ikke siden til at spille nogen Rolle,
skønt han 1854—56 var kongevalgt Rigsraad.
Han gjaldt for at være en snild Diplomat
(kaldtes af Tyskerne »den gamle Ræv«), men viste
stor Selvraadighed i sine Forhandlinger og var
som udpræget Helstatsmand ligegyldig for at
varetage de nationale danske Krav. 1852 blev
han Gehejmeraad. Hans Enke, Asta Komtesse
Krag-Juel-Vind-Frijs (1826—90), ægtede 1858
N. F. S. Grundtvig.
E. E.

Reedtz [re’ts], Peder, dansk Kansler, f.
17. Novbr 1614, d. 10. Juli 1674, var Søn af
Rigsraad Frederik R. til Tygestrup. Efter at
have modtaget sin første Uddannelse paa
Herlufsholms Skole og Sorø Akademi rejste han
1635 til Udlandet, hvor han opholdt sig i godt
5 Aar og studerede ved fl. Univ. Ved sin
Hjemkomst blev han 1641 ansat som Sekretær i
Kancelliet, men brugtes mest i Sendelser til
Udlandet og ved diplomatiske Forhandlinger;
1643—44 var han med Grev Valdemar
Christian i Rusland, og 1645 fungerede han som
Sekretær ved Fredsforhandlingerne i Brømsebro.
1647 fulgte han med Korfits Ulfeld paa dennes
Sendelse til Frankrig og blev efter Korfits
Ulfeld’s Hjemrejse i Frankrig som Resident til
1649; 1652 gik han som Gesandt til England.
Aaret efter ægtede han Kansler Kristen
Thomsen Sehested’s Datter og udnævntes til
Rentemester; 1655 blev han tillige Vicepræsident i
det nyoprettede Admiralitet og 1656 Rigsraad.
Han kom i den flg. Tid til at spille en mere
fremtrædende Rolle, idet han under
Svigerfaderens Svagelighed og efter hans Død 1657
fungerede som Kansler; navnlig førte han
Forhandlingerne med de fremmede Afsendinge,
hvorved hans store Sprogkundskab og
fornemme og anstandsfulde Optræden kom ham til god
Nytte. R., der var et af Rigsraadets mest
kongeligsindede Medlemmer, stod i stor Yndest
hos Frederik III og sluttede sig efter
Statsforandringen 1660 bestemt til den ny Tingenes
Orden. Som fungerende Kansler holdt han Talen
til Stænderne ved Arvehyldingen 18. Oktbr, og
næste Maaned udnævntes han til kgl. Kansler,
Præsident i Kancellikollegiet og Assessor i
Statskollegiet. Disse Stillinger vedblev han at
beklæde lige til sin Død, men nogen
Indflydelse af Bet. paa Statens Styrelse kom han
ikke til at udøve. Han var en fint dannet Mand
med levende litterære Interesser, men ingen
stærk Karakter og ingen Initiativets Mand.
Under Frederik III traadte han i Skygge for
Hannibal Sehested og Kristoffer Gabel, til hvem
hans Forhold desuden var alt andet end godt,
og efter Tronskiftet 1670 var det Griffenfeld’s
og ikke R.’s Villie, der var den afgørende i
Kancelliet.
L. L.

Reedtz-Thott [rets-’tåt], Kjeld Thor
Tage Otto
, Lensbaron, dansk Politiker, f. 13.
Marts 1839 paa Gaunø som Søn af dettes
Besidder Baron Otto R.-T., d. smst. 27.
November 1923. Han blev Student 1858 og
overtog 1862 Baroniet. Hans fremragende
sociale Stilling og tidlig vakte Interesse for
offentlige Anliggender bragte ham snart en Rk.
Tillidshverv; bl. a. blev han Amtsraadsmedlem,
Landboforeningsformand og Formand for
Godsejerforeningen. Fl. Gange havde han forgæves
stillet sig til Folketingsvalg, i sin Hjemkreds,
men havde som Højremand ikke kunnet trænge
igennem. Derimod valgtes han 1886 ind i
Landstinget og blev 6. Juni 1892 Udenrigsminister i
det Estrup’ske Ministerium. Ved dettes Afgang
7. Aug. 1894 dannede ham det ny Ministerium,
i hvilket han selv overtog Konsejlspræsidiet og
Udenrigsministeriet. Det var R.’s Ønske loyalt
at arbejde paa det ved Forliget s. A. skabte
Grundlag, men dette vanskeliggjordes ham i
høj Grad derved, at Ministeriet udelukkende
bestod af Højrepolitikere og navnlig ved, at
der i det optoges fl. Medlemmer af det
Estrup’ske Ministerium. I Beg. syntes R. i højere Grad
end foreneligt med den ny Situation bunden af
Hensynet til Landstingets Højreflertal, men
efterhaanden blev hans Stilling som Mægler
mellem Tingene og hans Utilbøjelighed til at
vende tilbage til de en Gang forladte Veje
klarere udtrykt, ligesom han ved sit Forslag til en
Reform af de direkte Skatter og sin over for
Folketinget imødekommende Holdning under
Toldlovforhandlingerne i Foraaret 1897 viste
alvorlig Vilje til at skabe et nyt Grundlag for
Fremtidens Politik. Imidlertid var Stillingen
bleven meget vanskeliggjort for Ministeriet, ved
at Forligets Modstandere havde sejret ved
Folketingsvalgene 1895, og skønt der inden for
det nydannede Venstrereformparti var
forskellige Elementer, som ønskede at stille sig paa
en god Forhandlingsfod med Ministeriet og
navnlig modtog dets Skattereform med Glæde,
var der dog ogsaa indflydelsesrige Kredse inden
for Partiet, som ønskede Ministeriets Fald, da
man af dets fortsatte Virksomhed frygtede en
Omformning af det bestaaende Partiforhold. I
Landstingets Højre havde R., alt som han
nærmede sig til Folketinget, fundet stærkere og
stærkere Modstand, og under de langtrukne
Finanslovsforhandlinger i Foraaret 1897 viste det
sig meget vanskeligt for Ministeriet at naa et
Resultat af dets Mæglingsforsøg. Langt om
længe naaede det en Overenskomst med
Folketinget, men denne fandt ikke Tilslutning i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free