- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
1010

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i alt væsentligt gunstig for Protestanterne. For
at faa en endelig Afgørelse paa Spørgsmaalet
om, hvilke Lande der skulde være katolske og
hvilke protestantiske, blev Tilstanden 1624 gjort
til den normale. Hvad der dengang var
protest antisk, skulde vedblive at være det. Egentlig
kun Østerrig gik tabt for R. Paven opponerede
mod Fredstraktaterne, men uden Held.

Luther’s Optræden skaffede ham Tilhængere
i alle Tysklands Nabolande, og ogsaa i
England, men fast Fod fik Lutherdommen dog kun
i Skandinavien. I de andre Lande genvandt
enten Katolicismen atter Eneherredømmet, eller
Reformationsbevægelsen blev ledet i reformert
Retning. — Til Danmark kom R. tidlig,
Christian II var til Tider i sit Liv religiøst grebet,
og han var indtil sin allersidste Tid, da politiske
Forhold ændrede Stillingen, alt andet end
venlig sindet mod Rom, skønt han ganske vist
forstod at bruge Kirken. Allerede 1520 kom
Kongen i Forbindelse med Wittenberg. Han fik
en Lærer i Græsk til Universitetet dernedefra,
og samtidig kom Martin Reinhardt for at
prædike Evangeliet. Reinhardt talte i Skt Nikolaj
Kirke i Kbhvn, men han kunde ikke gøre sig
rigtig forstaaelig, Han hørte til Karlstadt’s
Tilhængere. Allerede i Beg. af 1521 maatte han
vende tilbage til Tyskland med uforrettet Sag,
og Christian II vilde nu gerne have en af R.’s
Hovedmænd herop, enten Luther ell. Karlstadt.
Det saa ogsaa et Øjeblik ud til, at Kurfyrst
Frederik efter Rigsdagen i Worms vilde sikre
Luther et Fristed i Danmark, men Tanken
blev dog hurtig opgivet. Derimod kom
Karlstadt paa et kort Besøg til Danmark 1521.
Under sin Omflakken i Udlandet kom Christian
gentagne Gange i Berøring med Luther, og to
af hans Ledsagere, Hans Mikkelsen og
Christian Vinter, udarbejdede en Overs. paa Dansk
af det ny Testamente 1524, men Kongen
vaklede, og da han vilde genvinde sit Rige, søgte
han Støtte hos Katolikkerne. Paa Rigsdagen i
Worms havde den senere Christian III været
til Stede sammen med sin Hovmester Johan
Rantzau, og de var begge blevne paavirkede af
Luther. Da Christian under Frederik I blev
Statholder over Slesvig og Holsten, fik R.
derfor frit Løb. Allerede tidligere, 1522, havde
Herman Tast prædiket i Husum. Nu grundes en ny
evangelisk Præsteskole i Haderslev 1526, og
herfra breder Bevægelsen sig i Slesvig.
Imidlertid optræder ogsaa Hans Tavsen. Han var
vendt hjem til Antvorskov fra et Studieophold
i Wittenberg 1524 og havde begyndt at tale R.’s
Sag, men var saa blevet sendt til Viborg for
at blive omvendt. Det lykkedes ikke. I Viborg
kom han til at prædike, og Borgerne flokkedes
om ham. Foruden Haderslev og Viborg blev
Malmö et Knudepunkt for R., og her samledes
en Skare betydelige Mænd: Klavs Mortensen og
Hans Olufsen, som begge havde besøgt
Haderslev, Hams Mikkelsen, Jørgen Kok og de to
forhenværende Karmelittermunke Peder
Laurensen og Frans Vormordsen. I Malmö oprettes
ogsaa en Præsteskole. Frederik I, som i sin
Haandfæstning havde maattet love at værge
den gamle Kirke, interesserede sig ikke desto
mindre stærkt for »det lutherske Kætteri« og
holdt Haanden over Hans Tavsen. Herredagene
i Odense 1526 og 27 søgte at tvinge Kongen
bort fra den ny Læres Tilhængere, men han
forstod snu at undgaa sine Forpligtelser.
Efterhaanden som ny Bisper blev udnævnte, fik han
dem skilt fra Rom ved at lade dem betale til
Kronen, og Modstanderne mod dem ny Lære
tabte efterhaanden deres Kraft. Fra Klostrenes
Side blev der opponeret heftig, men den eneste
betydelige kat. Teolog var Poul Helgesen. 1524
kom Hans Mikkelsen’s Overs. af det ny
Testamente og 1529 Christian Pedersen’s. I Viborg
giftede Hams Tavsen sig, og han blev Leder af
en Præsteskole. Kongen holdt sin Haand over
ham, og Evangeliet bredte sig, saaledes at han
1529 blev kaldet til Nikolajkirke i Kbhvn. Aaret
efter blev Univ. reformeret. Poul Helgesen
meatte drage bort, og evangelisk sindede Mænd
blev Lærere. Rektor var Kongens betroede
Mand Peder Svave, der stod i Forbindelse med
Luther. Samtidig med Rigsdagen i Augsburg
1530 blev der holdt en Herredag i Kbhvn om
Kirkeforholdene, og her fremlagde de
Evangeliske deres Trosbekendelse, de 43 kbhvn’ske
Artikler (se Treogfyrretyve kbh. Art.).
En paatænkt mundtlig Forhandling med de
Katolske, der havde hidkaldt et Par tyske lærde,
blev opgiven, da man ikke kunde enes om
Sproget. Kongen modtog Artiklerne, men holdt sig
i øvrigt forsigtig tilbage; dog slutter
Herredagen med en Reces, som indrømmer
»Prædikanterne« Ret til at tale. Senere paa Aaret var
der Billedstorm i Kbhvn, og Folket kom i stærkt
Røre, samtidig med at Christian II paa ny
traadte frem paa Skuepladsen. Han fængsles
imidlertid, Frederik I dør 1533, og en kort
Stund saa det ud, som om Katolikkerne atter
skulde faa Magten, inden den ny Konge valgtes.
Tavsen blev anklaget for Rigsraadet som
Zwinglianer og Ophavsmand til Billedstormen, og
han dømtes til Forvisning fra Skaane og
Sjælland, men Borgerne holdt Haanden over ham,
og Dommen blev ikke udført. Da Christian III
havde erobret Kbhvn, faldt Katolicismen med
Byen for stedse. 1536 holdtes Rigsdag i Kbhvn,
og paa denne blev R. endelig og afgørende
indført i Riget. Bisperne blev afsatte, og deres
Godser og Tiende henlagte til Kronen. Kongen
skulde til Gengæld opretholde Skolevæsenet. I
Haandfæstningen bestemtes, at Kongen skulde
hylde den lutherske Lære. Bispernes
Patronatsret overgik til Kongen. 1539 vedtoges en ny
Kirkeordinans og Alterbog, og Bugenhagen, som
var indkaldt, ordinerede de ny Biskopper eller
Superintendenter, som deres Navn skulde være.
1550 kom den fuldstændige Oversættelse af
Bibelen, »Christian III’s Bibel«. — I Norge
indførtes R. noget senere end i Danmark, og
den havde dér langt vanskeligere ved at trænge
igennem. Almuen holdt længe fast ved
Katolicismen. Fra dansk Side blev der ogsaa
langtfra gjort tilstrækkeligt. Den ejendommeligste
Personlighed blandt de Evangeliske var Biskop
Geble Pedersen, der gik over fra Katolicismen
og derfor beholdt sin Bispestol, men han var
ikke nogen fast Karakter. Ærkebiskop Olaf
Engelbrektson, som en Tid havde haabet paa
Christian II, kæmpede kraftig mod den ny

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/1044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free